Mens meget af den danske natur kæmper i modvind, er der lige nu god grund til at glæde sig over to af landets mest ikoniske fuglearter.
Storken sætter rekord for tredje år i træk, og den kritisk truede kirkeugle har for første gang i årevis fundet et stabilt fodfæste.
Begge historier handler om arter, der for få år siden så ud til at være på vej ud af den danske natur for altid.
Højeste antal ynglende storkepar i 35 år
I foråret ynglede 13 storkepar på reder rundt om i landet – det højeste tal i 35 år.
Det er næstformanden i foreningen Storkene.dk, Jesper Leegaard, der kan gøre status efter endnu en god sæson.
To nye lokaliteter er kommet til: Et par har slået sig ned i Øster Højst i Sønderjylland, mens et andet par yngler et sted, som Storkene.dk holder hemmeligt af hensyn til lodsejeren.
Sønderjylland er storkens ubestridte kerneområde lige nu, med hele ni af de 13 par.
Det giver god mening biologisk: Storkene trækker ind fra syd om foråret, og derfor er de sønderjyske egne det første, de møder på vej mod nord.
Selvom foreningen egentlig havde håbet på op mod 15 par, er stemningen alligevel fortrøstningsfuld – ikke mindst fordi fugleinfluenza har taget livet af tusindvis af storke i Spanien, uden at en eneste dansk stork indtil videre vides at være omkommet af sygdommen.
Med gode vejrforhold – sol, varme og passende regn – har der været rigeligt med orme, padder og insekter til storkeungerne.
Og sæsonen sluttede endnu bedre, end nogen turde håbe på: De 13 storkepar har i alt fået hele 46 storkeunger på vingerne – det højeste antal siden 1985 og et stykke over det oprindelige skøn på 32-33 unger.
Formand for Storkene.dk, Mogens Lange Petersen, peger på, at der er god grund til optimisme, når man ser på storkens fremtid i Danmark.
Årets mest usædvanlige historie kommer fra Ærø, hvor der for første gang i 119 år var ynglende storke.
Det blev nær en tragedie, da begge forældrefugle kortvarigt forlod reden med de nyklækkede unger – men efter et døgns fravær vendte hunnen tilbage, og parret endte med at få to unger på vingerne.
Fremgangen er ikke tilfældig.
De seneste år er omkring 8.000 unge storke fløjet fra rederne i Niedersachsen, og yderligere op mod 1.700 om året fra Slesvig-Holsten.
Da storke først bliver kønsmodne som 2-4-årige, ligger en del af forklaringen på den danske rekord i, at netop disse årgange nu begynder at finde vej til danske reder – og eksperter venter, at endnu flere af de tyske ungfugle vil slå sig ned herhjemme i de kommende år.
Kirkeuglen: Fra ni til seksten par – men stadig kritisk
Mens storken suser fremad, er comebacket langt mere spinkelt for landets mindste og mest truede ugleart.
Kirkeuglen bundede med kun ni ynglepar i 2021 og 2022 – det laveste tal, der nogensinde er registreret.
Siden er bestanden igen vokset til 16 ynglepar, som den har ligget stabilt på i både 2025 og 2026.
Tallet skal dog ses i lyset af, at der omkring år 1900 var mere end 1.000 ynglepar i Danmark, og at bestanden endnu var på næsten 200 par så sent som i 1981.
På trods af al fremgang er kirkeuglen ifølge biolog og ringmærker Lars Bo Jacobsen, der har fulgt arten tæt i over fire årtier, fortsat dybt afhængig af menneskelig hjælp.
Størstedelen af de danske kirkeugler overlever kun, fordi de bliver fodret med daggamle kyllinger gennem Projekt Kirkeugle – uden den hjælp ville bestanden ifølge ham langsomt uddø.
Årsagen er mangel på føde i det danske landskab.
Forskning fra Aarhus og Københavns Universitet viser, at kirkeuglepar, der selv skal jage al deres føde, får langt færre unger på vingerne end par, der modtager ekstra kyllinger i yngletiden – faktisk omkring tre gange så mange for de fodrede par.
Problemet bunder i årtiers landbrugsstruktur, hvor små, varierede marker med hegn og vandhuller er blevet erstattet af store, ensartede markflader uden de levesteder, som mus og insekter, kirkeuglens foretrukne bytte, har brug for.
Manglen på føde tvinger uglerne til at flyve længere for at finde mad, hvilket øger risikoen for at blive dræbt i trafikken, som i dag er en af de største trusler mod arten.
Størstedelen af den danske bestand – 12 af de 16 par – yngler i Østhimmerland, mens de resterende fire par findes andre steder i Jylland.
Formand for DOF BirdLife, Egon Østergaard, glæder sig over, at bestanden nu er stabiliseret, men understreger, at niveauet fortsat er kritisk lavt, og at fodringen kun er en nødløsning.
Skal kirkeuglen for alvor reddes, kræver det ifølge foreningen langsigtede landskabsforbedringer, der giver plads til flere gnavere og insekter i den danske natur – ikke blot kyllinger i redekasserne.
To historier, ét fælles budskab
Selvom storken og kirkeuglen befinder sig i meget forskellige situationer – den ene på tydelig fremmarch, den anden stadig på kanten af udryddelse – fortæller begge historier noget om, hvad der skal til for at vende udviklingen for en presset art: gode fødeforhold, aktiv beskyttelse og, ikke mindst, tålmodighed.
For storkens vedkommende kommer hjælpen udefra i form af tyske ungfugle. For kirkeuglen kommer den fra frivillige danskere med en pose daggamle kyllinger.
