Ikke alle af de seneste 30 år har været ramt af hedebølger og det, der medfølger.
Der har også været år med bidende kulde, år med usædvanligt meget sne og år, hvor sommeren lader vente på sig.
Alligevel har resultatet været det samme på Grønlands enorme indlandsis hvert eneste år gennem tre årtier: Isen svinder ind.
Det seneste smelteår er netop afsluttet, og endnu en gang ender regnskabet i minus.
I 2025/26 mistede Indlandsisen omkring 173 milliarder ton is, viser nye beregninger fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.
Dermed er det 30. år i træk, hvor der er forsvundet mere is, end der er kommet til.
Det er en milepæl, som rækker længere end endnu en historie om en varm sommer i Arktis.
For 30 år er netop den periode, forskere typisk bruger, når de skal skelne mellem vejrets naturlige udsving og en egentlig ændring i klimaet.
En hel generation er med andre ord vokset op uden at opleve et eneste år, hvor Indlandsisen samlet set er blevet større.
En hel generation med røde tal
Indlandsisen er ikke en uforanderlig klump is. Dens størrelse svinger hele tiden.
Om vinteren falder der sne, som tilfører ny masse. Om sommeren smelter noget af sneen og isen igen, mens gletsjere samtidig fører enorme mængder is ud mod kysten, hvor isbjerge brækker af og ender i havet.
Når forskerne lægger det hele sammen, får de Indlandsisens såkaldte totale massebalance.
Og siden smelteåret 1996/97 har den balance ifølge GEUS været negativ hvert eneste år.
“Der er store variationer fra år til år, men når vi ser på udviklingen over tre årtier, er billedet tydeligt. Indlandsisen har år efter år mistet masse,” siger Signe Hillerup Larsen, forsker i Afdeling for Glaciologi og Klima i GEUS.
Det er ikke sådan, det altid har set ud.
Tidligere blev år med tab af is afløst af år, hvor Indlandsisen voksede. Forskellen mellem to år kan være flere hundrede milliarder ton.
Men i tre årtier er udsvingene altså kun sket inden for samme overordnede retning: nedad.
30 år gør forskellen
Netop længden på perioden er vigtig.
Et enkelt voldsomt smelteår kan blandt andet skyldes særlige vejrmønstre.
Det samme gælder for et usædvanligt koldt eller snefyldt år. Derfor kan man ikke tage én grønlandsk sommer og bruge den som bevis for, hvordan klimaet udvikler sig.
Men når den samme overordnede tendens fortsætter gennem 30 år, ændrer billedet sig.
“Et enkelt år kan være kraftigt påvirket af vejret og fortæller derfor ikke meget om den langsigtede klimaudvikling. Derfor ser vi forskere typisk på en 30-årsperiode, når vi skal sige noget om klimaet,” forklarer Signe Hillerup Larsen.
Ifølge hende sætter de 30 år med massetab “en tyk streg under det kedelige budskab” om, at global opvarmning øger afsmeltningen og får Indlandsisen til at blive mindre over tid.
Det stemmer med det større billede, som forskningen tegner.
Et stort videnskabeligt review offentliggjort i Nature Reviews Earth & Environment i juni gennemgår udviklingen i afsmeltningen på Grønland og konkluderer, at overfladesmeltningen er steget hurtigt siden 1990’erne.
Forskerne estimerer en stigning på omkring én procent om året siden årtiets begyndelse, drevet af regional opvarmning og ændringer i den atmosfæriske cirkulation.
Det var ikke engang et rekordår
Det bemærkelsesværdige ved årets resultat er samtidig, at sommeren ikke var en gentagelse af de mest ekstreme smelteår, Grønland har oplevet.
Tværtimod begyndte sommeren 2026 relativt køligt.
Året havde dog fået en dårlig start for isens samlede regnskab.
Vinteren og det tidlige forår var usædvanligt tørre, og ifølge GEUS blev der ophobet omkring 40 milliarder ton mindre sne end normalt.
Sommeren begyndte til gengæld med forholdsvis hyppig nedbør og mere skydække.
Det begrænsede solens mulighed for at varme overfladen op på det tidspunkt af året, hvor solindstrålingen normalt er stærkest.
Først fra slutningen af juli ændrede vejret sig markant.
På det tidspunkt var solen allerede på retur, og derfor blev afsmeltningen mindre, end den sandsynligvis ville have været, hvis det samme varme og solrige vejr var kommet tidligere på sommeren.
Årets samlede tab på cirka 173 milliarder ton ligger derfor også langt fra rekorden.
Den blev sat i 2012, hvor Indlandsisen ifølge GEUS mistede omkring 458 milliarder ton på et enkelt år.
De sidste 30 år i træk skyldes altså ikke blot en serie af ekstreme somre.
Nogle år har været langt mindre voldsomme end andre, men årsregnskabet er alligevel blevet ved med at ende i minus.
Mere end 6.000 milliarder ton is er væk
Zoomer man længere ud, bliver tallene endnu større.
I løbet af de seneste 40 år har Grønlands Indlandsis ifølge GEUS’ opgørelse samlet mistet omkring 6.205 milliarder ton is.
Det har bidraget med lidt over 1,7 centimeter til det globale havniveau.
1,7 centimeter kan umiddelbart lyde beskedent sammenlignet med de astronomiske mængder is, der er forsvundet.
Men Grønland er kun én del af havniveauregnskabet.
Smeltende gletsjere og iskapper andre steder bidrager også, ligesom havvand udvider sig, når det bliver varmere.
Den nye forskning i Nature Reviews Earth & Environment når med en anden periode og metode frem til samme overordnede billede: Forskerne vurderer, at Indlandsisen har mistet omkring 4.900 milliarder ton siden 1992 og i den periode har bidraget omkring 13 millimeter til det globale gennemsnitlige havniveau.
Hvis hele Grønlands Indlandsis en dag forsvandt, rummer den ifølge GEUS nok is til at hæve det globale havniveau med omkring 7,4 meter.
Det er dog ikke et scenarie, der står til at udspille sig fra det ene århundrede til det næste, og forskerne understreger fortsat betydelig usikkerhed om præcis hvor hurtigt Indlandsisen vil reagere på forskellige niveauer af fremtidig opvarmning.
Det mere håndgribelige signal findes derfor ikke i forestillingen om et Grønland helt uden is.
Det findes i det regnskab, forskerne gør op år efter år.
Og dér er 2026 blevet endnu en rød søjle i en efterhånden meget lang række.
