Sverige har nu valgt at udfase minkavl og tilslutter sig dermed en voksende gruppe af europæiske lande, der vender ryggen til pelsproduktion.
Op mod 24 EU-lande har nu enten indført forbud mod pelsdyravl eller er i gang med en politisk udfasning.
Tilbage står kun tre lande, hvor erhvervet fortsat har opbakning i EU – heriblandt Danmark.
Sverige gør forbuddet permanent
Den svenske regering vil forbyde opdræt af dyr med det formål at producere pels.
Forbuddet skal træde i kraft 1. juli 2027 og indskrives i den svenske dyrebeskyttelseslov.
Beslutningen kommer i forlængelse af en anbefaling fra en svensk ekspertkommission, der blandt andet har peget på etiske, dyrevelfærdsmæssige og miljømæssige problemer ved pelsproduktion.
Forbuddet retter sig mod virksomheder, hvor pelsdyrsproduktion er det primære formål.
Det vil fortsat være tilladt at bruge skind og pels som biprodukt fra dyr, der holdes til andre formål, fremgår det af regeringens udmelding.
En branche der allerede er forsvundet
Selvom beslutningen er en klar streg i sandet, har den begrænset praktisk betydning i Sverige.
Minkavl er i realiteten allerede ophørt.
Ifølge SVT søgte alle landets 27 minkavlere i 2025 om at afvikle deres produktion.
Det betyder, at det kommende forbud i høj grad formaliserer en udvikling, der allerede er sket i praksis.
Den svenske regering lægger også vægt på, at der derfor ikke er behov for erstatning i forbindelse med forbuddet, da erhvervet allerede er afviklet, og der tidligere er tilbudt støtteordninger.
Dyrevelfærd og smitte presser udviklingen
Debatten om pelsdyravl har i flere år været præget af kritik af dyrevelfærd.
Ifølge EU’s fødevaresikkerhedsagentur EFSA er de største velfærdsproblemer for mink i pelsproduktion knyttet til burenes størrelse og indretning, som begrænser dyrenes naturlige adfærd.
Samtidig spillede coronapandemien en væsentlig rolle i udviklingen.
I Sveriges Riksdag skriver de, at avl af mink midlertidigt blev forbudt i Sverige i 2021 som følge af risiko for smittespredning med covid-19.
Corona bidrog uden tvivl til en bredere politisk og offentlig debat om, hvorvidt pelsproduktion overhovedet har en fremtid i det moderne europæiske landbrug – og den har fået konkret form i erhvervet.
Danmark holder fast i muligheden
I Danmark er minkavl fortsat lovligt.
Efter det midlertidige forbud under pandemien blev ophævet, kunne produktionen genoptages fra 2023.
Men også herhjemme ændrede coronapandemien branchen markant.
På trods af kompensationsordningen efter masseaflivningen i 2020 er mange minkavlere ikke startet op igen.
Faktisk er antallet af minkavlere faldet drastisk.
I 2019 var der knap 800 minkfarme i Danmark, svarende til en produktion på 17 millioner mink, mens der i begyndelsen af 2025 kun var 15 minkbesætninger tilbage, svarende til omkring 37.000 mink.
Samtidig har staten betalt en historisk høj pris for nedlukningen under pandemien.
Ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri forventes de samlede udgifter at ligge på omkring 29,5 milliarder kroner.
Et Europa i opbrud
Sveriges beslutning indgår i en bredere europæisk bevægelse.
Ifølge World Animal Protection Danmark har op mod 24 europæiske lande enten forbudt pelsavl eller er i gang med at udfase erhvervet.
Samtidig presser borgerinitiativer udviklingen.
EU-initiativet Fur Free Europe har samlet over 1,5 millioner underskrifter og opfordrer til et samlet forbud mod pelsdyravl og handel med pels i EU.
EU-Kommissionen har endnu ikke fremlagt et konkret lovforslag, men har bedt om faglige vurderinger, som kan danne grundlag for fremtidig regulering.
Læs også: Polen stemmer for at forbyde pelsavl
En stadig mere isoleret position
Med Sveriges beslutning bliver Danmark i stigende grad en undtagelse i Europa.
Ikke nødvendigvis fordi produktionen er stor, men fordi landet fortsat politisk holder døren åben for en branche, som mange andre lande aktivt har valgt fra.
Udviklingen peger i én retning: Minkavl bliver mindre og mindre acceptabelt i Europa.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvor mange farme der er tilbage, men hvor længe det giver mening at fastholde erhvervet i de lande, der stadig gør det.
