Københavns Kommune tager nu et vigtigt skridt i sin klimaindsats.
Med aftaler om skovrejsning svarende til op mod 1,4 millioner nye træer er hovedstaden i gang med at plante skov på i alt 402 hektar jord fordelt over store dele af Danmark.
Træerne kommer ikke til at stå mellem brokvarterer og boulevarder, men på arealer i blandt andet Sjælland, Fyn og Jylland – dér hvor der er plads, og hvor effekten for klima, natur og drikkevand er størst.
Bag indsatsen står Københavns Kommune i tæt samarbejde med Klimaskovfonden.
Samlet har kommunen nu indgået aftaler for 32 millioner kroner, som muliggør skovrejsning 44 forskellige steder i landet.
Det svarer arealmæssigt til omkring 560 fodboldbaner og forventes over skovenes levetid at optage cirka 126.000 tons CO₂.
Fra vision til handling
De første træer blev plantet i juni sidste år i Lejre Kommune, hvor Københavns daværende overborgmester Lars Weiss deltog i markeringen af det nye samarbejde.
Siden er indsatsen vokset betydeligt med nye politiske beslutninger og ekstra bevillinger i både september og december.
Resultatet er, at København nu går fra pilotprojekter til en skovrejsning i stor skala.
For nuværende overborgmester Sisse Marie Welling er projektet et meget konkret bevis på, hvordan klimapolitiske ideer kan omsættes til helt praktiske tiltag.
Hun fremhæver, at træerne både renser luften, beskytter drikkevandet og styrker naturen – og at klimaindsatsen ikke stopper ved kommunegrænsen.
Ifølge overborgmesteren er det netop nødvendigt at tænke bredere, når København vil tage ansvar for sine udledninger.
“Jeg har længe arbejdet for at plante flere træer. De renser luften for CO₂, beskytter drikkevandet, og det er en meget konkret måde at tage klimaet alvorligt på. Sidste år stod jeg selv med hænderne i jorden i Lejre Kommune og plantede nogle af de første træer på vegne af København, og nu følger vi op i stor skala og planter endnu flere træer“, udtaler hun i en pressemeddelelse til Ritzau.
Skov som klimaværktøj
Skovrejsning bliver regnet som et af de mest effektive naturbaserede klimaværktøjer.
Træer binder CO₂, forbedrer jordens kvalitet og skaber levesteder for planter og dyr.
Alle projekter i samarbejdet reserverer mindst 10 procent af arealet til biodiversitet, og langt størstedelen af skovene placeres i områder med særlige drikkevandsinteresser.
Det har stor betydning for hovedstaden, hvor drikkevandet ofte hentes langt fra byens egne grænser.
Flere af de nye skovområder ligger tæt på HOFORs grundvandsboringer, som forsyner københavnerne med vand. Dermed bidrager skovene ikke kun til klimaet, men også til at sikre rent drikkevand mange år frem.
Politisk bredde bag indsatsen
Også blandt overborgmesterens kolleger på rådhuset er der bred opbakning til projektet.
Klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod peger på, at København har begrænset plads og derfor begrænsede muligheder for at plante ny skov inden for egne grænser.
Derfor giver det mening at investere i skovrejsning andre steder som en del af kommunens Klimastrategi 2035.
Kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl fremhæver drikkevandet som en mærkesag.
“Med biodiversitetsvenlig skov på ca. 560 fodboldbaner rundt om i landet, får vi, særligt med træplantningerne nær HOFORs grundvandsboringer, en ”tre i en løsning”. For vi sikrer hermed en reel forandring for drikkevand, biodiversitet og klima. Det er grøn realpolitik, der virker”, lyder det fra således fra Røhl.
Et samarbejde med national effekt
Hos Klimaskovfonden vækker Københavns indsats også begejstring.
Fondens direktør understreger, at samarbejdet viser, hvordan kommuner uden store ledige arealer alligevel kan handle ambitiøst på klimaområdet.
Ved at finansiere skovrejsning på både private og kommunale arealer rundt om i landet bliver det muligt at skabe varige skove med fredskovspligt og høj klimaværdi.
Praksis er at plante omkring 3.500 træer pr. hektar i begyndelsen.
Over tid tyndes skovene, så der efter cirka 80 år står omkring 400 robuste træer per hektar – en struktur, der sikrer sunde og modstandsdygtige skove i generationer.
Et grønt aftryk uden for byen
Skovrejsningen indgår i Københavns såkaldte “håndaftryk” under Klimastrategi 2035.
Det betyder, at indsatsen ikke tæller direkte med i kommunens egne CO₂-reduktioner, men bidrager til klimaindsatsen andre steder i Danmark.
Derfor er budskabet klart: København vil tage ansvar – også dér hvor træerne faktisk kan gro.
Når de små planter med tiden bliver til fuldvoksne skove, vil de stå som et synligt bevis på, at en storby kan gøre en forskel langt ud over sine egne grænser.
Og for både klima, natur og kommende generationer kan de mere end én million træer vise sig at være en investering, der rækker mange årtier frem.
