Mens kalenderen netop har taget hul på efteråret, er et af klodens mest magtfulde vejrfænomener stadig ved at samle kræfter.
El Niño er allerede blevet meget kraftig, men den forventes at vokse yderligere og først nå sin maksimale styrke mod slutningen af året.
Og konsekvenserne kan række langt ind i 2027.
Det fremgår af en ny prognose fra FN’s meteorologiske organisation WMO, der blev offentliggjort torsdag den 3. september.
Her vurderer organisationen, at der nu er næsten 100 procents sandsynlighed for, at El Niño fortsætter frem til februar 2027.
Samtidig er vandet i det tropiske Stillehav blevet usædvanligt varmt.
I midten af august lå temperaturen i den centrale El Niño-region omkring 2,2 til 2,6 grader over normalen, mens temperaturen under havoverfladen nogle steder har ligget mere end otte grader over normalen.
Det varme vand fungerer som brændstof for El Niño, og WMO forventer derfor, at fænomenet fortsætter med at vokse.
Hvis udviklingen fortsætter, kan det ifølge WMO blive kraftigere end noget, organisationen har set, siden den systematiske overvågning begyndte.
“Vi ser allerede ødelæggelser fra tørke og oversvømmelser, og vi forventer, at konsekvenserne vil vokse, efterhånden som El Niño intensiveres,” sagde WMO’s generalsekretær Celeste Saulo i forbindelse med udgivelsen af den nye prognose.
Et naturligt fænomen oven på en varmere klode
El Niño opstår med nogle års mellemrum, når overfladevandet i det centrale og østlige tropiske Stillehav bliver usædvanligt varmt.
Det kan ændre atmosfærens cirkulation og dermed flytte rundt på regn, tørke og varme tusindvis af kilometer væk.
Fænomenet er naturligt og er ikke i sig selv skabt af klimaforandringerne, understreger WMO.
Men denne gang udfolder det sig på en klode, der allerede er blevet markant varmere på grund af menneskets udledning af drivhusgasser.
Derfor kan den ekstra varme fra El Niño lægge sig oven på den langsigtede globale opvarmning.
Det er netop den kombination, der bekymrer forskerne.
“El Niño er en påmindelse om, at naturlige variationer i klimasystemet også er på spil og lægger sig oven i presset fra klimaforandringerne,” forklarede Stephen Belcher, forskningschef hos det britiske Met Office, i august.
El Niño plejer at toppe mellem november og februar, og påvirkningen af den globale temperatur kan komme med forsinkelse. Derfor er det heller ikke nødvendigvis 2026, der bliver det varmeste år.
Met Office vurderer, at El Niño øger sandsynligheden for, at 2027 slår den nuværende globale varmerekord fra 2024.
Amazonas går nogle kritiske måneder i møde
Et af de steder, hvor udviklingen bliver fulgt særligt tæt, er Amazonas.
Her falder El Niños forventede kulmination sammen med en sårbar periode for regnskoven.
De brasilianske myndigheders seneste El Niño-prognose peger på mindre regn end normalt i store dele af Amazonas i september, oktober og november samtidig med temperaturer over normalen.
Det kan forlænge tørketiden, sænke vandstanden og øge risikoen for skovbrande.
Timingen er problematisk.
I slutningen af den tørre sæson er floderne i forvejen lave, mens skovbund og vegetation er mere udtørret og dermed lettere kan brænde.
Amazonas har desuden erfaringerne fra den seneste El Niño i 2023 og 2024 med sig.
Dengang faldt flere store floder til rekordlave niveauer, mens brande, ekstrem varme og tørke ramte regnskoven.
Og Brasilien står ikke alene med bekymringen.
Peru har allerede erklæret undtagelsestilstand i omkring 40 procent af landet på grund af risikoen for oversvømmelser og jordskred, mens Panama har erklæret national undtagelsestilstand for at kunne bruge flere ressourcer på forebyggelse og beredskab.
