Frankrig har netop været igennem den værste brandsæson, landet nogensinde har registreret.
Men selvom fortællingen ofte inkluderer ekstrem varme, tørke og klimaforandringer, gemmer der sig et andet opsigtsvækkende problem.
Nogen tænder ild med vilje.
514 personer er i løbet af sommeren blevet anholdt i Frankrig, mistænkt for at have startet naturbrande.
198 af dem er mindreårige, skriver The Guardian.
Tallene kommer efter en sommer, hvor Frankrig har oplevet brande i et omfang, der har fået myndighederne til at opruste både brandberedskabet og politiets jagt på de mennesker, der starter dem.
For selv om klimaforandringerne gør landskabet mere brandfarligt, er selve gnisten bag en skovbrand meget ofte menneskeskabt.
Brandstiftelse var den største enkeltstående årsag
Ifølge de franske myndigheder skyldes langt størstedelen af landets skovbrande menneskelig aktivitet.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de er påsat med vilje.
En cigaret, maskiner, en grill eller anden uforsigtig omgang med ild kan også starte en katastrofal brand.
Men forsætlig brandstiftelse fylder overraskende meget.
29,4 procent af de franske skovbrande i 2025 var bevidst påsat.
Dermed var brandstiftelse den største enkeltstående kendte årsag til skovbrande i landet.
Og i sommer har politiet altså anholdt hundredvis af mennesker, der mistænkes for at stå bag antændelser.
De mistænkte er ikke én bestemt type mennesker.
Guardian beskriver blandt andet en 15-årig, der angiveligt kastede en brændende cigaret ind i et skovområde, og en kvinde, der er anklaget for at have startet 17 brande.
Blandt de 514 anholdte er langt hovedparten mænd.
Hele 97,5 procent er mænd, og gennemsnitsalderen er 32,5 år. Mere end hver fjerde er under 18 år.
Hvorfor sætter mennesker ild til naturen?
Det oplagte spørgsmål er selvfølgelig hvorfor.
Men der findes ikke ét enkelt svar.
Eksperter, som Guardian har talt med, peger på en lang række mulige motiver.
Det kan være hævn, økonomiske interesser, ideologiske motiver eller forskellige psykiske og adfærdsmæssige problemer.
I enkelte tilfælde har frivillige brandfolk selv startet brande og efterfølgende deltaget i slukningsarbejdet.
Det er derfor heller ikke korrekt bare at kalde de mistænkte for pyromaner.
Pyromani er en specifik psykiatrisk problemstilling, mens bevidst brandstiftelse kan have vidt forskellige årsager.
Samtidig kan det være vanskeligt at finde både gerningsperson og motiv, fordi branden ofte ødelægger sporene efter sin egen begyndelse.
Det er et problem, som Frankrig nu forsøger at slå langt hårdere ned på.
Politiet er rykket ind i skovene
Den 6. august lancerede det franske gendarmeri den særlige operation Nemus i de skovområder, hvor brandrisikoen var størst.
Formålet var blandt andet at opdage risikoadfærd, forhindre menneskeskabte antændelser og hurtigere finde personer, der bevidst starter brande.
Ifølge det franske gendarmeri blev indsatsen sat i gang efter en sommer med brande af et hidtil uset omfang i det sydlige og sydvestlige Frankrig.
Allerede midt i august var næsten 500 personer blevet anholdt på mistanke om at have startet brande.
Det betyder, at kampen mod de franske naturbrande ikke længere kun foregår med brandslanger, fly og helikoptere.
Politifolk patruljerer også i skovområderne, mens specialister forsøger at finde årsagen til brandene bagefter.
Og konsekvenserne kan være alvorlige.
Fransk lovgivning giver mulighed for meget lange fængselsstraffe ved forsætlig brandstiftelse – særligt når mennesker kommer alvorligt til skade eller mister livet.
Frankrig har aldrig haft en sommer som denne
Problemet med mennesker, der starter brande, er ikke nyt.
Det nye er de forhold, som ilden møder.
Frankrig har netop afsluttet den varmeste sommer, der er registreret i landet siden målingerne begyndte i 1900.
Ifølge Météo-France lå gennemsnitstemperaturen hen over sommeren på 24 grader – 3,6 grader over normalen.
Landet oplevede samtidig 53 dage med hedebølge fordelt på tre perioder.
Nedbøren lå næsten 40 procent under normalen, og jordtørken nåede et niveau, som Météo-France beskriver som uden fortilfælde på landsplan.
Resultatet var et landskab, hvor ild havde usædvanligt gode betingelser for at sprede sig.
Allerede i slutningen af juli oplyste Frankrigs indenrigsministerium, at 119.000 hektar var brændt siden årets begyndelse, og at der havde været 14.320 brande på tværs af landet.
Météo-France vurderer nu, at 2026 bliver året med det største nedbrændte areal, der nogensinde er registreret i Frankrig.
En gnist får større konsekvenser i et varmere klima
At en person bevidst sætter ild til en skov skyldes ikke klimaforandringer. Og en uforsigtigt smidt cigaret er stadig en menneskelig handling.
Men hvor store konsekvenser den lille flamme får, afhænger i høj grad af de omgivelser, den lander i.
En længere periode uden regn, udtørret vegetation, ekstrem varme og tør jord giver ilden langt bedre muligheder for at få fat og brede sig.
Météo-France vurderer, at sommeren 2026 ville have været næsten umulig uden menneskeskabte klimaforandringer.
De vedvarende højtryk kombineret med klimaforandringerne var med til at skabe den ekstreme varme, mangel på regn og udtørring af jorden.
Det betyder også, at spørgsmålet om, hvem der starter en naturbrand, kun fortæller en del af historien.
For Frankrig står med to problemer på én gang: Hundredvis af mennesker mistænkes for at have startet brande, mens et varmere og tørrere klima samtidig gør det lettere for en enkelt antændelse at udvikle sig til en omfattende naturbrand.
Sommeren 2026 har vist, hvor voldsom den kombination kan blive.
