Sommeren er officielt forbi, men rundt omkring i Europa er regningen efter måneder med ekstrem varme langt fra gjort endeligt op.
Foreløbige opgørelser peger på mindst 35.000 ekstra dødsfald under sommerens gentagne hedebølger.
Mere end 650.000 hektar land er brændt i EU.
Tørke har bidt sig fast i store dele af kontinentet, og i landbruget tæller producenterne tab efter en sommer, hvor nogle af Europas vigtigste afgrøder er blevet ramt af varme og mangel på vand.
Samtidig viser nye analyser, at sommerens ekstremer ikke bare kan forklares med tilfældigt voldsomt vejr.
Den menneskeskabte opvarmning har gjort nogle af de forhold, der lå bag sommerens hedebølger, tørke og brande, markant mere sandsynlige.
Mindst 35.000 ekstra dødsfald
Den alvorligste konsekvens finder man ikke på de udtørrede marker eller i de nedbrændte skove.
Den findes i Europas dødsstatistikker.
En foreløbig opgørelse samlet af The Guardian viser mindst 35.000 ekstra dødsfald under sommerens fire hedebølger.
Tallet bygger kun på data fra lidt over halvdelen af Europa, og flere lande manglede stadig tal fra august, da opgørelsen blev lavet.
Tyskland stod for det største antal med omkring 14.000 ekstra dødsfald.
Frankrig havde registreret omkring 7.300 frem til slutningen af juli, mens Spanien havde registreret næsten 5.000 varmerelaterede dødsfald.
Tallene skal dog læses med en vigtig nuance.
Landene bruger forskellige metoder, og et ekstra dødsfald under en hedebølge er ikke nødvendigvis det samme som et lægeligt fastslået dødsfald på grund af varme.
Ekstrem varme slår nemlig ofte indirekte ihjel.
Den belaster blandt andet hjerte og kredsløb og kan forværre eksisterende sygdomme.
Derfor bliver konsekvenserne ofte først synlige, når forskere efterfølgende sammenligner antallet af dødsfald med hvor mange mennesker der normalt ville forventes at dø i samme periode.
Allerede i juli beskrev WHO Europa ekstrem varme som en voksende sundhedskrise.
På det tidspunkt viste data fra blot fem europæiske lande næsten 10.000 ekstra varmerelaterede dødsfald.
En rekordvarm sommer i vest
Dødstallene kommer efter en sommer, hvor især den vestlige del af Europa blev fanget i den ene hedebølge efter den anden.
Ifølge EU’s klimatjeneste Copernicus var juni den næstvarmeste junimåned, der er registreret for Europa som helhed. I Vesteuropa var det den varmeste.
Her lå gennemsnitstemperaturen i juni 3,06 grader over normalen for perioden 1991-2020.
Varmen fortsatte ind i juli.
Frankrig oplevede sin varmeste juli nogensinde, Spanien matchede sin tidligere varmerekord, og da Copernicus lagde juni og juli sammen, viste resultatet den varmeste tomånedersperiode, der er målt i Vesteuropa.
Frankrig har nået at opgøre hele sommeren.
For dem er juni, juli og august tilsammen blevet den varmeste sommer i landet, siden målingerne begyndte i 1900. Sommeren bød på 53 hedebølgedage, mens nedbøren lå næsten 40 procent under normalen.
Også Italien har netop meldt ud, at landet oplevede sin varmeste sommer i mere end 75 år.
Mere end 650.000 hektar er brændt
Når varme bliver ved uge efter uge, tørrer vegetation og jord ud.
Og det har været tydeligt i årets europæiske brandsæson.
De seneste tal fra EU’s European Forest Fire Information System viser, at der i år er brændt 650.458 hektar i EU.
Det svarer til et område omkring ni gange så stort som Bornholm.
2026 er ikke rekordåret. På samme tidspunkt sidste år var næsten en million hektar brændt.
Men årets afbrændte areal er omtrent dobbelt så stort som gennemsnittet for de seneste 20 år.
Frankrig og Spanien blev særligt hårdt ramt i juli.
I det sydvestlige Frankrig voksede en brand omkring Bordeaux til cirka 40.000 hektar. Mindst 240 boliger blev ødelagt, og omkring 220.000 indbyggere og turister måtte evakueres.
