I en bydel i den mexicanske hovedstad, Mexico City, stimler mennesker sammen, når en vandtruck kører ind i kvarteret.
De bærer dunke og spande og håber at få fyldt nok vand til at klare de næste dage.
Ifølge lokale beboere ender situationen jævnligt i skænderier og slagsmål.
Vandet er blevet en knap ressource i en af verdens største byer – og et symbol på et voksende problem, som også Danmark kæmper med.
Ifølge professor emeritus i hydrologi Jens Christian Refsgaard lider omkring 40 procent af verdens befolkning allerede af såkaldt vandstress.
Tallet forventes at stige i takt med klimaforandringer og en voksende verdensbefolkning.
Kampen om vandet i storbyerne
For mange lokale indbyggere i Mexico City er vandmangel ikke nogen ny udfordring.
Familier har i årevis været vant til at leve uden rindende vand i længere perioder og derfor vænnet sig til at rationere deres forbrug af vand.
Når vandbilen kom forbi kvarteret, gjaldt det for de mange vandstressede indbyggere om hurtigt at fylde beholdere og tønder, så der var vand til madlavning, bad og rengøring.
Situationen i Mexico City er i dag blevet så alvorlig, at eksperter advarer om risikoen for en såkaldt “dag nul” – dagen, hvor byens vandreservoirer slet og ret løber tør.
Cutzamala-systemet, som leverer vand til millioner af mennesker i hovedstaden, er nede på omkring 39 procent af sin kapacitet, hvilket er historisk lavt.
Vandmangel i storbyer skyldes typisk en kombination af klimaforandringer og overforbrug, lyder forklaringen.
Mindre mængder nedbør og længere tørkeperioder betyder, at søer og reservoirer ikke bliver fyldt op i samme tempo som tidligere.
Samtidig stiger efterspørgslen på vand i takt med befolkningstilvækst og øget forbrug i landbrug og industri.
Et andet problem er overudnyttelse af grundvandet.
I mange områder pumpes der mere vand op af undergrunden, end naturen kan nå at gendanne.
Det får grundvandsspejlet til at falde år for år.
Et globalt pres på vandressourcerne
Mexico City er langt fra den eneste storby med alvorlige problemer.
I 2018 var den sydafrikanske millionby Cape Town tæt på at blive den første moderne storby, der løb tør for vand.
Myndighederne indførte strenge rationeringer, og indbyggerne måtte nøjes med omkring 50 liter vand om dagen.
Andre storbyer rundt om i verden – blandt andet São Paulo, Beijing, Bangalore og Kairo – kæmper også med vandmangel, og fremskrivninger fra FN viser, at efterspørgslen på vand globalt kan stige med omkring 40 procent frem mod 2030.
Ifølge UNICEF kan konsekvenserne blive alvorlige for kommende generationer.
Organisationen vurderer, at op mod 600 millioner børn i 2040 vil leve i områder med ekstrem vandmangel, hvis udviklingen fortsætter.
Vanddebatten i Danmark
Selvom Danmark ikke står over for akut vandmangel som i flere storbyer i andre dele af verden, er vandressourcerne også her under massivt pres.
Debatten om drikkevand fylder derfor stadig mere i dansk politik og er allerede blevet et vigtigt emne i den nuværende valgkamp.
Tal viser, at pesticidrester i dag findes i mere end halvdelen af de danske drikkevandsboringer, og i over hver tiende boring ligger niveauet over grænseværdien.
Samtidig bliver grundvandet flere steder udnyttet hurtigere, end det kan gendannes.
Statsminister Mette Frederiksen har flere gange lovet en plan for at beskytte det danske drikkevand, blandt andet gennem et muligt sprøjteforbud på landbrugsjord i områder, hvor grundvandet dannes.
Kritikere mener dog, at der endnu ikke er sket nok for at stoppe forureningen – tværtimod faktisk.
Problemernes omfang
Kontrasten mellem Danmark og steder som Mexico City er tydelig.
I Danmark handler vanddebatten primært om kvalitet – om grænseværdier for nitrat og pesticider og hvordan man sikrer, at drikkevandet også fremover lever op til høje standarder.
I mange andre dele af verden er spørgsmålet mere grundlæggende: om der overhovedet er vand.
Her kan mennesker stå i kø ved vandtrucks eller betale høje priser for vand, der ikke nødvendigvis er rent.
Netop den forskel sætter også den danske debat i perspektiv.
Selv om problemerne herhjemme ikke handler om akut vandmangel, viser udviklingen i andre lande, hvor hurtigt en presset vandressource kan blive et samfundsproblem, hvis den ikke bliver beskyttet i tide.
