Danmark skal producere markant mere strøm fra solen, hvis regeringens klimamål skal holde.
Men mens enkelte kommuner allerede har opfyldt deres beregnede andel af solcellemålet for 2030, er store dele af landet stadig langt fra målstregen.
Samtidig vokser modstanden mod nye solcelleparker, og det kan blive en af de største barrierer for den grønne omstilling de kommende år.
Ifølge regeringens solcellestrategi fra 2024 skal Danmark nå 20 GW solenergi i 2030.
Det er en massiv stigning fra niveauet i 2024, hvor landet havde omkring 2 GW installeret kapacitet.
I dag er kapaciteten steget yderligere – til omkring 5 GW. Men tempoet skal sættes op, hvis målet skal nås.
En opgørelse fra 1KOMMA5° Danmark viser, hvor skævt udviklingen er fordelt mellem kommunerne.
Analysen fordeler regeringens nationale mål efter indbyggertal og sammenholder det med den nuværende solcellekapacitet.
Resultatet er markant: 81 kommuner skal mere end fordoble deres nuværende kapacitet inden 2030 for at følge med.
Vest- og landkommuner trækker læsset
Ikke overraskende er det især kommuner med store landarealer, der ligger længst fremme.
Lolland Kommune topper listen med mere end 235 procent af det beregnede mål, mens Lemvig, Vejen og Aabenraa også ligger langt over deres andel.
Flere af de kommuner har gennem de seneste år sagt ja til store energiprojekter i det åbne land, hvor der er plads til store solcelleanlæg.
I den anden ende af listen ligger flere tætbefolkede kommuner og byområder, hvor pladsen er begrænset og hvor konflikterne om arealer ofte er større.
Det understreger en udvikling, som i stigende grad præger den grønne omstilling: Solenergi handler ikke længere kun om teknologi og klimaambitioner, men også om lokalpolitik, naturhensyn og borgeraccept.
I de nationale mål er der ikke nogen bestemte delmål for de konkrete kommuner, men opsætning af solceller er tæt forbundet med lokalplaner.
Derfor kan det være en udfordring, hvis det forventes, at kapacitetsudbygningen kun skal falde på nogle få kommuner i landet.
Lokal modstand vokser flere steder i landet
De seneste år er modstanden mod store energianlæg derfor også vokset i flere dele af Danmark.
Lokale protestgrupper er opstået omkring både solcelleparker og vindmølleprojekter, og flere kommuner har oplevet heftige debatter om landskab, biodiversitet og brugen af landbrugsjord.
Særligt store solcellemarker er blevet et konfliktpunkt.
Kritikere peger blandt andet på, at anlæggene ændrer landskaber, beslaglægger natur- og landbrugsarealer og kan påvirke lokale miljøer.
Tilhængere fremhæver omvendt, at Danmark får svært ved at nå sine klimamål uden massive investeringer i vedvarende energi på land.
Konflikten afspejler et bredere dilemma i den grønne omstilling: Mange ønsker mere grøn energi, men færre ønsker store energianlæg tæt på deres egne lokalområder.
I regeringens strategi understreges det samtidig, at Danmark har brug for at bringe “alle arealpotentialer i spil” for at nå målene.
Nu skal offentlige bygninger spille en større rolle
Netop derfor er interessen nu voksende for at flytte flere solceller væk fra markerne og over på tage og eksisterende bygninger.
Nye regler gør det lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger som skoler, sportshaller og administrationsbygninger.
Tidligere har regler om selskabsudskillelse og økonomisk modregning gjort mange projekter besværlige eller mindre rentable, men de barrierer er nu blevet lempet.
For flere bykommuner kan det blive afgørende.
Kommuner med begrænset plads til store energiparker kan i højere grad udnytte tage, facader og parkeringsarealer til lokal energiproduktion.
Samtidig undgår man nogle af de konflikter, der ofte følger med store anlæg i det åbne land.
Også EU presser på for udviklingen.
Med det nye bygningsdirektiv bliver der gradvist indført krav om solceller på flere offentlige bygninger og større erhvervsbyggerier.
Kapløbet mod 2030 bliver stadig mere presset
Selv med flere solceller på tage bliver opgaven enorm.
Hvis Danmark skal nå 20 GW i 2030, kræver det en markant hurtigere udbygning end i dag.
Og mens nogle kommuner allerede producerer langt mere solenergi end deres beregnede andel, står andre stadig næsten ved begyndelsen af omstillingen.
Det gør de næste år afgørende.
Spørgsmålet er ikke længere kun, hvor hurtigt Danmark kan bygge ny grøn energi.
Det handler også om, hvor den skal placeres – og hvor meget modstand og konflikt det skaber i lokalsamfundene.
