Efter at næsten hele året har budt på nattefrost og grå himmel står Danmark pludselig med tocifrede temperaturer på vejrudsigten.
De næste dage kan flere steder ramme 10-12 grader, og solen får for alvor fat.
Ifølge DMI bevæger mildere luft sig ind over landet, og det betyder et markant temperaturhop i forhold til de seneste uger.
Det føles som et skift. Ikke bare i garderoben, men i kroppen og i landskabet.
Når vi går direkte fra vinterkulde til forårsgrader, reagerer både naturen og vi selv hurtigere, end man måske tror.
Naturen vågner – men tager en chance
De første krokus og vintergækker har allerede stået klar i haver og parker, men med temperaturer omkring 10 grader begynder flere planter at skyde.
Knopper på buske og træer svulmer, og græsset får et grønnere skær.
Det er en naturlig del af sæsonens rytme, men timingen er afgørende.
Hvis varmen lokker planterne i gang, og frosten vender tilbage, kan det skade de nye skud.
Frugttræer er særligt sårbare, hvis blomstringen starter for tidligt.
Forskere har i flere år peget på, at foråret i gennemsnit indfinder sig tidligere end ellers målt i Danmark.
Små forskydninger i temperatur og lys påvirker planternes såkaldte fenologi – altså deres sæsonrytme.
I praksis betyder det, at blomstring og knopskydning i dag ofte sker tidligere end for få årtier siden.
For insekter kan det samme gælde.
Bier og andre bestøvere reagerer på varme og lys.
Hvis de vågner, før der er nok føde, eller hvis planter og insekter ikke længere rammer hinanden i timing, kan det skabe ubalance.
Kroppen skal også omstille sig
Det er ikke kun naturen, der mærker foråret.
Mange oplever en særlig træthed eller uro, når vi bevæger os fra mørke og kulde til lys og mildere temperaturer.
Det kaldes ofte forårstræthed, selv om det ikke er en medicinsk diagnose.
Kroppens døgnrytme reguleres af lys, og når dagene pludselig bliver markant lysere, skal hormoner som melatonin og serotonin finde et nyt leje.
Nogle får hovedpine eller sover dårligere i overgangsperioden.
Andre mærker det modsatte: mere energi, bedre humør, en lyst til at komme ud.
Det er velkendt, at lys påvirker vores mentale velbefindende.
I de mørkeste vintermåneder stiger forekomsten af vinterdepression, og mange bruger lysterapilamper for at kompensere.
Når solen vender tilbage, oplever mange derfor et mærkbart løft.
Byerne åbner sig igen
Man behøver ikke kigge langt for at se, hvad 10 grader og sol betyder i Danmark.
Caféstolene rykker ud på fortovet, parkerne fyldes, og havnebadene får de første modige gæster.
Det første varme weekendvejr plejer at udløse et kollektivt ryk udendørs.
Løberuterne bliver tættere befolket, altanerne ryddes op, og havecentre melder ofte om travlhed.
Foråret fungerer næsten som en mental nulstilling.
Efter en lang vinter opstår en følelse af begyndelse.
Det er også derfor, vi taler om forårsrengøring og nye projekter.
Er det usædvanligt?
Spørgsmålet melder sig hurtigt: Er det her bare et almindeligt dansk forår, eller er det endnu et tegn på et klima i forandring?
En enkelt varm periode i februar eller marts er i sig selv ikke usædvanlig. Danmark har altid haft store udsving.
Men når man ser på længere tidsspænd, viser opgørelser fra DMI, at middeltemperaturen i Danmark er steget over de seneste årtier, og at milde perioder i vinterhalvåret forekommer hyppigere end tidligere.
Det betyder ikke, at vinteren er forsvundet. Frost og sne kan sagtens vende tilbage, også efter en mild uge.
Netop derfor kan de bratte skift blive mere mærkbare.
Temperaturhop på 10-15 grader over få dage sætter både natur og infrastruktur på prøve.
Jorden kan være frossen under overfladen, selv om luften føles lun.
Det kan påvirke landbrug, byggeri og trafiksikkerhed.
Foråret som overgang
Foråret i Danmark er sjældent en glidende overgang. Det er en årstid med kontraster.
Én dag vinterjakke, næste dag let frakke. Én uge nattefrost, næste uge udeservering.
Det er en del af vores klima og vores kollektive erfaring.
Men i takt med at gennemsnitstemperaturerne stiger, og sæsonerne forskydes en smule, bliver forårets ankomst også et pejlemærke.
Vi mærker den i kroppen, ser den i knopperne og aflæser den i vejrkortene.
Når temperaturen nu kravler op over 10 grader, er det derfor både en kærkommen pause fra kulden og en påmindelse om, hvor følsomt samspillet mellem vejr, natur og mennesker er.
Foråret er på vej. Og selv om vi ved, at vinteren kan bide igen, føles det som et vendepunkt.
