Europa-Kommissionen har fremlagt to centrale lovforslag, der skal sætte retningen for EU’s støtte til landbrug og fiskeri i perioden 2028-2034.
Det handler ikke bare om fordeling af penge, men om hvordan støtteordningerne skal spille sammen med klimaindsats, digitalisering og miljøbeskyttelse.
De to forslag lægger op til at samle støtten under ét finansieringsspor, National and Regional Partnership Fund, der erstatter nuværende programmer som CAP (landbrug) og EMFAF (fiskeri og havmiljø).
Mere fleksibilitet og incitamenter i landbruget
I forslaget om landbrugsstøtte understreger Kommissionen behovet for at gøre det mere attraktivt at arbejde med klima og natur i landbruget.
Frem for at indføre flere regler og krav foreslås en model, hvor incitamenter skal belønne landmænd, der vælger grønne løsninger. Det kan for eksempel være økologisk drift, jordforbedrende tiltag eller omlægning til lavemissionsproduktion.
Et andet centralt element er digitalisering. Kommissionen foreslår at medlemslandene skal anvende interoperable dataløsninger, hvor landmænd kun skal afgive oplysninger én gang. Systemet skal være gennemsigtigt og lette både kontrol og administration.
Landbrugsstøtten vil fortsat bestå af både basisbetalinger og målrettede midler til klima-, natur- og miljøforbedringer. Hver medlemsstat skal udforme en national strategi (NRP-plan), hvor de identificerer egne udfordringer og prioriterer indsatsen derefter.
En ny strategi for havene
Fiskeri- og hav lovforslag skal fremme bæredygtig brug af havets ressourcer, støtte energiforbedringer i fiskeriet og beskytte havmiljøet.
Kommissionen foreslår, at en betydelig del af midlerne kanaliseres gennem det nye initiativ “European Ocean Pact”, som blandt andet skal styrke marine beskyttelsesområder og støtte lokalsamfund i kystnære regioner.
Støtten skal også understøtte udviklingen af akvakultur og nye blå erhverv, som tangproduktion og opdræt med lav miljøpåvirkning, og hjælpe fiskerflåden med at blive mere energieffektiv.
Ligesom i landbruget skal medlemslandene udarbejde en partnerskabsplan for fiskeri og hav, hvor de definerer nationale mål og tiltag. Det kan inkludere støtte til generationsskifte, bæredygtig teknologi og forskning i havmiljø.
Konkrete ændringer for borgerne
Hvis forslagene bliver vedtaget og omsat i medlemslandene, vil det kunne mærkes bredt.
For danske landmænd kan det betyde bedre adgang til støtte, hvis de satser på grønne dyrkningsmetoder og digitalisering og for kystsamfund kan det give et løft til lokale havbrug, biodiversitetsprojekter og bæredygtige fiskerierhverv.
Også forbrugerne kan indirekte opleve ændringer i form af et større udbud af fødevarer med lavere klimaaftryk og mere naturhensyn eller i form af forbedret vandkvalitet i fjorde og åer.
Mere lokalt ansvar
Et nøgleelement i begge forslag er, at der gives større ansvar til medlemslandene. Det er op til de enkelte lande at formulere deres NRP-planer og beslutte, hvordan støtten skal fordeles og på hvilke områder. Kommissionen vil dog føre tilsyn med, at de nationale strategier lever op til fælles målsætninger.
Der stilles også krav om, at planerne skal være baseret på analyser af lokale forhold, herunder fx jordens tilstand, aldersfordeling blandt landmænd, klimaudfordringer eller havmiljøets tilstand. Det skal sikre, at midlerne bliver brugt, hvor de gør mest gavn.
Forhandlinger og næste skridt
De to lovforslag er endnu ikke vedtaget og skal igennem forhandlinger mellem Europa-Parlamentet, medlemslandene og Kommissionen. Først herefter kan de nationale myndigheder begynde at udforme deres strategier og søge godkendelse.
Selve udmøntningen forventes først at finde sted fra 2028, men forberedelserne begynder allerede nu.
