14. jul.

Brandmænd skyller ind over danske strande: Livreddere behandler usædvanligt mange badegæster

De stikkende gopler er rykket ind på danske strande tidligere end normalt. Her er forklaringen på, hvorfor de samler sig, hvor de er værst, og hvad du skal gøre, hvis du bliver ramt.

Sara Holt

Redaktør

Brandmænd i vandkant - AI-genereret billede
AI-genereret billede

Det varme sommervejr har sendt tusindvis af danskere mod strandene – og den kommende uge bliver ingen undtagelse.

Men flere steder bliver badeturen i øjeblikket afbrudt, før den for alvor er kommet i gang.

Usædvanligt mange brandmænd har nemlig samlet sig langs danske kyster, og det kan mærkes hos landets livreddere.

TrygFondens Kystlivredning melder om markant flere behandlinger af badegæster end normalt, mens livredderne i Nordsjælland fortæller, at mellem 50 og 100 personer på hver strand bliver ramt af brandmænd eller fjæsinger hver eneste dag.

Særligt de østvendte kyster har været hårdt ramt.

Ved Hou på den nordjyske østkyst har store stimer af brandmænd fyldt både havnebadet og stranden, og lignende meldinger kommer fra blandt andet Grenaa, Kerteminde, Saksild, Ishøj, Brøndby og Marielyst.

“Vores livreddere på strandene har behandlet væsentligt flere badegæster end normalt, der er blevet ramt af en brandmand. Det kan gøre rigtig ondt og være meget generende,” siger Anders Myrhøj, kystlivredningschef i TrygFondens Kystlivredning, til Politiken.

Han understreger samtidig, at brandmandsstik heldigvis er ufarlige for langt de fleste.

Grenaa strand
Grenaa Strand

Brandmændene bestemmer ikke selv

Selvom det kan se ud, som om brandmændene pludselig invaderer bestemte strande, er det ikke dem selv, der vælger, hvor de ender.

Ifølge både DR og Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste bliver de ført rundt af vind, bølger og havstrømme.

Derfor kan én strand være fyldt med brandmænd, mens en strand få kilometer væk næsten er fri.

Havnefoged Åge Johansen fra Hou fortæller til DR, at han ikke har oplevet så mange brandmænd siden sin barndom.

Samtidig peger biologer på, at årets varme sommer har givet særligt gode betingelser for brandmændene.

Ifølge TrygFondens Kystlivredning er sæsonen begyndt tidligere end normalt.

Hvor de største mængder tidligere typisk blev set i august og september, er de allerede dukket op i juli.

Kystlivredningen vurderer, at de varme farvande får brandmændene til at formere sig tidligere.

DR peger desuden på, at den aktuelle vindretning, de høje vandtemperaturer og den usædvanligt lave vandstand i Østersøen har skabt særligt gode betingelser for de store ansamlinger.

Brandmænd under vand - AI-genereret billede
AI-genereret billede

De kan gemme sig på bunden

Mange forestiller sig, at brandmænd flyder rundt på vandoverfladen, hvor de er lette at få øje på.

Men sådan ser virkeligheden ikke nødvendigvis ud i år.

Ifølge John Mogensen, livredderchef i Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste, lægger mange af brandmændene sig på det lave vand, hvor de falder i ét med sand, tang og alger.

“Man når ikke at se dem, før det er for sent,” siger han til TV2.

Det betyder, at man godt kan træde direkte ned i dem, selv om vandet umiddelbart ser rent ud.

Skal man blive på land?

Heldigvis betyder det ikke, at man fuldstændig behøver at holde sig på land.

Selvom der er mange brandmænd ved flere danske strande, er der som udgangspunkt ingen grund til helt at opgive badeturen.

Ser du enkelte brandmænd i vandet, kan du som regel sagtens bade.

Er der derimod store ansamlinger i badeområdet, eller ligger de tæt langs kysten, kan det være en god idé at vælge en anden strand eller vente, til vind- og strømforholdene ændrer sig.

Fordi brandmændene driver med strømmen, kan forholdene ændre sig markant fra den ene dag til den næste.

John Mogensen forventer blandt andet, at østenvind kan presse endnu flere brandmænd ind mod de nordsjællandske kyster, mens strandene langs Øresund kan være et bedre valg under de aktuelle forhold.

Strand med livredderring

Hvis du bliver ramt

Et brandmandsstik kan gøre meget ondt, men er sjældent farligt.

Ifølge Sundhed.dk bør du:

  • Søg op af vandet 
  • Skyl med rigeligt saltvand (havvand)
  • Fjern gifttråde fra huden, skrab fx med et kreditkort, ispind eller lignende
  • Hold huden varm, da varme kan inaktivere giften og være smertereducerende: hvis muligt nedsænk det ramte område i 40 grader varmt vand i 20 – 45 minutter.
  • Søg hjælp, hvis du befinder dig i udlandet, ved vejrtrækningsbesvær eller svimmelhed, brystsmerter, kramper, mere udbredt udslæt eller hvis du er i tvivl om, du har ramt en farlig type brandmand

En del af sommeren – men i større mængder end normalt

Brandmænd er en naturlig del af de danske farvande, og de dukker op hver sommer.

I år er mængderne dog så store, at de præger både strandlivet og livreddernes arbejde.

På nogle østvendte strande vurderer TrygFondens livreddere, at op mod ni ud af ti førstehjælpsbehandlinger i øjeblikket handler om badegæster, der er blevet brændt af brandmænd.

Det betyder ikke, at sommerens badeture er slut.

Men det er en god idé at holde øje med forholdene på stranden og huske, at den næste strand sagtens kan se helt anderledes ud.

Find mere læsestof her