I sidste uge blev biler revet med af vandmasserne, gader forvandlet til floder, og mennesker kæmpede for at komme i sikkerhed, da voldsomme oversvømmelser ramte Grækenland og Tyrkiet.
Nu, knap en uge senere, begynder katastrofens omfang at tegne sig.
Mindst ni mennesker har mistet livet, tusindvis af bygninger er beskadiget, og oprydningsarbejdet er i gang.
Særligt i Istanbul har konsekvenserne været alvorlige.
Dødstallet var mandag steget til otte i Istanbul og de omkringliggende områder.
Endnu en person var fortsat savnet, mens myndighederne havde modtaget næsten 20.000 indberetninger om skader og problemer efter oversvømmelserne.
Den kraftigste regn i mere end 80 år
Det var onsdag den 14. oktober, at voldsomme regnskyl ramte Istanbul.
Ifølge de tyrkiske myndigheder var der tale om den kraftigste regn, der er registreret i byen, siden målingerne begyndte i 1942.
På kort tid blev gader oversvømmet, og vandmasserne strømmede gennem byen med så stor kraft, at både biler og mennesker blev revet med.
De første meldinger om dødsfald kom hurtigt.
Torsdag var tre mennesker meldt omkommet, mens fem andre var savnet.
Siden er flere lig blevet fundet.
Blandt ofrene er en 14-årig dreng, som ifølge det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu mistede livet efter at være blevet ramt af elektrisk strøm, da han trådte ud i en vandpyt.
Fredag og søndag blev yderligere to mænd fundet døde i Det Gyldne Horn, som er en sidefjord i Istanbul.
Mandag fandt redningsmandskabet endnu en savnet mand nær en færgekaj i samme område.
Ifølge Istanbuls guvernør, Davut Gül, er seks mennesker omkommet i selve Istanbul, mens yderligere to personer fra naboprovinsen Kocaeli blev fundet døde, efter at vandmasserne havde ført dem til udkanten af storbyen.
Eftersøgningen af den sidste savnede er stadig i gang.
Tusindvis af hjem og virksomheder er beskadiget
Selvom vandet flere steder har trukket sig tilbage, er konsekvenserne langt fra overstået.
Ifølge guvernør Davut Gül havde myndighederne mandag modtaget omkring 19.300 indberetninger om problemer og skader efter oversvømmelserne.
Foreløbige opgørelser viste, at omkring 2.000 boliger og 900 virksomheder havde fået alvorlige skader.
For mange indbyggere handler dagene efter katastrofen derfor om at fjerne mudder, rydde op og forsøge at redde de ejendele, som vandet ikke allerede har ødelagt.
De tyrkiske myndigheder har samtidig iværksat økonomisk nødhjælp til nogle af de ramte.
Fredag den 16. oktober fik 5.200 borgere udbetalt 10.000 tyrkiske lira hver, svarende til omkring 180 euro.
Ifølge myndighedernes oplysninger fra mandag stod yderligere 2.500 borgere til at modtage samme beløb.
Men med tusindvis af beskadigede bygninger og et omfattende oprydningsarbejde foran byen er katastrofens samlede økonomiske konsekvenser endnu ikke kendt.
Og 180 euro er helt sikkert ikke det store plaster på såret.
På Rhodos blev biler skyllet ud i havet
Også i Grækenland har sidste uges uvejr haft alvorlige konsekvenser.
Særligt den populære ferieø Rhodos blev hårdt ramt, da kraftige regnskyl onsdag den 14. oktober fik vandet til at strømme gennem gader og veje.
En mand mistede livet, da hans bil blev revet med af vandmasserne og ført ud mod havet ved Stegna på øens østkyst.
Ifølge Reuters blev fire biler skyllet væk under uvejret.
Regnmængderne var usædvanligt store.
Ifølge det græske meteorologiske observationsnetværk, faldt der hele 202 millimeter regn på omkring seks en halv time.
Det svarer til 202 liter vand på hver eneste kvadratmeter.
