Klima fylder stadig hos danskerne.
Ikke nødvendigvis som store demonstrationer eller højlydte opslag på sociale medier, men som en stille forventning om, at den grønne omstilling er nødvendig – og at politikerne skal fortsætte den.
Det er en af konklusionerne i den nye analyse Klimaholdninger i Danmark fra Klimarådet.
Rapporten tegner et billede af en befolkning, hvor opbakningen til klimaindsatsen fortsat er høj, men hvor mange samtidig undervurderer, hvor meget andre egentlig bakker op.
Det kan lyde som en lille psykologisk detalje. Men ifølge Klimarådet kan netop den misforståelse få stor betydning for, hvor hurtigt samfundet bevæger sig.
Når mennesker tror, at andre er mindre engagerede end dem selv, bliver de også mere tilbageholdende med at handle, peger rådet på.
Det gælder både i politik, forbrug og hverdagsvaner.
Ifølge analysen ser fire ud af fem danskere klimaforandringer som en alvorlig trussel.
Det står i kontrast til det billede, mange kan få gennem den offentlige debat, hvor klimatræthed, modstand mod grøn politik og kritik af afgifter og energianlæg ofte fylder meget.
Men højlydt modstand er ikke nødvendigvis det samme som flertallets holdning.
Klima er blevet hverdag
Noget af det mest interessante ved rapporten er måske, at klima ikke længere fremstår som en nicheinteresse for særligt engagerede grupper.
Mange grønne valg er i stigende grad blevet almindelige hverdagsvaner.
Det gælder alt fra affaldssortering og mindre madspild til elbiler, genbrug og ønsket om lavere energiforbrug.
Ting, der for få år siden blev opfattet som “meget grønne”, er i dag blevet mere normale dele af hverdagen.
Samtidig viser analysen, at danskerne generelt fortsat ønsker, at Danmark spiller en aktiv rolle i klimaindsatsen.
Det betyder ikke, at alle er enige om alt. Tværtimod.
Rapporten peger også på, at opbakningen til konkrete klimatiltag afhænger meget af, om de opleves som fair.
Regningen betyder noget
Danskerne støtter klimaindsatsen bredt, men opbakningen bliver mere skrøbelig, hvis omstillingen føles socialt skæv eller rammer bestemte grupper hårdere end andre.
Det gælder blandt andet debatter om:
- flyafgifter
- CO2-afgifter
- energipriser
- benzinpriser
- grøn omstilling i landdistrikter
Klimarådet fremhæver selv, at oplevelsen af retfærdighed er afgørende for, om befolkningen fortsat vil acceptere store forandringer.
Det er ikke kun et dansk fænomen.
I flere europæiske lande har grøn politik de seneste år udløst protester, blandt andet fra landmænd, bilister og borgere i områder, hvor omstillingen opleves som dyr eller påtvunget.
Netop derfor er det interessant, at Danmark stadig skiller sig ud med relativt høj klimaopbakning, selv efter flere år med inflation, energikrise og internationale konflikter.
En mere stille klimadebat
Rapporten peger også på noget andet: At klimaengagement måske er blevet mindre synligt, men ikke nødvendigvis mindre vigtigt.
For få år siden fyldte klimakrisen massivt i gadebilledet og i den politiske debat.
Klimastrejker, demonstrationer og store folkemarcher satte dagsordenen.
I dag fylder klima ofte mindre i nyhedsstrømmen, hvor krige, inflation og geopolitik konkurrerer om opmærksomheden.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at danskernes holdninger har ændret sig tilsvarende.
Tværtimod tyder analysen på, at mange stadig forventer handling – også selvom klima måske fylder mindre i deres identitet eller daglige samtaler.
Det gør klimadebatten mere stille, men ikke nødvendigvis svagere.
Frygten for at stå alene
Noget af det mest menneskelige i rapporten handler netop om sociale normer.
Mange mennesker orienterer sig efter, hvad de tror, andre mener.
Hvis man tror, at “de fleste andre” er trætte af klima, skeptiske over for grøn omstilling eller ligeglade med bæredygtighed, påvirker det også ens egen adfærd.
Man bliver mindre tilbøjelig til at ændre vaner, stemme på grøn politik eller tale højt om klima.
Men hvis flertallet i virkeligheden er mere klimapositive, end folk tror, kan det skabe en mærkelig situation, hvor mange mennesker føler sig mere alene, end de egentlig er.
Det er netop den mekanisme, Klimarådet advarer imod i analysen.
Samtidig understreger rådet, at opbakningen ikke kan tages for givet.
Hvis omstillingen opleves som uretfærdig, uoverskuelig eller ineffektiv, kan holdningerne ændre sig hurtigt.
Og måske er det netop dér, den næste store klimadebat kommer til at ligge.
Ikke om omstillingen skal ske, men hvordan den skal foregå, hvem der skal betale, og hvordan man holder fast i den brede folkelige opbakning.
