06. maj.

120 ton skrald indsamlet på én uge

Danskerne samlede over 120 ton affald på bare én uge under årets Affaldsindsamling. Blandt fundene var både cigaretskodder, plastikposer, byggeaffald og sågar et pengeskab - og resultatet peger på et affaldsproblem, der stadig vokser.

Sara Holt

Redaktør

Skrald fra affaldsindsamlingen
Rundtom i landet blev der samlet affald i læssevis. Foto: Ann Loft

Da omkring 200.000 danskere i midten af april deltog i årets Affaldsindsamling, blev der endnu en gang sat tal på et problem, som mange ellers kun møder i glimt på gåturen, stranden eller langs landevejen.

På bare én uge blev der samlet og registreret mere end 120 ton affald rundt om i landet.

Det er markant mere end sidste år, hvor der blev registreret omkring 80 ton.

Stormvejr og sne kan have gjort problemet større

Årets resultat overrasker også arrangørerne, Danmarks Naturfredning forening.

En del af årsagen skyldes en stigning i antallet af deltagere.

Blandt andet indgik foreningen et samarbejde med REMA 1000, hvor kæden uddelte gratis affaldssække i butikker over hele landet.

Men vejret kan også have spillet en vigtig rolle.

Affaldsindsamlingen fandt sted få dage efter den kraftigste aprilstorm i flere årtier, som foreningen mener kan have sendt store mængder skrald ud i naturen og videre gennem landskabet.

Samtidig var store dele af Danmark dækket af sne i januar og februar, hvilket flere steder gjorde det svært at tømme skraldespande og kan have skjult affald, som først blev synligt senere på foråret.

“Det er tankevækkende, at vi på en enkelt uge kan samle så meget affald i naturen, og det viser, at vi stadig har et kæmpe problem,” siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, i deres pressemeddelelse.

Hun peger samtidig på, at problemet hænger tæt sammen med danskernes samlede forbrug.

“Jeg mener, at vi som samfund simpelthen producerer for meget affald,” siger hun.

Skrald i naturen

Plastikposer overtog førstepladsen

Normalt er cigaretskod det mest almindelige fund under Affaldsindsamlingen.

Men i år oplevede flest deltagere, at plastikposer var det affald, de fandt mest af.

Herefter kom cigaretskodder og takeaway-emballage.

Det siger noget om, hvordan affald bevæger sig rundt i naturen.

Let plast kan transporteres langt med vind og regn og ender ofte i grøfter, vandløb og naturområder langt fra det sted, hvor det oprindeligt blev smidt.

Henkastet affald er fortsat et betydeligt miljøproblem i Danmark.

Især plastaffald kan blive liggende i naturen i mange år og gradvist blive nedbrudt til mikroplast, som kan ende i jord, søer og havmiljø.

Samtidig er cigaretskodder blandt de mest udbredte former for affald i byerne.

Filtrene indeholder plastmaterialer og kemikalier, som langsomt bliver frigivet i miljøet.

Affald i naturen

Fra stegepander til pengeskabe

Men årets Affaldsindsamling viste også noget andet: At affald i naturen ikke kun handler om småting glemt i farten.

Blandt de mere opsigtsvækkende fund var mikrobølgeovne, printere, terrassevarmere, pengeskabe, store mængder byggeaffald og en jesusfigur af porcelæn.

Deltagerne fandt også en tagboks, et toiletbræt, kunstige negle, uåbnede breve og 17 pakker fisk med datomærke.

Der blev endda fundet slikpapir fra 2009 og en mønt fra 1928.

“Det er helt vildt at se, hvad der er blevet fundet i år, og man kan virkelig undre sig over, hvordan det er endt derude,” siger Maria Reumert Gjerding i pressemeddelelsen.

De mere kuriøse fund kan virke humoristiske ved første øjekast, men de peger også på et mere alvorligt spørgsmål om affaldskultur og ansvar.

Noget af det affald, der bliver fundet, er tydeligvis blæst væk eller tabt.

Andet ser ud til at være dumpet bevidst.

Frivillige rydder op efter et voksende forbrug

Affaldsindsamlingen har eksisteret siden 2006 og er i dag blevet en af landets største grønne frivilligindsatser.

I år deltog ifølge Danmarks Naturfredningsforening omkring 200.000 indsamlere – herunder omkring 144.000 børn fra skoler og dagtilbud.

Det store engagement viser, at mange danskere gerne vil tage ansvar for deres lokalområder og natur.

Men indsamlingen viser samtidig et paradoks: At frivillige hvert år bruger tusindvis af timer på at rydde op efter et affaldsproblem, som fortsat vokser.

I de senere år har både danske og europæiske politikere forsøgt at begrænse affaldsmængderne gennem regler for engangsplast, emballage og producentansvar.

Blandt andet vedtog EU i 2019 det såkaldte engangsplastdirektiv, som skal reducere nogle af de mest almindelige typer affald i naturen.

Men billederne fra årets Affaldsindsamling viser, at problemet langt fra er løst.

For selv efter en uge med gribetænger, affaldssække og tusindvis af frivillige hænder ligger der sandsynligvis stadig enorme mængder affald tilbage i den danske natur.