Og når så store mængder regn falder på så kort tid, kan vandet hurtigt samle sig i lavninger og vandløb, som ikke kan følge med.
På Rhodos blev veje oversvømmet, biler fanget i vandmasserne, og redningsmandskab måtte rykke ud for at hjælpe mennesker i sikkerhed.
Øen blev erklæret i undtagelsestilstand, og skoler blev lukket, mens myndighederne begyndte at undersøge skaderne.
Flere græske øer blev ramt
Oversvømmelserne var ikke begrænset til Rhodos.
Også øerne Evia og Sporaderne blev ramt af kraftig regn, ligesom uvejret skabte problemer i områder omkring Athen.
På Evia gik floder over deres bredder, og myndighederne udsendte advarsler til befolkningen.
Nogle steder blev indbyggere opfordret til at forlade deres hjem, mens andre fik besked på at undgå unødvendige rejser.
I Athen-området måtte redningsmandskab blandt andet pumpe vand væk fra oversvømmede områder og fjerne væltede træer.
Selvom vejret efterfølgende begyndte at blive bedre i store dele af Grækenland, efterlod regnen betydelige skader på veje, bygninger og anden infrastruktur.
På Rhodos var der advaret om risikoen i årevis
Mens oprydningsarbejdet fortsætter, er der også begyndt at dukke spørgsmål op om, hvorvidt nogle af ødelæggelserne kunne have været begrænset.
På Rhodos var der nemlig allerede planlagt et større projekt, der skulle beskytte Archangelos-området mod oversvømmelser.
Men da vandmasserne ramte i sidste uge, var arbejdet endnu ikke begyndt.
Ifølge den græske avis Kathimerini blev projektet planlagt tilbage i 2021.
To år senere var undersøgelserne færdige, og i januar 2025 blev projektet til 5,1 millioner euro, svarende til omkring 38 millioner kroner, en del af et regionalt finansieringsprogram.
Alligevel var arbejdet endnu ikke gået i gang, da oversvømmelserne ramte.
Den regionale guvernør, Giorgios Hatzimarkos, peger på langvarige godkendelsesprocesser som forklaring på forsinkelsen.
Samtidig har formanden for lokalsamfundet i Archangelos, Christos Ikoutas, fortalt, at han gennem to år havde advaret om problemer med områdets vandløb og efterlyst forebyggende tiltag.
Det er endnu ikke fastslået, om projektet kunne have forhindret dødsfaldet eller begrænset skaderne.
Men sagen har rejst spørgsmål om, hvorfor et allerede planlagt projekt fortsat ikke var blevet gennemført.
Også i Tyrkiet undersøges mulige forsømmelser
I Tyrkiet er myndighedernes håndtering af katastrofen ligeledes kommet under lup.
Landets justitsminister, Akın Gürlek, meddelte den 15. oktober, at der var iværksat retslige undersøgelser for at afdække, om forsømmelser kan have spillet en rolle i forbindelse med dødsfaldene.
Det fremgår af en officiel meddelelse fra det tyrkiske justitsministerium.
Der er dog endnu ikke dokumentation for, at den tyrkiske regering konkret har ignoreret tidligere advarsler om oversvømmelsesrisikoen.
Og selvom de voldsomme regnmængder ikke kunne forhindres, rejser katastrofen et større spørgsmål om, hvor godt myndighederne er forberedt på fremtidens ekstreme vejr.
For ifølge FN’s klimapanel, IPCC, kan den globale opvarmning gøre kraftige regnskyl endnu mere intense.
Samtidig kan byggeri tæt på vandløb og store områder med asfalt og beton gøre konsekvenserne værre.
Oversvømmelserne i Grækenland og Tyrkiet viser dermed ikke kun, hvor ødelæggende ekstremt vejr kan være, men også hvor afgørende det er, at forebyggelse ikke bliver ved planerne.
For når vandmasserne først rammer, er det for sent at begynde at bygge beskyttelsen.
