De fleste forestiller sig nok, at plantebaserede madvaner afgøres hovedsagligt af personlige idealer – såsom sundhed eller omsorg for dyr eller miljø.
Men et nyt dansk studie peger på en sammenhæng, der rækker ud over idealer, smag og vaner.
Det påviser nemlig, at personlighed kan have betydning for, hvor meget kød vi spiser.
Copenhagen Business School præsenterer ny forskning, som viser, at mennesker med en mere udadvendt og selskabelig personlighed i gennemsnit har et højere kødforbrug end mere introverte personer.
Resultaterne placerer sig midt i en debat, hvor kødforbrug ofte diskuteres ud fra klima, sundhed og økonomi.
Men forskerne bag studiet retter blikket mod noget andet: vores sociale liv.
Hvad viser studiet?
Studiet er gennemført af forskere fra danske universiteter og undersøger sammenhængen mellem personlighedstræk og kostvaner, særligt indtaget af kød.
Forskerne har set på, hvordan mennesker scorer på personlighedstrækket ekstroversion, altså graden af udadvendthed og selskabelighed – sammenholdt med deres kostmønstre.
Analyserne viser, at personer, der scorer højt på udadvendthed, i gennemsnit spiser mere kød end personer, der scorer lavere.
Der er tale om en statistisk sammenhæng på gruppeniveau.
Det betyder ikke, at alle udadvendte mennesker spiser meget kød eller at introverte automatisk vælger plantebaseret.
Men der tegner sig et mønster.
Forskerne peger selv på, at forklaringen kan findes i de sociale situationer, hvor maden indgår.
Når fællesskabet sætter menuen
Kød spiller fortsat en central rolle i mange danske sociale sammenhænge.
Grillarrangementer, sommerfester, familiefødselsdage og højtider er ofte bygget op omkring retter med kød som hovedingrediens.
Bøffen på grillen eller stegen på bordet fungerer ikke kun som mad, men som samlingspunkt.
Hvis man ofte deltager i sociale arrangementer, øges sandsynligheden for at indgå i netop disse madkulturer.
Ifølge forskerne kan det være en del af forklaringen på sammenhængen.
Udadvendte mennesker er typisk mere sociale og deltager oftere i fællesspisning. Dermed kan deres samlede kødforbrug blive højere.
Det peger på, at kostvalg ikke kun er et individuelt spørgsmål om viden og holdning.
De formes også af normer, traditioner og forventninger i de fællesskaber, vi indgår i.
Samtidig understreger forskerne, at personlighed selvfølgelig ikke alene afgør, hvad vi spiser.
Kostvalg påvirkes af en lang række faktorer, herunder kultur, økonomi, klima, tilgængelighed og personlige værdier.
Hvad betyder det for den grønne omstilling?
Kødforbrug er en central del af klimadebatten.
Produktionen af kød, særligt oksekød, er forbundet med et højere klimaaftryk end de fleste plantebaserede alternativer.
Derfor har både kostråd og klimaanalyser de senere år anbefalet, at vi reducerer indtaget af animalske produkter.
Men hvis vores valg i høj grad formes i sociale sammenhænge, kan det være for snævert kun at fokusere på individets ansvar.
Det nye studie antyder, at grøn omstilling af kosten også handler om at ændre sociale normer.
Det er én ting at vælge en plantebaseret ret hjemme i sit eget køkken.
Noget andet er at ændre menuen til en grillfest eller en stor familiebegivenhed, hvor traditioner og forventninger spiller ind.
Hvis kød forbindes med hygge, fællesskab og fest, kan det være sværere at udfordre.
Omvendt kan netop fællesskaber være en drivkraft for forandring.
Hvis flere begynder at servere plantebaserede grillretter eller lade grønne alternativer få hovedrollen ved fælles middage, kan normerne gradvist ændre sig.
Madkultur er ikke statisk. Den udvikler sig over tid.
Studiet peger dermed på, at omstillingen ikke kun handler om information og kampagner, men også om relationer og sociale rum.
En nuanceret sammenhæng
Forskerne understreger, at der er tale om en statistisk sammenhæng, ikke en fast regel.
Der findes mange udadvendte vegetarer og mange introverte kødspisere.
Personlighed er kun én blandt mange brikker i puslespillet.
Netop derfor skal resultaterne læses med proportioner.
De giver ikke en enkel forklaring på, hvorfor vi spiser, som vi gør.
Men de bidrager med en vigtig pointe: vores madvalg er tæt knyttet til vores sociale liv.
I en tid, hvor klimakrisen ofte reduceres til individuelle valg og moralske regnskaber på tallerkenen, minder studiet os om, at vi er sociale væsener.
Vores vaner formes i samspil med andre.
Måske begynder forandringen derfor ikke kun i supermarkedet eller i kostrådene, men ved middagsbordet, hvor vi deler maden og samtalen.
