Mens temperaturerne stiger, ekstremvejret bliver voldsommere og konsekvenserne af klimaforandringerne rykker tættere på hverdagen, sker det modsatte i verdens nyhedsmedier.
Der bliver skrevet mindre om klimaet.
Faktisk var den globale mediedækning af klimaforandringer i 2025 hele 38 procent lavere end i 2021, som var rekordåret for klimadækning.
Alene fra 2024 til 2025 faldt dækningen med 14 procent.
Det viser den seneste årsopgørelse fra Media and Climate Change Observatory, MeCCO, ved University of Colorado Boulder.
Observatoriet følger omtalen af klimaforandringer på tværs af 59 lande, 14 sprog og syv regioner verden over.
2025 endte dermed blot som det tiende mest klimaintensive nyhedsår i de 22 år, MeCCO har fulgt udviklingen.
Vi møder færre klimanyheder
Det interessante er, at klimajournalistikkens nedtur ikke ser ud til at være ledsaget af et tilsvarende kollaps i befolkningens interesse for klimaet.
Reuters Institute for the Study of Journalism har siden 2022 fulgt befolkningens forhold til klimajournalistik i Brasilien, Frankrig, Tyskland, Indien, Japan, Pakistan, Storbritannien og USA.
I 2023 svarede 55 procent, at de inden for den seneste uge havde set, læst eller hørt nyheder eller information om klimaforandringer.
I 2025 var det faldet til 47 procent.
Faldet ses især i de fem undersøgte lande i det globale nord: Frankrig, Tyskland, Japan, Storbritannien og USA.
Man kunne umiddelbart tro, at forklaringen er klimatræthed.
Efter år med historier om temperaturrekorder, CO2, smeltende is og klimatopmøder er folk måske simpelthen blevet trætte af at høre om det.
Men Reuters Institutes tal giver ikke meget støtte til den forklaring.
I alle otte lande siger omkring tre fjerdedele eller flere fortsat, at de i en eller anden grad interesserer sig for klima- og miljønyheder.
I Storbritannien, USA og Brasilien har interessen været stort set stabil.
Frankrig og Tyskland har oplevet mindre fald, men overordnet har interessen ændret sig langt mindre end forbruget af klimanyheder.
Reuters Institute peger derfor på en anden mulig forklaring: Det kan ganske enkelt være blevet sværere at støde på klimajournalistik, fordi medierne tilbyder mindre af den.
Særligt på tv er brugen af klimanyheder faldet.
Samtidig efterspørger befolkningen fortsat journalistikken.
81 procent mener, at det er vigtigt, at klimajournalistik holder dem opdateret, mens 80 procent lægger vægt på, at den gør dem klogere på emnet.
I Danmark er faldet endnu større
Selvom Danmark i manges øjne er et klimaprograsivt land, stopper den negative udvikling ikke ved den danske grænse.
En ny analyse foretaget af Verian for energiselskabet Andel har gennemgået klimadækningen hos BT, Ekstra Bladet, Berlingske, Børsen, Information, Jyllands-Posten og Politiken fra 2021 og frem til første halvår af 2026.
I 2021 fandt analysen 2.960 såkaldte væsentlige klimaomtaler. I 2025 var antallet faldet til 1.285.
Det er et fald på 57 procent.
Samtidig blev den samlede mængde tekst i de pågældende historier omtrent halveret fra 2,1 millioner ord til godt én million.
Første halvår af 2026 viser foreløbigt ikke tegn på et stort comeback. Her fandt Verian 495 væsentlige omtaler.
Undersøgelsen kan ikke fortælle os alt om dansk klimajournalistik.
Den omfatter syv dagblade og definerer en “væsentlig omtale” ud fra, om bestemte klimaord optræder i overskriften eller begyndelsen af artiklen.
En historie om eksempelvis energipolitik eller natur kan derfor i princippet have en klimadimension uden at blive registreret.
Men retningen er vanskelig at overse. Og den ligner den udvikling, som MeCCO ser internationalt.
