De fylder hundredvis af hektar, kan bruge strøm som hele byer og er blevet afgørende infrastruktur for alt fra kunstig intelligens til vores billeder i skyen.
Rundt omkring i Danmark arbejder kommunerne lige nu med planer om nye, gigantiske datacentre.
I Varde, Holbæk, Faxe og Esbjerg er projekterne allerede rykket ind på de kommunale skriveborde.
Det kan være svært at få øje på, hvis man kun følger udviklingen kommune for kommune.
Men lægger man projekterne sammen, begynder der at tegne sig et noget større billede.
Tech-giganterne er allerede flyttet ind
Danmark er langt fra et ukendt land for datacenterindustrien.
Meta, dengang Facebook, besluttede allerede i 2017 at bygge et stort datacenter i Odense.
Google har etableret sig ved Fredericia, og Apple har et stort datacenter ved Foulum uden for Viborg.
Senest har Microsoft for alvor meldt sig ind i det danske datacenterlandskab.
I marts 2026 åbnede selskabet sin danske datacenterregion med centre i Høje Taastrup, Køge og Roskilde.
Og virksomheden er allerede ved at bygge mere.
I december 2025 annoncerede virksomheden sin hidtil største danske investering: en ny datacenterregion med tre lokationer i Varde og Esbjerg Kommune.
De oplyste samtidig, at selskabet alene mellem 2023 og 2027 investerer omkring 20 milliarder kroner i datacenterkapacitet i Danmark.
I Varde står projekterne nærmest i kø
Få steder er udviklingen mere tydelig end i Varde Kommune.
Her ønsker Microsoft at etablere datacentre ved både Tinghøj og Lunde.
Ved Tinghøj har virksomheden købt omkring 150 hektar jord, mens området ved Lunde omfatter cirka 79 hektar.
Varde Byråd besluttede i juni at sætte lokalplanarbejdet i gang.
Men Microsoft er langt fra alene i ønsket om nye datacentre i Varde.
Selskabet Varde Park har i august indsendt en ny principansøgning om et datacenter ved Varde Syd.
Projektområdet er på 111,5 hektar mellem Varde by og Søndre Plantage.
Kommunen er nu så langt, at der 1. oktober skal dannes en dialoggruppe, der kan repræsentere lokalsamfundet i den videre proces.
Og så er der atNorth.
Virksomheden arbejder med et datacentercampus ved Ølgod på 171 hektar.
Ifølge atNorth er der tale om et anlæg med en planlagt kapacitet på op til 500 MW.
Datacentrene er med andre ord ikke længere bare en teoretisk mulighed i Varde. De er blevet en del af kommunens fysiske planlægning.
Holbæk kan få et af Nordens største datacentre
På den anden side af Storebælt er planerne om et enormt datacenter rykket videre.
Holbæk Kommune arbejder med planerne om et hyperscale-datacenter syd for Holbæk, og tidligere i år besluttede kommunalbestyrelsen at sætte lokalplanarbejdet i gang.
Det er endnu ikke et endeligt ja til projektet, men betyder, at kommunen nu undersøger, om det enorme anlæg kan blive til virkelighed.
Projektet skulle efter sigende have en kapacitet på omkring 350 MW og op til 150.000 etagemeter.
Især strømforbruget for projektet har vakt opsigt.
Holbæk Kommune skriver i sit eget klimabarometer, at etableringen af et datacenter kan øge strømforbruget i kommunen op til seks gange sammenlignet med i dag.
Planerne har samtidig mødt lokal modstand.
I foråret samlede borgergruppen Ét Grønt Holbæk borgere til debat om projektet og konsekvenserne for blandt andet kommunens grønne omstilling.
Kommunen har dog understreget, at der endnu ikke er truffet en endelig beslutning om datacentret.
Faxe kan få endnu en gigant
I februar landede endnu en ansøgning på et kommunalt skrivebord.
Denne gang i Faxe Kommune, hvor atNorth ønsker at etablere et datacenter på cirka 203 hektar nordøst for Haslev.
Projektet er endnu på et tidligt stadie.
Byrådet besluttede i maj med 13 stemmer mod 12 at arbejde videre med muligheden og søge om den nødvendige dispensation fra planloven.
Det er altså ikke en byggetilladelse.
Planerne viser alligevel, hvilken skala der nu bliver diskuteret i danske kommuner.
Projektet er ifølge ansøgningen tænkt med en kapacitet, der på sigt kan nå 800 MW.
Samtidig er der yderligere aktivitet i Esbjerg.
Her gennemførte kommunen denne sommer en indledende høring om et 69 hektar stort datacenterprojekt fra Prime Data Centers.
Microsoft planlægger desuden sit tredje vestdanske datacenter ved Bramming.
Strømmen er den store elefant i rummet
Datacentre kræver ikke bare jord og bygninger. De kræver strøm. Rigtig meget strøm.
Energistyrelsen har i årevis forventet, at datacentrene vil blive en væsentlig årsag til stigende dansk elforbrug.
I Analyseforudsætninger til Energinet 2024 fremhæver styrelsen datacentre sammen med blandt andet Power-to-X og elektrificering af transport som nogle af årsagerne til, at det danske elforbrug kan vokse markant frem mod 2050.
Og det skaber et dilemma.
For den samme strøm skal i de kommende år også bruges til elbiler, varmepumper, elektrificering af virksomheder og produktion af grønne brændstoffer.
Samtidig skal elnettet udbygges for at kunne flytte de voksende mængder elektricitet rundt i landet.
Det er derfor heller ikke givet, at de mange datacenterplaner kan realiseres samtidig.
En forespørgsel om 500 eller 800 MW er ikke det samme som et faktisk elforbrug på den størrelse, og flere af projekterne kan ende med aldrig at blive bygget.
Kommunerne ser også muligheder
Det ville samtidig være for enkelt kun at beskrive datacentrene som en belastning.
For kommunerne kan milliardinvesteringerne betyde arbejdspladser, byggeaktivitet og erhvervsudvikling.
Og varmen fra serverne kan potentielt få et liv uden for datacentrenes mure.
I både Holbæk og Varde indgår mulighederne for at genanvende overskudsvarmen i planerne.
Microsoft vurderer desuden, at selskabets tre planlagte centre i Bramming, Tinghøj og Lunde samlet vil kunne skabe omkring 500 arbejdspladser, når de er i drift.
Under byggeriet forventer virksomheden mellem 1.200 og 1.400 arbejdspladser på hver byggeplads, oplyser Varde Kommune.
Til gengæld fylder anlæggene voldsomt i landskabet.
Microsofts datahaller ved Tinghøj kan eksempelvis blive op til 32 meter høje inklusive tekniske installationer.
Varde Kommune har derfor stillet som betingelse for den videre planlægning, at Microsoft senest 30. september skal redegøre for dialogen med lokalområdet og mulighederne for at kompensere naboer inden for 500 meter af byggefeltet.
Mulighederne kan ifølge kommunen blandt andet være opkøb af ejendomme, økonomisk kompensation eller garantiordninger.
Så mens vi streamer, gemmer billeder og dokumenter i skyen, og bruger AI-tjenester i stor stil, bliver den fysiske virkelighed bag den digitale udvikling stadig sværere at overse.
Den består af hektar efter hektar jord, kilometer af kabler, transformatorstationer, enorme serverhaller og et elforbrug, som kommuner og energisystem nu skal finde plads til.
Og lige nu bliver en stor del af beslutningen om, hvor meget plads Danmark skal give den, taget ét byråd ad gangen.
