Færre danskere cykler til arbejde og uddannelse end for få år siden.
Det viser nye resultater fra befolkningsundersøgelsen Danmark i Bevægelse, som gennemføres af Syddansk Universitet.
Ifølge undersøgelsen er andelen af voksne, der cykler til arbejde eller uddannelse mindst tre gange om ugen, faldet fra 28 procent i 2020 til 26 procent i 2025.
Særligt blandt unge ses et markant fald, og det vækker bekymring hos forskere, der peger på, at vanerne fra ungdommen kan følge os resten af livet.
Bag det samlede fald gemmer der sig ikke kun tydelige forskelle mellem aldersgrupper, men også geografiske områder.
Et markant fald blandt unge
Blandt de 15-19-årige er der 16 procent færre, der cykler til uddannelse eller job sammenlignet med 2020. For de 20-29-årige er faldet på 11 procent.
Også studerende som samlet gruppe cykler mindre. Her er andelen faldet fra 41 til 36 procent.
Ifølge projektleder Jens Høyer-Kruse fra Syddansk Universitet er udviklingen bekymrende, fordi transportvaner grundlægges tidligt i livet:
“I de unge år grundlægges vores transportvaner, som følger os gennem livet. De studerende som samlet gruppe falder fra 41 til 36 pct., der cykler til uddannelse, og det rejser alvorlige spørgsmål om fremtidens folkesundhed og byplanlægning.”
Han peger samtidig på, at cyklen tidligere har været en central del af unges hverdag, og at det nuværende fravalg kan få konsekvenser langt ind i voksenlivet.
Cykling spiller en stor rolle for bevægelse
Cykelturen til arbejde eller uddannelse er ikke kun transport.
Den udgør også en væsentlig del af hverdagsmotionen for mange danskere.
Ifølge undersøgelsen står cykling for en betydelig del af den fysiske aktivitet hos mere end hver fjerde voksen.
Når færre cykler, betyder det derfor også mindre daglig bevægelse.
Det er netop det, der får forskerne til at koble udviklingen til folkesundheden.
Mindre cykling kan på sigt føre til mindre fysisk aktivitet i befolkningen, og dermed øget risiko for livsstilssygdomme.
Størst fald uden for de store byer
Udviklingen er ikke ens i hele landet.
I storbykommuner som København, Aarhus, Odense og Aalborg er faldet relativt moderat.
Her er andelen af voksne, der cykler regelmæssigt, faldet fra 47 til 44 procent.
I oplands- og landkommuner er udviklingen mere markant.
Her er der henholdsvis 16 og 15 procent færre, der cykler til arbejde eller uddannelse end i 2020.
Et af de tydeligste eksempler er Faxe Kommune, hvor andelen næsten er halveret fra 13 til 7 procent.
Ifølge forskerne kan det hænge sammen med længere afstande og pendling, som gør det sværere at vælge cyklen i hverdagen.
Elcyklen ændrer billedet
Samtidig viser undersøgelsen, at transportvanerne er under forandring.
Elcyklen spiller en stadig større rolle, især på længere distancer.
På ture mellem 5 og 9 kilometer vælger 23 procent af de voksne i dag elcyklen, mens 16 procent tager den almindelige cykel.
Det tyder på, at nogle stadig vælger cyklen – men i en anden form end tidligere.
En bredere tilbagegang i cykling
Undersøgelsen viser, at cykling generelt er på retur i danskernes hverdag.
Det gælder ikke kun turen til arbejde eller uddannelse, men også de mere uformelle og selvvalgte cykelture – som indkøb, besøg hos venner eller små ærinder i nærområdet.
Samtidig er der også tegn på tilbagegang i de mere aktive former for cykling.
Både motionscykling på landevej og mountainbike er blevet mindre udbredt sammenlignet med 2020.
Det peger på, at udviklingen ikke kun handler om transportvalg, men om en bredere ændring i bevægelsesvaner.
Det er netop det samlede billede, der bekymrer forskerne bag Syddansk Universitet.
Når cyklen fylder mindre i både hverdagens praktiske gøremål og i fritiden, risikerer den samlede mængde af daglig bevægelse at falde.
Dermed bliver cyklen ikke bare fravalgt som transportmiddel, men også som en naturlig del af en aktiv livsstil – og det er en udvikling, der rækker ud over trafikken og ind i danskernes generelle sundhed og vaner.
Læs også: Unge dropper cykelhjelmen – trods Danmarks stærke cykelkultur
Et spørgsmål om fremtidens vaner
Selvom udviklingen ikke er ens overalt, peger resultaterne på en ændring i danskernes transportvaner – og særligt blandt de unge.
Forskerne peger på, at det derfor er vigtigt at forstå, hvorfor cyklen bliver valgt fra, hvis man ønsker at vende udviklingen.
Siden tilbagegangen især sker i provinsbyerne, kan det betyde manglende infrastruktur til at understøtte cykeltransporten.
Et af forslagene er at gøre det lettere at kombinere cykling med andre transportformer, for eksempel ved bedre adgang til tog, busser og pendlerpladser.
Spørgsmålet er, om cyklen fortsat vil være en naturlig del af danskernes hverdag – eller om den gradvist mister sin plads i takt med, at nye vaner sætter sig.
