Solen står højt på himlen, solcellerne producerer strøm på livet løs, og midt på dagen kan elektriciteten købes til priser, der mest af alt ligner et godt sommertilbud.
Alligevel er august lige nu på vej til at blive den dyreste måned pr. kWh for danske elforbrugere i 2026.
Det lyder umiddelbart selvmodsigende.
For de seneste års udbygning med solenergi har netop gjort solrige sommerdage til et tidspunkt, hvor der ofte er rigeligt med billig elektricitet i systemet.
Og solcellerne leverer faktisk også varen denne sommer.
Problemet er bare, at solen kun er én brik i et europæisk energisystem, der lige nu bliver presset fra flere sider.
Halvvejs gennem august ligger den gennemsnitlige rene elpris på 87 øre pr. kWh i Vestdanmark og 89 øre i Østdanmark.
Holder det niveau måneden ud, vil august overhale juni som årets hidtil dyreste måned med 0,81 og 0,82 øre/kWh. Det viser tal, som energiselskabet Norlys har offentliggjort.
Men det mest interessante gemmer sig næsten i priserne time for time.
Solcellerne gør faktisk strømmen billig
Ser man alene på timerne mellem klokken 13 og 15, har den rene elpris i august i gennemsnit ligget omkring 12 øre pr. kWh.
Så mens månedsgennemsnittet er højt, er der altså samtidig timer midt på dagen, hvor elektriciteten er usædvanligt billig.
Forklaringen er i høj grad solcellerne.
Når solen står højt på himlen, producerer de store mængder elektricitet på samme tid. Udbuddet af strøm stiger, og prisen presses ned.
Det er heller ikke et udelukkende dansk fænomen.
Det Internationale Energiagentur, IEA beskriver, hvordan negative elpriser efterhånden er blevet almindelige i flere markeder med meget vedvarende energi.
I Spanien var elprisen eksempelvis negativ i omkring 17 procent af timerne i første halvår af 2026.
Solrige sommerdage er altså stadig gode nyheder for elprisen.
Bare ikke nødvendigvis hele dagen.
Når solen forsvinder, begynder problemet
Mens solceller kan sende store mængder billig elektricitet ud på nettet omkring middag, falder produktionen igen senere på dagen.
Vores behov for elektricitet forsvinder til gengæld ikke sammen med solen. Tværtimod.
Det giver nogle markante udsving.
IEA peger på, at forskellen mellem dagens billigste og dyreste timer er blevet stor på en række elmarkeder.
Under de europæiske hedebølger i juni nåede forskellen mellem de lave priser omkring middag og de høje priser om aftenen helt op omkring 600 amerikanske dollar pr. MWh på flere markeder.
Og netop de dyre timer er med til at forklare, hvordan en måned fyldt med billig solenergi samtidig kan ende med et højt gennemsnit.
I dag er et meget tydeligt eksempel.
Den danske elpris forventes at ligge på knap 2,50 kroner pr. kWh i aften omkring klokken 20. Hvorimod de solrige timer midt på dagen er med til at presse priserne langt ned.
Det varierer selvfølgelig alt efter hvor i landet du befinder dig og hvilken elaftale du har. Men tendensen vil være nogenlunde den samme.
August er med andre ord ikke bare dyr. Den er præget af meget store forskelle på, hvad elektriciteten koster afhængigt af tidspunktet.
Hedebølgen rammer energisystemet fra flere sider
En del af forklaringen skal findes langt uden for Danmarks grænser.
Danmark er koblet sammen med det europæiske elmarked, og derfor kan problemer med energiproduktionen længere sydpå også ende med at påvirke danske priser.
Den aktuelle hedebølge har skabt en uheldig kombination af stigende efterspørgsel og lavere produktion fra nogle af Europas store energikilder.
Reuters rapporterede tidligere på ugen, at de europæiske spotpriser på elektricitet steg kraftigt, mens hedebølgen bredte sig.
