Når myndighederne finder brud på reglerne for dyrevelfærd i en dansk besætning, skal det ikke nødvendigvis slutte med en sanktion.
Myndighederne skal også følge op og kontrollere, om problemerne rent faktisk er blevet løst.
Men det er langt fra altid sket.
Et nyt “kasseeftersyn” af den danske dyrevelfærdskontrol viser, at omkring 1.500 opfølgende kontroller fra 2025 og første halvdel af 2026 ikke er blevet gennemført.
Dertil kommer opfølgende kontroller fra tidligere år, som heller ikke er blevet udført.
Det fremgår af oplysninger, som justitsministeren den 8. september har sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Hos Dyrenes Beskyttelse vækker omfanget vrede.
“Det er dybt, dybt rystende, men desværre ikke overraskende, for vi har påpeget problemerne med kontrollen masser af gange,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Det er ikke tilfældige kontroller, der mangler
De omkring 1.500 kontroller er ikke almindelige stikprøvekontroller af tilfældigt udvalgte besætninger.
En opfølgende kontrol skal foretages, efter at en besætningsejer er blevet sanktioneret for at overtræde reglerne om dyrevelfærd.
Sanktionen kan blandt andet være en indskærpelse, et påbud, et forbud eller en politianmeldelse.
Formålet er at kontrollere, om der er blevet rettet op på det forhold, der udløste sanktionen.
Det kan eksempelvis handle om dyr, som ikke er blevet behandlet ordentligt for sygdom eller sår, eller kvæg, som ikke har fået tilstrækkeligt med vand og foder.
Dyrevelfærdsrapporten for 2025 beskriver netop den opfølgende kontrol som myndighedernes redskab til at undersøge, om en overtrædelse er blevet bragt i orden.
Hvis problemet fortsætter, kan yderligere sanktioner blive nødvendige.
Det er derfor heller ikke muligt ud fra tallet alene at konkludere, at dyr i 1.500 tilfælde fortsat har været udsat for dårlig behandling.
Men når kontrollen ikke bliver udført, kan myndighederne heller ikke fastslå, om forholdene er blevet rettet.
Britta Riis mener, at det er et alvorligt svigt.
“Man har sjoflet kontrollerne i en grad, så der groft sagt intet er tilbage af den minimale beskyttelse af dyrene bag staldmurene,” siger hun.
Også de almindelige kontroller halter
De manglende opfølgninger er ikke det eneste problem, som gennemgangen har afdækket.
I dyrevelfærdsaftalen “Sammen om Dyrene” blev der fastsat et mål om et kontroltryk på 20 procent i grise- og kvægbesætninger i 2026.
Men ifølge Justitsministeriets status til Folketinget kan målet ikke nås i år.
Det betyder, at problemerne rammer to forskellige dele af kontrollen: Både den kontrol, der skal finde problemerne, og den opfølgning, der skal være med til at sikre, at konstaterede problemer bliver løst.
Og advarslerne om problemer i systemet er ikke nye.
Rigsrevisionen gav kontrollen bundkarakter
I april rettede Rigsrevisionen en usædvanligt skarp kritik af myndighedernes kontrol med velfærden blandt danske grise.
Rigsrevisionen vurderede, at Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris tilrettelæggelse og udførelse af kontrollen var “meget utilfredsstillende”.
Kontrollen fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø blev vurderet som “utilfredsstillende”.
Blandt problemerne var ifølge Rigsrevisionen, at der var flere muligheder for at undgå kontrol, og at der var indikationer på, at sanktioner ikke blev skærpet ved gentagne overtrædelser.
Konsekvensen var ifølge Rigsrevisionen, at dårlig dyrevelfærd ikke blev opdaget og sanktioneret effektivt.
Kritikken er særlig alvorlig i et land med en meget stor animalsk produktion.
Ifølge Rigsrevisionens beretning findes der omkring 3.000 griseproducenter i Danmark, og omkring 40 millioner grise fødes hvert år.
Samtidig viste beretningen, at omkring hver fjerde pattegris ifølge landbrugets egne tal fra 2024 døde få dage efter fødslen. Det svarede til omkring 10 millioner pattegrise på et år.
Rigsrevisionen understregede derfor også betydningen af en velfungerende kontrol.
Nu skal der ryddes op
Ansvaret for dyrevelfærdskontrollen er siden blevet flyttet til Justitsministeriet, og det er i forbindelse med flytningen, at det nye kasseeftersyn er blevet gennemført.
Regeringen varsler nu en akutplan for området.
Ifølge Justitsministeriets oplysninger skal kontrollen styrkes, der skal tilføres flere ressourcer, og regeringen vil se på skærpede sanktioner over for besætningsejere, der bryder reglerne.
Samtidig skal de udestående opfølgende kontroller prioriteres.
De mest aktuelle sager skal stå først, mens myndighederne så vidt muligt også vil følge op på alvorlige regelbrud og virksomheder, der gentagne gange har haft problemer med at overholde reglerne.
For Dyrenes Beskyttelse er kursændringen positiv, men organisationen mener samtidig, at problemerne kræver hurtig handling.
“Den nye regering har heldigvis sat en anden retning, der giver mig håb for dyrenes fremtid,” siger Britta Riis og fortsætter:
“Men jeg kan heller ikke understrege nok, at det haster rigtigt meget med at få etableret en helt anden kontrol, der først og fremmest passer på dyrene. Ikke erhvervet.”
De omkring 1.500 manglende kontroller viser under alle omstændigheder, at udfordringen ikke alene handler om at vedtage regler for, hvordan millioner af danske produktionsdyr skal behandles.
Reglerne skal også kontrolleres og følges til dørs, når de bliver brudt.
