Danmark mangler en samlet strategi for forskning i Arktis – og det kan få konsekvenser i en tid, hvor regionen er blevet centrum for både klimaforandringer og stormagtsrivalisering.
Det advarer danske arktisforskere om i en ny udmelding.
Ifølge forskere fra blandt andet Aarhus Universitet er der brug for en langsigtet og koordineret indsats, hvis Danmark skal bevare indflydelse i Arktis.
Problemet er, at den nuværende indsats er præget af kortsigtede projekter og begrænset finansiering, lyder kritikken.
Professor og viceinstitutleder på Institut for Ecoscience, Niels Martin Schmidt, fremfører bl.a. det velkendte aksiom, at viden er magt: Jo mere man ved om Arktis, desto større politisk og strategisk indflydelse får man.
Forskning som geopolitisk redskab
Arktis er nemlig ikke længere primært et spørgsmål om forskning i klima, natur og dyreliv.
Regionen er blevet geopolitisk vigtig, især nu hvor USA åbenlyst har udtrykt interesse i at annektere Grønland.
Derfor fungerer forskningsstationer og videnskabelige aktiviteter også som en form for “blød magt” udadtil – en måde at markere tilstedeværelse og suverænitet.
Men uden en samlet plan risikerer Danmark at sakke bagud.
Forskere efterlyser stabile investeringer og langsigtede programmer, der kan sikre kontinuitet og opbygning af ekspertise.
I dag er forskningen afhængig af midlertidige bevillinger, hvilket gør det svært at tiltrække og fastholde specialister.
Forskning og sikkerhed hænger sammen
Samtidig rummer forskningen også et sikkerhedspolitisk potentiale.
Eksempelvis kan data, som på nuværende tidspunkt bruges til at observere og kortlægge havpattedyrs adfærd, også bruges til at overvåge aktivitet fra ubåde og skibstrafik – et eksempel på såkaldt “dual-use”, hvor forskning og forsvar direkte overlapper.
Netop koblingen mellem forskning og sikkerhedspolitik er central.
Klimaforandringer gør området mere tilgængeligt, hvilket åbner for nye sejlruter og adgang til naturressourcer.
Dermed får Grønland og det øvrige Arktis en anden geopolitisk betydning.
Trumps interesse i Grønland
Denne udvikling hænger som sagt tæt sammen med USA’s voksende interesse i Grønland.
Trump har gentagne gange udtrykt et ønske om, at USA skal overtage eller kontrollere øen, blandt andet af hensyn til national sikkerhed og adgang til ressourcer.
Som bl.a. BBC kunne rapportere har Trump argumenteret for – eller måske snarere bare hævdet – at USA “har brug for” Grønland.
I sin vanlige bombastiske stil har han heller ikke udelukket mere vidtgående tiltag for at sikre amerikansk kontrol.
Det er en trussel, som NATO har taget ganske alvorligt, og som vi har set, bliver der p.t. oprustet på Grønland.
Trumps udmeldinger har skabt betydelig uro i både Danmark og Grønland og har været med til at understrege, hvor udsat regionen er i det internationale magtspil.
Samtidig har de, måske, fungeret som en slags “wake-up call” for danske beslutningstagere, der nu i højere grad må forholde sig til Arktis som et prekært sikkerhedspolitisk område.
Danmark ved en skillevej
Det er netop denne sammenhæng, forskerne peger på: Hvis Danmark vil gøre sig gældende i Arktis, kræver det mere end militær tilstedeværelse.
Det kræver viden, samarbejde og en klar strategi.
Andre lande er allerede langt foran.
Norge har eksempelvis investeret massivt i arktisk forskning gennem langsigtede programmer, hvor forskning ses som en integreret del af landets sikkerheds- og udenrigspolitik.
Danmark står derfor ved en skillevej.
Enten fortsætter man med fragmenterede initiativer – eller også udarbejder man en samlet plan, der kan sikre både videnskabelig indsigt og politisk indflydelse, lyder vurderingen fra forskerne fra Aarhus Universitet.
Som forskerne formulerer det: “Man skal turde satse, ikke bare på krudt og kugler, men også på en mere permanent tilstedeværelse af forskningen som en udøvelse af blød magt“.