I Spanien brændte omkring 140.000 hektar på blot 15 dage i juli, hovedsageligt i forbindelse med tre store brande. Mere end 80.000 mennesker blev evakueret.
Og selv om kalenderen nu siger september, er brandsæsonen ikke nødvendigvis ovre.
EU vurderer fortsat brandfaren som ekstrem eller meget ekstrem i dele af Syd-, Central- og Østeuropa.
Tørken bredte sig gennem Europa
Bag mange af brandene lå en anden af sommerens store historier: mangel på vand.
European Drought Observatory beskrev fortsat tørkesituationen i store dele af Europa som kritisk i midten af august.
Frankrig, Belgien, Holland, Luxembourg, det sydlige Tyskland og det nordlige Italien var blandt områderne med de alvorligste tørkesignaler.
Det samme gjaldt store dele af Donauområdet gennem blandt andet Østrig, Ungarn, Slovakiet, Rumænien og Bulgarien.
Juli var den tørreste juli, der er registreret i Spanien.
England og Wales oplevede ligeledes deres tørreste juli nogensinde, mens dele af Tyskland havde historisk lidt nedbør.
Ifølge Copernicus var vandføringen i floder samtidig langt under normalen eller ekstremt lav i store dele af de tørkeramte områder.
Det har konsekvenser langt ud over brune græsplæner.
Floder leverer vand til landbrug og industri, fungerer som transportveje og bruges blandt andet til køling af kraftværker.
Også landbruget betaler
På markerne er sommerens konsekvenser først nu ved at blive synlige i høstprognoserne.
Særligt majs har fået en hård medfart.
Ifølge Reuters forventer EU-Kommissionen en samlet majshøst på omkring 50,1 millioner ton i EU.
Det vil være det laveste niveau i næsten 20 år og cirka 20 procent under gennemsnittet for de seneste år.
I Ungarn er situationen så alvorlig, at landet, der traditionelt har været korneksportør, ventes at skulle importere majs.
I Frankrig vurderede kun 27 procent af majsmarkerne at være i god eller meget god stand ved udgangen af august. Deres landbrugsministerium forventer en produktion, der ligger 35 procent under sidste år.
Også vinmarkerne bærer spor efter sommeren.
Den franske vinproduktion ventes at ende blandt de laveste i 30 år.
Den foreløbige prognose lyder på 33,9 millioner hektoliter – 17 procent under gennemsnittet for de seneste fem år.
I Champagne ventes produktionen at falde 49 procent sammenlignet med 2025.
Det skyldes ikke kun sommerens varme.
Branchen kæmper også med blandt andet lavere efterspørgsel, og høstudbyttet påvirkes af vejret gennem hele vækstsæsonen.
Men tørke og gentagne hedebølger har været en væsentlig del af årets problemer.
Klimaforandringerne gjorde varmen markant værre
Ingen enkelt hedebølge, tørke eller skovbrand kan forklares med klimaforandringer alene.
Men forskerne kan undersøge, hvor sandsynligt det ville have været at få de samme vejrforhold på en køligere klode.
Og her er sommeren 2026 vanskelig at forklare uden den menneskeskabte opvarmning.
Forskergruppen World Weather Attribution undersøgte den ekstreme vesteuropæiske varme i juni.
Forskerne vurderer, at hvis en tilsvarende vejrsituation var opstået i 1976, ville dagtemperaturerne under hedebølgen have været omkring 3,5 grader lavere.
Selv sammenlignet med 2003, hvor en historisk hedebølge kostede titusindvis af europæere livet, ville dagtemperaturerne have været omkring to grader lavere.
Det bliver også tydeligt, når man kigger på de brande der opstår.
En efterfølgende analyse fra World Weather Attribution forklarer, at vejrforhold så ekstreme som dem, der i juli gjorde det muligt for brandene at sprede sig i det centrale Spanien, nu er mindst 20 gange mere sandsynlige end i det førindustrielle klima.
I det sydvestlige Frankrig var de ekstreme brandforhold mindst dobbelt så sandsynlige.
Og netop derfor er sommerens regning også et varsel om fremtiden.
Europa er verdens hurtigst opvarmende kontinent, og så længe temperaturen fortsætter med at stige, vokser risikoen for de ekstreme varmeperioder, hederelaterede dødsfald, ødelagt natur og presset på landbruget i store dele af Europa.
