Den 13. april vedtog Københavns Kommune en ny lokalplan for Palads, der giver grønt lys til en omfattende udvidelse af bygningen på Axeltorv.
Planen åbner blandt andet for et hotel oven på den eksisterende biograf og en markant forøgelse af bygningsmassen.
Beslutningen er kulminationen på flere års debat.
Selv om projektet beskrives som en transformation, har det mødt massiv modstand fra borgere, arkitekter og kulturaktører.
Den modstand har haft konkret betydning for det projekt, der nu er blevet godkendt.
Allerede i 2024 vedtog Københavns Borgerrepræsentation, at der kunne arbejdes videre med en ny lokalplan for Palads – men kun under en række skærpede krav.
Blandt andet skulle de øverste etager trækkes tilbage fra facaden, bygningens højde reduceres i forhold til tidligere forslag, og der skulle gennemføres både en vurdering af påvirkningen af grundvandet og et foreløbigt CO2-regnskab.
Et hus, der har skiftet identitet
Palads blev opført i 1918 som biograf, men bygningen har gennemgået så mange ombygninger, at kun få dele af det oprindelige udtryk er bevaret.
Det er blandt andet også en af årsagerne til, at bygningen aldrig er blevet fredet.
Alligevel er Palads i dag en af Københavns mest genkendelige bygninger.
Forklaringen ligger i 1989, hvor kunstneren Poul Gernes forvandlede facaden med sine karakteristiske farver.
Den transformation ændrede bygningens rolle fra biograf til byikon – et sted, der fungerer som både pejlemærke og kunstværk i det offentlige rum.
I en kunstfaglig vurdering beskriver Akademiraadet værket som “et enestående og meget væsentligt eksempel på kunst i det offentlige rum”.
En debat, der begyndte længe før lokalplanen
Modstanden mod ændringer af Palads opstod ikke med den seneste lokalplan. Den går flere år tilbage.
Allerede i slutningen af 2010’erne begyndte Nordisk Film Biografer at arbejde med planer om at modernisere og udvide Palads.
På det tidspunkt blev der blandt andet fremlagt forslag, som indebar langt større indgreb i den eksisterende bygning – herunder scenarier, hvor store dele af Palads ville blive revet ned og erstattet af nybyggeri.
Planerne udløste hurtigt kritik fra både borgere og fagfolk.
I 2020 blev der oprettet borgerforslag og underskriftsindsamlinger for at bevare Palads, og flere arkitekter og kunstinstitutioner advarede mod at fjerne eller ændre bygningen markant.
Debatten tog yderligere fart i 2023, da Akademiraadet offentliggjorde en kunstfaglig vurdering af Palads.
Her blev det understreget, at Poul Gernes’ udsmykning ikke blot er en facade, men et samlet værk, der risikerer at miste sin betydning, hvis bygningen ændres for meget.
Samtidig blev spørgsmålet om fredning undersøgt.
Slots- og Kulturstyrelsen valgte dog ikke at frede bygningen – blandt andet med henvisning til de mange ombygninger gennem tiden.
I årene efter blev projektet flere gange justeret. Og det nuværende forslag er væsentligt reduceret i forhold til de første planer – både i højde og omfang.
Det er derfor ikke én enkelt beslutning, der har skabt modstanden, men en længere proces, hvor gentagne forslag om ændringer har gjort Palads til en symbolsk kampplads for, hvad der skal bevares i København.
Tusindvis af høringssvar
Den nye lokalplan har heller ikke været uden modstand.
Ifølge Københavns Kommunes sagsmateriale modtog kommunen over 3.000 høringssvar i processen, og omkring 2.500 af dem handlede om ønsket om at bevare Palads – herunder farvesætningen, skalaen og bygningens betydning i bybilledet.
Det er usædvanligt mange i en byggesag og understreger, hvor stærke følelser bygningen vækker.
For mange københavnere handler det ikke kun om mursten, men om minder og genkendelighed.
Palads er et sted, man mødes, en facade, man orienterer sig efter, og et visuelt modspil til resten af byens mere afdæmpede arkitektur.
Et kompromis – eller en omvej til nybyg?
Nordisk Film Biografer fremhæver selv projektet som et kompromis.
Og med det nye forslag, imødekommer de væsentlige krav, som skal gøre projektet mere spiseligt for Københavns borgere.
Med designet for den nye tilbygning argumenteres der for, at Palads bevares – samtidig med at bygningen moderniseres og får nye funktioner.
Og det virker til, at kompromiset har virket efter hensigten.
7 ud af 11 udvalgsmedlemmer stemte for lokalplanen. De eneste partier, der stemte imod, var Enhedslisten og Alternativet.
Alligevel ser det stadig ud til at mange borgere ikke mener at kompromisset er nok.
Flere kritikere peger på, at den nye lokalplan er med til at ødelægge kulturarv.
I Filmmagasiet Ekko beskriver filmhistoriker Brian Petersen bl.a. projektet som et tab for byen.
Han fremhæver at “Palads er tabt på gulvet” i den proces, der har ført frem til den nye lokalplan.
Han peger samtidig på, at projektet “vil ødelægge det imposante trapperum” og advarer om, at kulturarven risikerer “at blive reduceret til en tom skal og ren farvelade”.
Når bevaring bliver en klimasag
I de senere år er debatten om Palads også blevet koblet til klima.
Byggebranchen står for en betydelig del af Danmarks CO2-udledning, og forskningen peger på, at det ofte er mere klimavenligt at bevare eksisterende bygninger frem for at rive ned og bygge nyt.
Ifølge BUILD ved Aalborg Universitet kan renovering i mange tilfælde reducere klimaaftrykket betydeligt sammenlignet med nybyggeri, blandt andet fordi man bevarer den såkaldte indlejrede CO2 i materialerne.
Palads-projektet er dog ikke en klassisk nedrivning. Det er en kombination af bevaring og nybyggeri, hvilket gør klimaeffekten mere kompleks.
Alligevel er sagen blevet et eksempel på en bredere diskussion: Hvor langt bør man gå for at bevare eksisterende bygninger – også når de ikke er fredede?
Et symbol på en by i forandring
Palads er i dag mere end en biograf.
Det er blevet et symbol på en København, hvor flere hensyn mødes: kulturarv, økonomi, turisme, arkitektur og klima.
Den nye lokalplan viser, hvilken retning politikerne har valgt.
Men debatten om Palads stopper næppe her.
For spørgsmålet, sagen rejser, er grundlæggende: Hvad er værd at bevare – og hvad er vi villige til at ændre – når byen udvikler sig?