I Tyskland forventede man, at vindproduktionen ville ligge omkring 60 procent under det normale niveau for årstiden.
Rolige og varme vejrforhold er nemlig ikke nødvendigvis gode nyheder for vindmøllerne.
Samtidig får varmen flere europæere til at tænde for aircondition og andre køleanlæg. Dermed stiger efterspørgslen efter elektricitet netop på et tidspunkt, hvor vinden leverer mindre.
Og så er der atomkraften.
Frankrig får omkring 70 procent af sin elektricitet fra atomkraft, men ekstrem varme kan gøre det vanskeligere at holde produktionen oppe.
Atomkraftværkerne har brug for store mængder vand til køling, og der er grænser for, hvor varmt det vand, der ledes tilbage til floderne, må være.
Hedebølgen kan også mærkes på Frankrigs atomkraftværker i dag. Den ekstreme varme kan begrænse omkring 15 procent af landets samlede atomkraftkapacitet.
Seks reaktorer risikerer at blive lukket midlertidigt ned, mens produktionen på flere andre kan blive skruet ned. Samlet kan op mod 9,4 GW atomkraftproduktion blive berørt, når påvirkningen er størst.
Lignende problemer har vist sig længere mod øst.
I Rumænien har rekordlav vandstand i Donau fået landets statsejede atomkraftproducent til at indlede nedlukningen af landets eneste tilbageværende aktive reaktor.
Varmen giver dermed energisystemet problemer fra flere sider på én gang: Mere elektricitet bliver brugt til køling, vinden kan svigte, og tørke og varmt flodvand kan begrænse produktionen fra både atomkraft og vandkraft.
Når den billige strøm mangler, bliver den dyre vigtig
Når sol, vind og andre billigere energikilder ikke kan dække efterspørgslen, må andre kraftværker træde til.
Her spiller gas stadig en vigtig rolle i det europæiske energisystem.
Og gas har været dyr i 2026.
Ifølge IEA’s seneste analyse af elmarkedet har forstyrrelser i den globale handel med flydende naturgas, LNG, sendt de europæiske gaspriser op på de højeste niveauer siden energikrisen i 2022 og 2023.
Det har også påvirket elektriciteten.
I andet kvartal af 2026 lå de gennemsnitlige spotpriser for el i EU mere end 30 procent højere end året før.
De høje priser betyder dog ikke, at der er mangel på strøm i Danmark.
Energistyrelsen vurderer den danske elforsyning som stabil.
Men fordi Danmark er forbundet med resten af det europæiske elmarked, kan udviklingen i blandt andet gaspriser og elproduktion andre steder i Europa stadig smitte af på de danske priser.
Solen er ikke problemet – den afslører forskellene
At august kan ende som årets hidtil dyreste elmåned er derfor ikke et tegn på, at solcellerne ikke virker.
Tværtimod er det svært at overse deres effekt, når strømmen midt på dagen kan koste omkring 12 øre pr. kWh.
Men udviklingen viser en udfordring, som bliver stadig vigtigere i takt med, at mere af vores energiforsyning kommer fra sol og vind: Elektricitet er ikke nødvendigvis billigst, når vi har mest af den.
Det er også derfor, at IEA fremhæver behovet for mere fleksibilitet i elsystemet.
Batterier kan eksempelvis lagre noget af den billige elektricitet og sende den tilbage på nettet senere, mens forbrugere og virksomheder kan flytte dele af deres strømforbrug til timer med stor produktion.
For den enkelte dansker betyder det, at tidspunktet for opvaskemaskinen, vaskemaskinen eller opladningen af elbilen kan få større betydning.
August 2026 viser hvorfor.
Den samme solrige sommerdag kan både levere nogle af årets billigste timer og nogle særdeles dyre aftentimer.
Og lige nu er de dyre timer så dyre, at de kan være med til at gøre hele august til årets hidtil dyreste elmåned.
