Maj plejer at være måneden, hvor sommeren langsomt melder sin ankomst.
Træerne springer ud, caféerne fyldes, og temperaturerne begynder at nærme sig sommerstemningen.
Men i år gik det stærkere end det plejer flere steder i Europa.
I slutningen af maj målte Portugal temperaturer tæt på 40 grader, mens både Frankrig, Storbritannien og Irland oplevede usædvanligt varmt vejr for årstiden.
Samtidig viser nye tal fra EU’s klimatjeneste Copernicus, at maj 2026 blev den næstvarmeste maj globalt, siden målingerne begyndte.
Den varmeste maj fandt sted blot for to år tilbage i 2024.
Ifølge Copernicus Climate Change Service lå den globale gennemsnitstemperatur 1,42 grader over det førindustrielle niveau.
Adrian Lema, afdelingschef for Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI, udtaler sig om de bemærkelsesværdige temperaturer.
“Vi skal normalt langt ind i sommersæsonen, før vi ser temperaturer helt oppe mellem 30 og 40 °C i de lande, så der er ingen tvivl om, at det er opsigtsvækkende særligt så tidligt på året.”
Selv om maj ikke slog den globale varmerekord, fortsætter en tendens, som forskere har fulgt tæt gennem de seneste år: Temperaturen holder sig på et historisk højt niveau.
Varmen bliver hængende
For bare ti år siden ville en måned som maj 2026 have været betragtet som ekstrem.
I dag er den “kun” nummer to på listen.
Det siger noget om, hvor hurtigt de globale temperaturer har flyttet sig.
Siden midten af 2023 har verden oplevet en lang række rekordvarme måneder.
En del af forklaringen har været vejrfænomenet El Niño, hvor usædvanligt varme havtemperaturer i det tropiske Stillehav påvirker vejret på store dele af kloden og typisk løfter den globale gennemsnitstemperatur.
Derfor havde nogle forskere forventet, at temperaturerne ville falde mere, efter at den seneste El Niño aftog.
Men det er kun sket i begrænset omfang.
Ifølge Copernicus ligger de globale temperaturer fortsat markant over niveauerne fra tidligere årtier, og de seneste års rekordvarme havtemperaturer spiller fortsat en vigtig rolle.
Samtidig peger DMI på, at udviklingen i Stillehavet igen er værd at holde øje med.
DMI forklarer i en pressemeddelelse, hvordan havtemperaturerne i dele af det tropiske Stillehav igen er blevet usædvanligt høje.
Det kan være et tidligt tegn på udviklingen af en ny El Niño, som i så fald først forventes at påvirke det globale klima senere.
Det er endnu for tidligt at sige, om det faktisk bliver tilfældet.
Men udviklingen bliver nøje overvåget af klimaforskere verden over.
Læs også: Sommerprognose: Sådan bliver sommeren 2026 i Danmark
Når sommervejret kommer tidligere
For de fleste mennesker er globale gennemsnitstemperaturer en abstrakt størrelse.
Mere konkret er det, når temperaturer på over 30 grader dukker op på tidspunkter af året, hvor mange stadig forbinder vejret med forår.
Netop tidspunktet er noget af det, der gør årets maj bemærkelsesværdig.
Når hedebølger optræder tidligere på året, kan det få betydning for både natur, landbrug og samfund.
Planter blomstrer tidligere, jordbunden tørrer hurtigere ud, og behovet for køling stiger i områder, der normalt ikke oplever så høje temperaturer før sommeren.
Læs også: På trods af enorme regnskyl: Danske vandløb og grundvand er stadig ramt af tørke
Det betyder ikke, at alle kommende forår bliver varme eller tørre.
Vejret vil fortsat variere betydeligt fra år til år.
Men ifølge FN’s Klimapanel (IPCC) bliver varmeekstremer hyppigere og mere intense i takt med den globale opvarmning.
Det er en udvikling, som allerede kan måles i mange regioner, herunder Europa.
Derfor handler historien om maj 2026 ikke kun om endnu en placering på en rekordliste.
Den handler også om, at grænserne mellem årstiderne gradvist flytter sig.
Det vejr, som tidligere hørte sommerferien til, dukker oftere op i foråret.
Og det, der engang blev betragtet som usædvanligt, bliver langsomt en del af det nye normale.
