Et stort rødt banner med ordene “HER STARTER DE DØDE FJORDE” hang torsdag morgen ned over facaden på Axelborg midt i København.
På taget befandt sig Greenpeace-aktivister, der var mødt op for at rette en opsigtsvækkende protest direkte mod Landbrug & Fødevarer.
Aktionen begyndte tidligt torsdag morgen, hvor i alt ti aktivister fra Greenpeace dukkede uanmeldt op ved Landbrug & Fødevarers hovedkvarter.
Flere klatrede op på taget, hvor de hejste et rødt badeflag for fisk og lod det store banner falde ned over bygningens facade.
Københavns Politi modtog anmeldelsen klokken 07.12. Lidt efter klokken 11 begyndte aktivisterne at tage banneret ned, og kort før middag var alle seks aktivister på taget kommet frivilligt ned.
De seks bliver nu sigtet for at have overtrådt ordensbekendtgørelsen ved ikke at efterkomme politiets påbud og for husfredskrænkelse.
Ingen blev frihedsberøvet, og politiets vagtchef Anders Frederiksen siger, at det hele foregik “i god ro og orden”.
Men selv om banneret er kommet ned igen, handler aktionen om en konflikt, der langt fra er afsluttet.
“Her starter de døde fjorde”
Med torsdagens aktion retter Greenpeace en direkte anklage mod Landbrug & Fødevarer.
Organisationen mener, at landbrugets interesseorganisation gennem årtier har forsøgt at bremse indgreb mod landbrugets udledning af kvælstof og så tvivl om, hvor stor en rolle landbruget spiller for problemerne i de danske fjorde.
“Der er én hovedskyldig til fjordenes død, og det er Landbrug & Fødevarer. I årtier har de vildledt og forsøgt at forhindre myndigheder, forskere og politikere i at sætte ind mod landbrugets kvælstofforurening,” siger Greenpeace-aktivist Ronni Christiansen i pressemeddelelsen om aktionen.
Det er Greenpeace’s anklage. Men bag den konfrontatoriske formulering ligger et veldokumenteret problem med kvælstof og iltsvind i de danske farvande.
Landbruget fylder tungt i kvælstofregnskabet
Når for meget kvælstof ender i havet, giver det næring til alger.
Når algerne senere dør og nedbrydes, forbruges ilten i vandet.
Det kan bidrage til iltsvind, hvor fisk søger væk, mens bunddyr og andre organismer, der ikke kan flytte sig, risikerer at dø.
Og landbruget er den klart største menneskeskabte kilde til kvælstof fra land.
Ifølge Miljøstyrelsen står landbruget for cirka 70 procent af kvælstofudledningen på landsplan.
Omkring 20 procent skyldes naturlig udvaskning fra jorden, mens de resterende cirka 10 procent blandt andet kommer fra renset spildevand, industri og spredt bebyggelse.
Det betyder ikke, at landbruget alene kan forklare havmiljøets tilstand.
Miljøstyrelsen peger også på klimatiske forhold og andre påvirkninger som eksempelvis fiskeri med bundslæbende redskaber.
Men tallene forklarer, hvorfor landbrugets kvælstofudledning er blevet et centralt stridspunkt i kampen om de danske fjorde.
Og netop spørgsmålet om, hvor stor en del af ansvaret landbruget bærer, har i årevis skabt konflikt.
Landbrug & Fødevarer: Problemet er mere komplekst
Greenpeace beskylder Landbrug & Fødevarer for at have forsøgt at flytte opmærksomheden væk fra landbrugets kvælstofudledning.
Landbrug & Fødevarer har omvendt argumenteret for, at årsagerne til problemerne i havmiljøet er mere komplekse, og at der også skal ses på andre kilder og påvirkninger.
Under debatten om det omfattende iltsvind i 2023 pegede organisationen blandt andet på kvælstof fra nabolande og efterlyste en bredere indsats mod forskellige kvælstofkilder og andre faktorer, der presser havmiljøet.
“Det snævre fokus på landbrugets kvælstof er ikke holdbart,” skrev Landbrug & Fødevarers miljødirektør Anders Panum Jensen i organisationens egen kommentar om iltsvindet i 2023.
Dermed handler konflikten ikke kun om, hvor meget kvælstof der skal udledes.
Den handler også om, hvor ansvaret skal placeres, og hvilke greb der skal til for at få livet tilbage i de danske fjorde.
Aktionen rammer midt i en politisk kamp om kvælstof
Timingen af torsdagens aktion er heller ikke tilfældig.
Netop nu behandler Folketinget en ny gødskningslov, der skal skabe en ny ramme for reguleringen af land- og skovbrugets udledning af blandt andet næringsstoffer.
Lovforslaget blev førstebehandlet den 13. august og står efter Folketingets nuværende tidsplan til andenbehandling den 1. september og tredje behandling den 3. september.
Fra 2027 skal den nuværende markregulering efter planen erstattes af en mere udledningsbaseret regulering.
Det betyder kort fortalt, at reguleringen i højere grad skal rette sig mod den mængde kvælstof, der ender i vandmiljøet.
Lovforslaget er en del af arbejdet med Aftale om Implementering af et Grønt Danmark, og derfor foregår kampen om kvælstoffet lige nu både gennem lovgivning og politiske forhandlinger på Christiansborg og gennem mere spektakulære protester udenfor.
Torsdag morgen rykkede den helt op på taget af Axelborg.
Ved middagstid var aktivisterne nede igen, banneret var fjernet, og politiet havde forladt stedet.
Men konflikten, som banneret pegede på, er ikke forsvundet med det.
For mens Greenpeace placerer et tungt ansvar hos landbruget og dets interesseorganisation, fastholder Landbrug & Fødevarer, at der skal ses bredere på årsagerne til problemerne i havmiljøet.
