Når snakken falder på atomkraft, er fronterne ofte trukket skarpt op.
På den ene side står bekymringerne om radioaktivt affald, sikkerhed, milliarddyre byggerier og de mange år, det kan tage at få et nyt værk op at stå. På den anden side står et af atomkraftens stærkeste kort: stabiliteten.
For hvor vindmøllen er afhængig af vinden, og solcellen af solen, kan atomkraftværket i princippet levere store mængder strøm døgnet rundt.
Uran fylder også ganske lidt i forhold til den energi, det kan levere, og selve kraftværket optager relativt lidt plads.
Men sommeren 2026 har vist, at heller ikke atomkraft er ligeglad med vejret.
For mens Europa har svedt sig gennem gentagne hedebølger, har reaktorer fra Schweiz til Rumænien måttet skrue ned eller helt stoppe produktionen.
Ikke fordi solen skinnede for lidt.
Men fordi vandet blev for varmt. Eller fordi der ganske enkelt var for lidt af det.
Atomkraftværker har brug for vand
Det kan lyde paradoksalt, at et atomkraftværk, der er bygget til at håndtere enorme temperaturer, må skrue ned, fordi sommeren bliver for varm.
Men det er typisk ikke selve reaktoren, der ikke kan tåle hedebølgen. Udfordringen er vandet, der skal køle værket af.
Mange atomkraftværker ligger ved en flod, sø eller kyst, fordi de aktivt henter vand ind til kølingen.
Vandet optager varmen fra kraftværkets kølesystem og bliver derefter enten ledt tilbage til naturen ved en højere temperatur eller indgår i et system med køletårne, hvor en del af varmen og vandet forsvinder som vanddamp.
Og et værk kan ikke uden videre sende opvarmet vand tilbage i en flod, der allerede er usædvanligt varm.
Det kan risikere at sænke iltindholdet og belaste fisk og andre organismer, og derfor er der miljøgrænser for blandt andet temperaturen i vandet omkring de enkelte værker og for, hvor meget værket må opvarme det.
Når en hedebølge allerede har gjort floden varm, bliver der derfor mindre plads til den ekstra varme fra kraftværket.
Og falder vandstanden samtidig på grund af tørke, er der også mindre vand til at optage varmen.
Tolv franske reaktorer kunne ikke klare presset
I Frankrig er konsekvenserne tydelige.
Omkring 70 procent af landets årlige elproduktion kommer fra atomkraft, og mange af værkerne bruger vand fra de store franske floder til køling.
Under hedebølgen – og især i midten af august – blev det et problem.
Den 9. august nåede de vejrrelaterede begrænsninger et foreløbigt højdepunkt: 5,5 gigawatt fransk atomkraftkapacitet var sat ud af spil på grund af varme og tørke, mens 12 reaktorer enten var lukket eller kørte med reduceret effekt.
Det svarer til 15,6 procent af den atomkraftkapacitet, der normalt er til rådighed.
Få dage senere advarede EDF om, at endnu mere kapacitet kunne blive ramt, da en ny varmebølge trak ind over landet.
Men dette er blot et af de senere eksempler.
Flere reaktorer har måttet lukke ned over hele sommeren – allerede så tidligt som i juni.
Frankrig står ikke alene
Ved atomkraftværket Beznau i Schweiz løber Aare-floden forbi de to reaktorer.
Normalt er floden en del af løsningen på et helt grundlæggende problem: Et atomkraftværk producerer enorme mængder varme, og den varme skal væk igen.
Men denne sommer blev Aare selv så varm, at kølingen blev et problem.
Den 11. juli meddelte energiselskabet Axpo, at begge reaktorer på Beznau var blevet slukket.
Floden havde nået 25 grader, og der var ikke udsigt til tilstrækkelig afkøling.
Selvom reaktorerne blev startet hurtigt op igen, måtte de sidst i juli begge sættes på halv kapacitet af deres normale effekt, da Aare endnu en gang ramte 25 grader.
Varmt vand er én udfordring. Manglen på vand er en anden.
Det blev særligt tydeligt langs Donau denne sommer.
I Ungarn faldt vandstanden så kraftigt, at landets Paks-atomkraftværk tidligere i august måtte reducere produktionen til lidt over 10 procent af sin kapacitet.
Dermed var værket tæt på en fuld nedlukning for første gang i 44 år.
I nabolandet Rumænien gik det endnu længere.
Her blev den sidste fungerende reaktor på Cernavoda-værket lukket efter fejlede forsøg på at lede mere vand frem til værket. Den anden reaktor var allerede sat ude af drift.
De to reaktorer står normalt for omkring en femtedel af Rumæniens elektricitet.
Nogle atomkraftværker er langt mindre sårbare
Det betyder dog ikke, at alle atomkraftværker vil begynde at lukke, hver gang termometeret nærmer sig 30 grader.
Der er stor forskel på værkerne.
De problemer, Europa oplever lige nu, rammer især værker, der er tæt afhængige af floder.
Et atomkraftværk ved havet har adgang til en langt større vandmasse, mens andre værker primært bruger køletårne eller mere avancerede systemer, der reducerer afhængigheden af den lokale flod.
Det bliver tydeligt, når man bevæger sig længere østpå i Europa.
Mens Ungarns Paks-værk og Rumæniens Cernavoda-værk begge er direkte afhængige af Donau, bruger atomkraftværker i blandt andet Tjekkiet og Slovakiet våde køletårne, som kræver mindre tilført flodvand.
Forskere peger også på hybride systemer, hvor køletårne kan supplere kølingen fra en flod bedre.
OECD’s Nuclear Energy Agency fremhæver ligeledes lukkede kølekredsløb, hybride systemer og andre tekniske tilpasninger som muligheder for at gøre værker mere robuste over for et varmere klima.
Samtidig understreger organisationen, at hedebølger, tørke og højere temperaturer i kølevandet allerede påvirker atomkraftproduktionen.
Det er med andre ord ikke en uløselig svaghed. Men det er noget, der skal tænkes ind, når nye værker placeres og designes.
Stabilt betyder ikke vejruafhængigt
Og så er der en vigtig krølle på historien.
For selv om sommerens mange nedlukninger ser dramatiske ud, er atomkraft stadig en forholdsvis stabil energikilde.
Et nyt studie i tidsskriftet Energy Policy har undersøgt driftsdata fra europæiske atomreaktorer svarende til mere end 500 års drift og opdaget, at varme- og tørkerelaterede begrænsninger i perioden 2003-2022 i gennemsnit kostede omkring 0,6 procent af produktionen på de berørte reaktorer.
Forskerne fandt samtidig, at atomkraftproduktionen var markant mindre svingende end vind- og solproduktionen.
Men de fandt også noget andet interessant: Problemet kan tilpasses væk i betydeligt omfang.
Bedre køling, tørkøling, hybride systemer og smartere planlægning af vedligeholdelse har ifølge studiet været med til at reducere de franske flodværkers produktionstab under varme perioder markant siden 2003.
Det gør sommerens nedlukninger mere nuancerede end et simpelt slag mod atomkraft.
Atomkraft er fortsat en stabil energikilde med meget lave CO2-udledninger fra selve elproduktionen.
Men stabil er ikke det samme som vejruafhængig.
Vindmøllen mærker det, når vinden forsvinder. Solcellen mærker skyerne og natten.
Og atomkraftværket?
Det mærker, når floden bliver for varm til at køle det ned.
