Danmark er på vej mod sine klimamål for 2030.
Sådan lyder hovedbudskabet i regeringens klimafremskrivning fra maj.
Men bag tallene gemmer der sig en række usikkerheder, som kan gøre vejen længere, end den ser ud på papiret.
Det er i hvert fald konklusionen fra Klimarådet, der i sin kommentering af årets klimafremskrivning peger på flere områder, hvor udledningerne sandsynligvis er undervurderet.
Samtidig vurderer rådet, at Danmark faktisk ikke når 2030-målet, hvis det opgøres efter den metode, som klimaloven lægger op til.
Klimarådets vurdering kommer samtidig med, at den nye regering skal lægge kursen for de kommende års klimaindsats.
Og rådet peger på flere områder, hvor regeringens klimaregnskab kan være mere optimistisk end den udvikling, der i praksis kan komme til at udspille sig.
Klimarådet understreger, at fremskrivningen på mange områder er fagligt solid og veldokumenteret.
Men rådet vurderer også, at flere af de antagelser, som klimaregnskabet bygger på, fremstår for optimistiske.
Klimamålet er ikke helt i hus
Et af de mest opsigtsvækkende punkter i Klimarådets kritik handler om selve opgørelsen af 2030-målet.
I regeringens fremskrivning ser Danmark ud til at overopfylde målet med 0,4 millioner ton CO2e i 2030.
Men den beregning tager udgangspunkt i ét enkelt år.
Ifølge bemærkningerne til klimaloven skal målet i stedet opgøres som et gennemsnit over tre år – 2029, 2030 og 2031.
Når Klimarådet anvender den metode, mangler der stadig reduktioner svarende til 0,2 millioner ton CO2e. Dermed nås klimamålet ikke ifølge fremskrivningens egne tal.
Forskellen skyldes blandt andet, at en del af de forventede reduktioner fra CO2-fangst først forventes at slå fuldt igennem i 2030 og derfor ikke bidrager på samme måde til et treårigt gennemsnit.
For mange optimistiske antagelser
Klimarådet peger samtidig på en række områder, hvor fremskrivningen sandsynligvis undervurderer Danmarks fremtidige udledninger.
Det gælder blandt andet udtagning af lavbundsjorder, skovrejsning, biogasproduktion og raffinaderier.
På flere af områderne bygger fremskrivningen på ambitioner eller effektvurderinger fra politiske aftaler, som ifølge Klimarådet ikke længere fremstår realistiske.
Særligt lavbundsjorderne vækker bekymring.
Fremskrivningen forudsætter en omfattende udtagning af kulstofrige landbrugsjorder i løbet af de kommende år, men Klimarådet vurderer, at de nuværende økonomiske incitamenter ikke ser ud til at kunne levere resultaterne i det forventede tempo.
Det samme gælder skovrejsning.
Selvom fremskrivningen er blevet justeret siden sidste år og nu tager højde for forsinkelser mellem tilsagn og plantning, vurderer Klimarådet fortsat, at forventningerne til især etablering af urørt skov kan være for høje.
På biogasområdet er rådet skeptisk over for antagelserne om både stigende produktion og faldende metanudslip.
Klimarådet vurderer blandt andet, at produktionen sandsynligvis vil stige mindre end forventet, og at metantabet fra biogasanlæg kan vise sig at være højere end forudsat.
Ny regering arver flere usikre klimabrikker
Klimarådets kritik kommer på et tidspunkt, hvor ansvaret for 2030-målet er skiftet hænder.
Den nye regering har gjort den grønne omstilling til en central del af sit projekt, og det er samtidig denne regering, der skal føre Danmark frem mod det år, hvor klimamålet skal gøres op.
På trods af det, virker det ikke til, at den nye regerings grundlag inkluderer opdaterede klimaplaner.
Derfor bliver det altså afgørende at klimamålene kan indfries ud fra eksisterende planer.
Og det er netop her, Klimarådet ser udfordringer.
Flere af de reduktioner, som skal bringe Danmark i mål, er knyttet til indsatser, som rådet vurderer er mere usikre, end fremskrivningen giver indtryk af.
Det gælder blandt andet: at lavbundsjorder faktisk bliver taget ud af drift. At nye skove bliver plantet. At CO2-fangstanlæg bliver bygget og sat i gang til tiden. Og at de forventede reduktioner fra biogas også bliver til virkelighed.
Hvis nogle af de brikker falder forsinket på plads – eller slet ikke gør det – kan der hurtigt opstå et nyt hul i klimaregnskabet.
Derfor kan en af regeringens vigtigste klimaopgaver de kommende år være at sikre, at de aftaler, der allerede er indgået, også bliver ført ud i livet.
Læs også: Her er de nye ministre, der skal varetage Danmarks grønne omstilling
CCS er fortsat den store joker
Et af de områder, der fylder mest i dansk klimapolitik, er fangst og lagring af CO2, også kendt som CCS.
Her er forventningerne allerede blevet skruet markant ned siden sidste års fremskrivning.
Klimarådet peger på, at de forventede reduktioner fra CCS i 2030 er blevet nedjusteret med 1,1 millioner ton CO2e.
Årsagen er blandt andet, at det seneste CCS-udbud gav færre projekter end tidligere forventet.
Læs også: CO2-lagring i Danmark – en svær start
Samtidig vurderer rådet, at der fortsat er betydelig risiko for forsinkelser.
CCS-kæden omfatter både fangst, transport og lagring af CO2, og ifølge Klimarådet er der usikkerheder i alle led.
Teknologien er stadig under udvikling, nødvendige tilladelser skal på plads, og store anlægsprojekter er generelt forbundet med risiko for forsinkelser.
Derfor anbefaler rådet, at fremskrivningen i højere grad beskriver, hvad eventuelle forsinkelser vil betyde for Danmarks samlede udledninger.
Usikkerheden er større end tallene viser
Et gennemgående tema i Klimarådets kommentering er, at fremskrivningen bør arbejde mere systematisk med usikkerheder.
Rådet anerkender, at det er umuligt at forudsige fremtiden præcist.
Men når klimapolitikken i stigende grad bygger på forventninger til teknologier, markedsudvikling og politiske indsatser, bliver det også vigtigere at vise, hvad der sker, hvis udviklingen ikke følger hovedscenariet.
Derfor efterlyser Klimarådet flere følsomhedsanalyser og alternative scenarier, som kan vise konsekvenserne af blandt andet forsinket CCS, lavere biogasproduktion eller langsommere udtagning af lavbundsjorder.
Kritikken munder ud i en konklusion, der kan få betydning for den kommende klimadebat og for den nye regerings prioriteringer.
Klimarådet vurderer nemlig, at fremskrivningen sandsynligvis undervurderer udledningerne i flere sektorer.
Omvendt har rådet ikke identificeret områder, hvor udledningerne tilsvarende overvurderes.
Samlet set peger kritikken i én retning: Klimamålet ser mere sikkert ud på papiret, end det gør i virkeligheden.