Andel vil købe klimaet tilbage på forsiden
Det markante danske fald har nu fået Andel til at forsøge sig med en noget usædvanlig løsning.
Energiselskabet har købt annonceplads på forsider og i medier resten af året, men i stedet for traditionelle annoncer skal pladsen bruges til klimajournalistik.
Ifølge Andel får uafhængige journalister redaktionel frihed til selv at vælge historierne, mens selskabet betaler for pladsen uden at have indflydelse på indholdet.
Initiativet ændrer næppe i sig selv den globale udvikling. Men det sætter fingeren på et større problem.
For klimajournalistikken konkurrerer ikke længere kun med andre klassiske stofområder. Den konkurrerer med en nyhedsstrøm, hvor krige, geopolitik, valg og politiske konflikter konstant kræver opmærksomhed.
Og tallene peger på, at det ikke nødvendigvis er læserne, der har besluttet, at klimaet er blevet mindre interessant.
Klimaet skal konkurrere med krig, kriser og Trump
Så hvorfor forsvinder klimahistorierne?
Der findes ikke ét dokumenteret svar.
Men nyhedsmedier arbejder med en begrænset mængde opmærksomhed, og siden rekordåret 2021 har der mildest talt været kamp om den.
Ruslands invasion af Ukraine, krigen i Gaza, inflation, energikrise, valg, sikkerhedspolitik og siden Donald Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus har leveret en næsten konstant strøm af store politiske historier.
Reuters Institute opdagede allerede i sin undersøgelse fra 2024, at USA skilte sig markant ud.
Andelen af amerikanere, der havde mødt klimanyheder inden for den seneste uge ved undersøgelsestidspunktet, faldt fra 50 procent i 2023 til 34 procent i 2024.
Forskerne understregede, at de ikke kunne fastslå årsagen. Men undersøgelsen blev foretaget umiddelbart efter det amerikanske præsidentvalg, og de pegede på den mulighed, at den massive valgdækning ganske enkelt havde presset klimastoffet ud af nyhedsstrømmen.
Det rejser et større spørgsmål, som også er relevant på denne side af Atlanten.
For burde Donald Trump, amerikanske valg eller andre politiske konflikter virkelig have betydning for, hvor meget klimajournalistik en dansker bliver præsenteret for?
De danske tal kan ikke dokumentere en direkte sammenhæng. Men Verians analyse indeholder en interessant detalje.
Ordvalget omkring den danske klimadækning har ændret sig fra en bredere klima- og omstillingsdagsorden i 2021 til en mere politiseret dagsorden i 2026, hvor blandt andet “politik”, “EU” og “Trump” fylder mere.
Klimaet er med andre ord ikke nødvendigvis kun blevet mindre synligt.
Den journalistik, der er tilbage, ser også ud til i højere grad at være viklet ind i den politiske nyhedsstrøm.
Klimakrisen forsvinder ikke, selv om historierne gør
Det er forståeligt, at klimaet må vige pladsen på forsiden, når krig bryder ud, regeringer vælter eller verdensøkonomien ryster.
Nyhedsmediernes opgave er netop at fortælle om det, der sker lige nu.
Men tallene fra både Danmark og resten af verden peger på en udvikling, der rækker ud over enkelte udgivelser.
Over flere år er klimajournalistikken blevet markant mindre synlig, samtidig med at befolkningens interesse ikke er faldet tilsvarende.
Og mens mediernes opmærksomhed kan flytte sig fra klima til krig, valg og geopolitik, har klimaforandringerne ikke samme mulighed.
Temperaturerne, udledningerne og konsekvenserne udvikler sig videre, uanset hvor mange spaltemillimeter de får.
Andels forsøg på at købe klimaet tilbage på forsiderne kommer næppe til at vende den udvikling alene.
Men initiativet rammer et spørgsmål, som rækker langt ud over nogle få danske avissider: Hvis læserne stadig interesserer sig for klimaet, hvorfor fylder det så stadig mindre i den journalistik, de bliver præsenteret for?