Høsten er allerede under pres
I Indien er bekymringen lidt mere håndgribelig.
Landets monsunregn lå i august 16 procent under normalen, og den indiske meteorologiske tjeneste forventer også mindre regn end normalt i september.
Ifølge Reuters ventes septemberregnen at ende på under 91 procent af det langsigtede gennemsnit.
Det kan få betydning for blandt andet bomuld, soja, majs og bælgfrugter, som befinder sig i afgørende vækstfaser.
Samtidig kan tør jord gøre det vanskeligere at så blandt andet hvede og raps senere på året.
Næsten halvdelen af Indiens landbrugsjord bliver ikke kunstvandet, og omkring halvdelen af landets befolkning er afhængig af landbruget for deres levebrød.
Længere mod øst har Indonesien allerede fået en forsmag på, hvad tørken kan betyde.
Her har El Niño bidraget til varme og tørre forhold, som gør det lettere for skov- og tørvebrande at brede sig.
Alene i juli brændte næsten 95.000 hektar, og i august registrerede myndighederne mere end 9.000 hotspots.
El Niño bidrager især ved at skabe forhold, hvor brandene lettere kan vokse og sprede sig.
Op mod 49 millioner flere kan ende i akut sult
Konsekvenserne for landbruget, kan gøre denne El Niño til langt mere end en historie om temperaturrekorder.
FN’s fødevareprogram World Food Programme vurderer, at omkring 274 millioner mennesker i 45 lande kan befinde sig i akut fødevareusikkerhed ved udgangen af 2027.
Det er 49 millioner flere end i dag.
I Latinamerika og Caribien kan mere end 16 millioner mennesker blive ramt af en forværring, mens tallet for det østlige og sydlige Afrika er over 18 millioner.
I Asien og Stillehavsområdet kan yderligere 8,2 millioner mennesker ende i akut fødevareusikkerhed.
Det skyldes ikke El Niño alene. Krige, fattigdom, høje energi- og gødningspriser og eksisterende tørke har allerede gjort mange samfund sårbare.
Men når høsten samtidig svigter, husdyr mangler vand eller oversvømmelser ødelægger veje og marker, kan et vejrfænomen blive til en fødevarekrise.
Derfor er WFP allerede begyndt at handle, før de forventede konsekvenser topper.
Siden maj har organisationen aktiveret forebyggende indsatser i blandt andet Chad, Guatemala, Sydsudan og Uganda og brugt mere end 14 millioner dollar på at hjælpe omkring en halv million mennesker med at forberede sig.
Også Europa kan mærke El Niño
El Niños fingeraftryk er mindre entydigt i Europa end i mange tropiske områder.
Det betyder, at man ikke kan oversætte en kraftig El Niño direkte til en bestemt dansk efterårs- eller vinterprognose.
Men påvirkningen stopper ikke ved troperne.
Det britiske Met Office vurderer, at El Niño typisk øger sandsynligheden for vådere og mere stormfuldt vejr i Storbritannien i det sene efterår og den tidlige vinter.
I en nyere prognose peger instituttet også på øget sandsynlighed for vådere og mere stormfulde forhold i Nordvesteuropa.
Det er sandsynligheder, ikke en facitliste.
WMO understreger selv, at styrken af El Niño ikke automatisk fortæller, hvor alvorlige konsekvenserne bliver i det enkelte land.
Andre havområder og atmosfæriske forhold spiller også ind.
Men én ting står væsentligt klarere end for blot få måneder siden: El Niño er ikke på vej væk.
Tværtimod.
Efter en sommer præget af ekstrem varme, tørke, brande og oversvømmelser flere steder på kloden er et af verdens mest indflydelsesrige naturlige klimafænomener stadig på vej mod sin forventede kulmination.
Og ifølge WMO kan virkningerne fortsætte langt ind i 2027.
