Danmark er igen ramt af tørke.
Efter en juni måned, hvor DMI målte en ny dansk varmerekord på 37,0 grader i både Ødum og Odense, har flere landsdele nu oplevet perioder med tørkeindeks over 9 – det niveau, DMI definerer som et såkaldt tørkedøgn.
Særligt hårdt ramt er Bornholm og Læsø, hvor tørkeindekset ifølge TV MIDTVEST har nået 10, den højeste værdi på skalaen.
Hvad er et tørkeindeks?
DMI opererer med et tørkeindeks på en skala fra 0 til 10.
Indekset bygger på en vandbalancemodel, der løbende beregner, hvor meget vand der er tilbage i det øverste jordlag, som planterne henter fugt fra.
Jo tættere på 10, jo mere udtørret er jorden.
Når landsgennemsnittet når op på mindst 9, kalder DMI det for et tørkedøgn.
Der findes ingen officiel dansk definition af, hvornår man kan tale om egentlig “tørke” – men jo flere tørkedøgn i træk, jo sværere er det for naturen og landbruget at rette op på situationen, selv hvis der falder lidt regn.
Nordjylland i risiko for naturbrand
Nordjylland har i perioder ligget uden for de regnbyger, som har ramt andre dele af landet, og det har over tid øget presset på jorden i regionen.
TV2 Nord har tidligere beskrevet, hvordan store dele af det nordjyske – særligt Vendsyssel – vurderes at have høj risiko for naturbrande ifølge Brandfare.dk’s kort, fordi der kun er faldet ganske lidt nedbør i området.
Landbruget mærker det også på markerne.
Nordjyske har beskrevet, hvordan tørre perioder rammer forårssåede afgrøder som vårbyg og havre hårdest, fordi planterne ikke når at udvikle et rodnet, der er stort nok til at klare vandmanglen – i modsætning til afgrøder, der er sået om vinteren.
Er tallene retvisende?
DMI’s nye og mere detaljerede tørkeovervågning, som blev lanceret i foråret 2026, har samtidig mødt kritik fra dele af landbruget.
DR har beskrevet, hvordan flere landmænd – blandt andet på Bornholm – oplever, at deres marker allerede viser tydelige tegn på tørkestress, selvom det nye indeks nogle steder viser en mere moderat situation end det tidligere system.
Kritikken går på, at det nye indeks kan komme til at undervurdere, hvor alvorlig tørken reelt opleves ude i markerne.
Konsekvenser: Landbrug, natur og brandfare
Langvarig tørke kan få flere konsekvenser:
- Landbrug: Tab af udbytte, særligt for forårssåede afgrøder, og øget behov for markvanding – som dog kræver kommunal tilladelse af hensyn til drikkevandet.
- Natur: Lavere vandstand i søer og vandløb, som kan påvirke både vandkvalitet og dyreliv.
- Brandfare: Øget risiko for naturbrande, og i flere kommuner kan der indføres afbrændingsforbud, når jorden er tør nok.
Sådan følger du selv tørken
DMI’s tørkeovervågning opdateres løbende og kan zoomes ned på kommuneniveau.
Her kan man se fire forskellige indikatorer: nedbørsstatus, jordvandsstatus, planteaktivitet og det satellitbaserede tørkeindeks.
👉 Se DMI’s tørkeovervågning her
Man kan desuden tjekke, om der er indført afbrændingsforbud i sin kommune på Brandfare.dk.
