Mens Danmark og resten af Europa forsøger at begrænse brugen af PFAS, går udviklingen den modsatte vej hos flere af verdens store kemikalieproducenter.
AI-boomet skaber nemlig ny efterspørgsel på de svært nedbrydelige stoffer.
Når du skriver et spørgsmål til en chatbot eller får kunstig intelligens til at skabe et billede på få sekunder, er PFAS næppe det første, du tænker på.
Men bag den digitale AI-verden findes en meget fysisk infrastruktur af datacentre, servere og avancerede mikrochips.
Og her spiller de såkaldte evighedskemikalier en rolle.
En ny kortlægning fra den svenske miljøorganisation ChemSec af verdens største PFAS-producenter viser, at de fleste er i gang med eller planlægger at øge produktionen.
En væsentlig del af den forventede vækst forbindes med blandt andet halvlederindustrien og den hastigt voksende efterspørgsel fra AI og datacentre.
Det sker samtidig med, at myndigheder i blandt andet EU forsøger at begrænse brugen af PFAS på grund af stoffernes ekstremt lange levetid og påvirkning på miljøet.
AI kræver langt mere end elektricitet
AI’s voksende klima- og miljøaftryk forbindes ofte med det enorme strømforbrug i datacentre og de store mængder vand, der kan bruges til køling.
PFAS er en mindre synlig side af regnestykket.
Stofferne har egenskaber, der gør dem attraktive i højteknologisk produktion.
De kan blandt andet modstå meget høje temperaturer, kemikalier og korrosion.
Netop derfor bruges forskellige PFAS i flere dele af produktionen af halvledere, som er de avancerede chips, der blandt andet driver AI-systemer.
AI-boomet betyder samtidig, at efterspørgslen efter de mest avancerede chips er steget kraftigt.
Og flere kemikalieproducenter gør direkte AI, datacentre og halvlederproduktion til en del af deres vækstplaner.
Ifølge ChemSecs kortlægning planlægger den japanske producent Daikin eksempelvis at mere end tredoble sin produktionskapacitet for bestemte fluorpolymerer frem mod 2027.
Udvidelsen sker som reaktion på en forventning om stigende efterspørgsel fra halvlederindustrien.
Også amerikanske Chemours satser på området.
Virksomheden har ifølge ChemSec tredoblet sin produktionskapacitet for PFAS-baserede kølemidler og arbejder med nye produkter rettet mod køling af datacentre.
Servere kan køles ned med fluorstoffer
Det er nemlig ikke kun inde i mikrochipsenes forsyningskæde, at fluorstofferne dukker op.
Datacentre producerer enorme mængder varme, og jo kraftigere computerudstyret bliver, desto større bliver udfordringen med at holde det køligt.
En af de teknologier, der er udviklet til formålet, er såkaldt “two-phase immersion cooling”.
Her bliver serverudstyr nedsænket direkte i en særlig væske.
Når elektronikken bliver varm, fordamper væsken, før den kondenserer og kan bruges igen.
Nogle af disse systemer anvender fluorholdige væsker, som falder inden for brede definitioner af PFAS.
Teknologien kan samtidig have fordele, fordi den kan mindske blandt andet vand- og energiforbruget til køling sammenlignet med andre løsninger.
Det illustrerer et af dilemmaerne i PFAS-debatten: Stofferne bruges ofte netop, fordi de har tekniske egenskaber, der kan være vanskelige at erstatte.
Det er derfor heller ikke det samme som at sige, at et datacenter automatisk forurener sine omgivelser med PFAS.
Bekymringen handler blandt andet om, hvad en kraftig stigning i produktion og anvendelse kan betyde gennem hele stoffernes livscyklus.
Evighedskemikalier lever op til deres navn
PFAS er ikke ét enkelt stof, men en stor gruppe af syntetiske fluorstoffer.
De har meget stærke kulstof-fluor-bindinger, som gør dem ekstremt modstandsdygtige over for nedbrydning.
Det er en fordel i industrien, men et alvorligt problem, når stofferne slipper ud i naturen.
Ifølge Det Europæiske Kemikalieagentur ECHA er PFAS-forurening ofte blevet fundet i grundvand, overfladevand og jord.
Mange af stofferne kan transporteres langt fra den oprindelige forureningskilde, og oprensning er både teknisk vanskelig og dyr.
PFAS er samtidig en meget bred stofgruppe, og stofferne har ikke nødvendigvis de samme egenskaber eller sundhedseffekter.
Flere PFAS er dog forbundet med alvorlige sundhedsproblemer, og den store fælles bekymring er, at mange af dem er meget persistente og derfor kan ophobes i miljøet over tid.
Danmark forsøger samtidig at lukke for PFAS
Udviklingen i AI-industrien kommer på et tidspunkt, hvor Danmark bevæger sig i den modsatte retning på forbrugerområdet.
Siden 1. juli 2025 har et dansk forbud mod salg og import af PFAS i blandt andet tøj, sko og imprægneringsmidler til forbrugere været gældende.
Danmark har desuden vedtaget sin første nationale PFAS-handlingsplan med 404 millioner kroner til blandt andet oprensning, overvågning og begrænsning af PFAS.
Danmark arbejder samtidig sammen med blandt andre Tyskland, Nederlandene, Norge og Sverige for en omfattende begrænsning af PFAS på EU-plan.
EU-processen betyder dog ikke nødvendigvis et øjeblikkeligt stop for alle anvendelser.
Forslaget omfatter tusindvis af stoffer og en lang række sektorer, og ECHA arbejder blandt andet med mulige tidsbegrænsede undtagelser til anvendelser, hvor alternativer endnu ikke vurderes at være tilgængelige.
Netop højteknologiske anvendelser som halvlederproduktion er derfor en vigtig del af diskussionen om, hvor hurtigt PFAS reelt kan udfases.
Ikke hele industrien går samme vej
ChemSecs kortlægning viser samtidig, at udviklingen ikke er entydig.
Mens flere producenter investerer i yderligere PFAS-kapacitet, er andre begyndt at bevæge sig væk fra stofferne.
Den tyske kemigigant BASF har eksempelvis meldt ud, at virksomheden frem mod 2028 vil udfase produkter formuleret med PFAS, med undtagelse af pesticider.
Den schweiziske producent Archroma har samtidig reduceret antallet af PFAS-stoffer, virksomheden producerer, og markedsfører PFAS-frie alternativer.
Det viser også, hvorfor diskussionen om AI’s miljøbelastning er ved at blive meget kompliceret.
For AI kræver ikke kun strøm til den computer, der står foran os.
Teknologien kræver enorme datacentre, stadig flere avancerede chips, kølesystemer og en global industri, der producerer materialerne bag dem.
Indtil nu har meget af miljødebatten om AI handlet om energi, CO2 og vand.
Den nye PFAS-kortlægning peger på, at kemikalier kan blive endnu en del af regningen.
Og paradokset er svært at overse: Netop som Danmark og Europa forsøger at skrue ned for nogle af de mest svært nedbrydelige kemikalier, er en af verdens hurtigst voksende teknologier med til at skabe ny efterspørgsel efter dem.
