Kylling i karry, kyllingebryst på grillen, kyllingestrimler i pitabrød og kyllingepålæg på rugbrødet.
For mange danskere er kylling blevet så almindelig en del af hverdagen, at de færreste skænker det en tanke.
Men ser man tilbage i tiden, er udviklingen bemærkelsesværdig.
Ifølge en ny rapport fra FN’s fødevareorganisation FAO er den globale forsyning af kylling steget fra under tre kilo pr. person om året i 1961 til omkring 17 kilo i 2022.
Det svarer til, at verdens befolkning i gennemsnit har seksdoblet sit forbrug af kylling på lidt over 60 år.
Samtidig er den samlede mængde kød til rådighed pr. person næsten fordoblet.
Kyllingen er med andre ord gået fra at være et relativt sjældent indslag på middagsbordet til at blive en af verdens mest populære fødevarer.
Udviklingen fortæller ikke kun historien om vores madvaner.
Den fortæller også historien om velstand, globalisering og et fødevaresystem, der har forandret sig hurtigere, end de fleste af os måske er klar over.
Da kød stadig var noget særligt
For mange danskere over 60 år vækker tanken om kød stadig minder om en tid, hvor det ikke nødvendigvis var en selvfølge på middagsbordet hver dag.
I efterkrigstidens Europa steg velstanden gradvist, og for mange familier blev mere kød et synligt tegn på, at livet var blevet bedre.
Det gjaldt ikke kun i Danmark, men i store dele af verden.
FAO peger på, at stigende indkomster gennem årtier har gjort det muligt for flere mennesker at købe animalske produkter.
Når familier får flere penge mellem hænderne, er det ofte kosten, der ændrer sig først.
Der kommer mere kød, flere mejeriprodukter og større variation på tallerkenen.
Set i det lys er væksten i kødforbruget også en fortælling om millioner af mennesker, der er blevet løftet ud af fattigdom.
Læs også: Er du ekstrovert? Så spiser du sandsynligvis mere kød end din introverte ven
Kyllingen blev verdens favorit
Men hvorfor lige kylling?
En del af forklaringen er, at kylling er blevet billig at producere og forholdsvis billig at købe.
Samtidig passer den ind i mange forskellige køkkener og madtraditioner.
Hvor oksekød ofte er dyrere, og svinekød kan være religiøst eller kulturelt begrænset i dele af verden, har kylling haft lettere ved at finde vej til middagsbordene på tværs af kontinenter.
Resultatet er, at kyllingen i dag er blevet en slags global hverdagsvare.
Det er også noget, mange danskere kan genkende.
Kylling er i dag ofte det hurtige valg på en travl tirsdag. Den ligger klar i køledisken, kræver ikke mange forberedelser og passer ind i alt fra salater til gryderetter.
Klimadebatten har ikke bremset appetitten
Tallene er samtidig interessante i forhold til klimadebatten.
De fleste ved, at et lavere kødforbrug kan reducere klimaaftrykket, og både forskere, organisationer og myndigheder har diskuteret, hvordan fremtidens kost bør se ud.
Alligevel viser FAO’s tal, at den globale appetit på kød fortsat vokser.
Det skyldes blandt andet, at befolkningerne i mange lande bliver rigere.
Selvom nogle mennesker i Europa vælger mindre kød eller flere plantebaserede måltider, opvejes det ofte af stigende efterspørgsel andre steder i verden.
Det globale billede er derfor mere komplekst end den debat, man ofte møder på sociale medier eller i den hjemlige klimasnak.
En vanskelig balance
Netop derfor har rapporten også udløst debat.
FAO fremhæver, at animalske fødevarer fortsat spiller en vigtig rolle for ernæring mange steder i verden.
Kød, mælk og æg bidrager med protein, vitaminer og mineraler, som mange mennesker stadig mangler adgang til.
Men flere forskere har kritiseret organisationen for ikke tydeligere at pege på behovet for mindre kødforbrug i de rigeste lande, hvor forbruget allerede er højt.
Diskussionen afspejler et dilemma, som sandsynligvis kommer til at præge fødevaredebatten i mange år fremover.
På den ene side ønsker verden at bekæmpe sult og sikre bedre ernæring for en voksende befolkning.
På den anden side skal klimabelastningen fra fødevareproduktionen reduceres.
Midt i den debat står kyllingen som et symbol på begge udviklinger.
Den fortæller historien om stigende velstand og bedre adgang til mad.
Men den minder også om, at selv når vores holdninger ændrer sig, kan vores madvaner være langt sværere at flytte.
For mens klimadiskussionen fylder stadig mere i den offentlige debat, viser tallene fra FAO, at verdens middagsborde bevæger sig i en anden retning.
Vi spiser ganske enkelt mere kød end nogensinde før.
