August 2026 har skrevet sig direkte ind i klimahistorien.
Med en global gennemsnitstemperatur på 16,96 grader blev måneden den varmeste august, der nogensinde er registreret – og samtidig så varm, at den tangerer rekorden for den varmeste måned overhovedet.
Det viser nye tal fra EU’s klimatjeneste Copernicus, som blev offentliggjort torsdag.
Den hidtidige augustrekord blev delt af august 2023 og 2024, hvor den globale gennemsnitstemperatur nåede 16,82 grader.
Den rekord er altså nu slået med 0,14 grader.
Samtidig ligger august 2026 stort set side om side med juli 2023, der hidtil har haft rekorden som den varmeste måned i Copernicus’ datasæt.
Forskellen mellem de to måneder er mindre end 0,01 grader, og derfor betegner Copernicus dem som en delt rekord.
August var usædvanligt nok varmere end juli
At august slår varmerekorden er i sig selv bemærkelsesværdigt.
Men rækkefølgen af sommerens temperaturer gør 2026 endnu mere usædvanlig.
Globalt er juli normalt årets varmeste måned. Sådan var det ikke i år.
August endte 0,06 grader varmere end juli.
Ifølge Copernicus’ temperaturdata er det kun sket fire andre gange siden 1940, nemlig i 1945, 1951, 1955 og 1985.
Temperaturen i august lå samtidig 0,85 grader over gennemsnittet for august i perioden 1991-2020 og hele 1,65 grader over det estimerede førindustrielle niveau fra 1850-1900.
Det betyder, at den globale temperatur igen har bevæget sig over den meget omtalte grænse på 1,5 graders opvarmning.
August var den første enkeltstående måned siden november 2025, der lå mere end 1,5 grader over det førindustrielle niveau.
Det betyder dog ikke, at Paris-aftalens mål om at begrænse opvarmningen til 1,5 grader formelt er overskredet.
Målet handler om den langsigtede globale opvarmning og ikke om temperaturerne i en enkelt måned.
Ser man på de seneste 12 måneder fra september 2025 til august 2026, lå temperaturen ifølge Copernicus 1,48 grader over det førindustrielle niveau.
Verdenshavene satte også rekord
Det var ikke kun luften over os, der var usædvanligt varm i august.
Den gennemsnitlige havoverfladetemperatur uden for polarområderne nåede 21,07 grader.
Det er den højeste temperatur, Copernicus har registreret for en august og 0,09 grader over den tidligere augustrekord fra 2023.
Faktisk var havene så varme, at august tangerede rekorden for den højeste månedlige havoverfladetemperatur på tværs af alle årets måneder.
Den rekord blev oprindeligt sat i marts 2024.
På enkelte dage gik temperaturen endnu højere.
Den 24. og 25. august nåede den gennemsnitlige havoverfladetemperatur uden for polarområderne 21,11 grader – det højeste daglige niveau i dataserien.
Læs også: Ny dyster rekord: Havets overflade har aldrig været varmere
Særligt i det centrale og østlige tropiske Stillehav var temperaturerne høje. Her er vejrfænomenet El Niño nemlig under udvikling.
Også tættere på Danmark var havene usædvanligt varme.
Langs Europas atlanterhavskyst og i det vestlige Middelhav blev der registreret rekordhøje havtemperaturer for august og omfattende kraftige eller alvorlige marine hedebølger.
Vesteuropa har haft sin varmeste sommer nogensinde
Rekorderne kommer oven på en sommer, hvor store dele af Europa har været ramt af intens varme, tørke og naturbrande.
Sommeren fra juni til august blev den varmeste, der nogensinde er registreret i Vesteuropa.
Dermed blev den tidligere rekord fra den berygtede hedesommer i 2003 slået.
For Europa som helhed blev sommeren den tredjevarmeste nogensinde registreret efter 2024 og 2022.
Læs også: 35.000 døde, skovbrande og tørke: Her er regningen efter Europas ekstreme sommer
Også DMI fremhæver, at sommeren i Vesteuropa har været præget af usædvanligt tidlige, vedvarende og intense hedebølger.
“De rekordvarme måneder, vi ser nu, er bekymrende, men ikke overraskende. Vi befinder os både på toppen af den globale opvarmning, som skyldes de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser og samtidig er en usædvanlig kraftig El Niño under udvikling,” siger Martin Olesen, klimaforsker i Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI.
Og El Niño er stadig ved at vokse sig stærkere
Den nye varmerekord kan samtidig være et varsel om, at de globale temperaturer endnu ikke har toppet.
2026 ligger efter årets første otte måneder som det næstvarmeste år i Copernicus’ opgørelse. Kun rekordåret 2024 ligger højere.
Men samtidig er El Niño ved at udvikle sig i Stillehavet.
Læs også: Tørke, brande og oversvømmelser: Kraftigt vejrfænomen har endnu ikke nået toppen
Fænomenet er naturligt og opstår med nogle års mellemrum, men det kan midlertidigt løfte den globale gennemsnitstemperatur oven på den langsigtede menneskeskabte opvarmning.
Copernicus’ prognoser peger på, at El Niño kan blive yderligere forstærket i de kommende måneder og potentielt blive kraftigere end den El Niño, der udviklede sig i 2023.
Det kan få betydning for temperaturerne både i resten af 2026 og ind i 2027.
Hos DMI er forventningen derfor også, at augustrekorden næppe bliver den sidste.
“Den nuværende El Nino har kurs mod at blive den kraftigste nogensinde målt, så derfor forventer vi, at endnu flere varmerekorder vil blive slået i både 2026 og 2027,” siger Martin Olesen.
Augustrekorden står dermed ikke alene.
De tre varmeste nordlige somre i Copernicus’ opgørelse er nu alle faldet inden for de seneste fire år: 2023, 2024 og 2026.
Og med et El Niño, der fortsat er under udvikling, kan den globale temperaturkurve få endnu et skub opad i de kommende måneder.
