På Rådhuspladsen i København kunne forbipasserende fredag den 13. november skrive en personlig hilsen til landets største supermarkedskoncerner.
Seks store kort var stillet op, og budskabet var klart: Supermarkederne skal tage større ansvar for dyrevelfærden og stoppe salget af turbokyllinger.
Bag aktionen stod dyreværnsorganisationen Anima, som med kampagnen Tour de Turbokylling vil rejse rundt i Danmark og lægge pres på detailhandlen.
Organisationen mener nemlig ikke, at politikerne kan løse problemet alene.
Supermarkederne skal også tage ansvar for, hvilke kyllinger de sælger, uanset om de kommer fra Danmark eller udlandet.
Et politisk flertal vil gøre op med turbokyllinger
I slutningen af oktober meldte minister for dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) ud, at han vil arbejde for et nationalt forbud mod turbokyllinger.
Ifølge Animas gennemgang af de politiske udmeldinger har både regeringspartierne og flere oppositionspartier tilkendegivet støtte til et forbud.
Det er et markant skridt i en debat, der i årevis har handlet om, hvor hurtigt en kylling må vokse, og hvilke konsekvenser den intensive produktion har for dyrenes velfærd.
Turbokyllinger er betegnelsen for særligt hurtigtvoksende slagtekyllinger, der gennem avl er udviklet til at tage meget hurtigt på i vægt.
Det gør produktionen effektiv, men den hurtige vækst er også forbundet med dyrevelfærdsproblemer.
Blandt andet kan kyllingerne udvikle problemer med benene og have svært ved at bevæge sig normalt.
Derfor har dyreværnsorganisationer i årevis arbejdet for at erstatte dem med langsommere voksende racer.
Et forbud er dog endnu ikke vedtaget, og der er derfor heller ikke en endelig dato for, hvornår produktionen skal ophøre.

Nu rettes presset mod supermarkederne
For Anima er den politiske opbakning en vigtig sejr, men organisationen mener ikke, at arbejdet kan stoppe ved de danske landegrænser.
Hvis supermarkederne fortsat kan importere turbokyllinger fra andre lande, risikerer problemerne med dyrevelfærden blot at fortsætte uden for Danmark.
Derfor vil organisationen have detailhandlen til at udfase de hurtigtvoksende kyllinger, allerede inden et eventuelt forbud træder i kraft.
“Det er fantastisk, at politikerne er klar til at tage ansvaret for kyllingevelfærden på sig. Men nu er det afgørende, at detailhandlen følger trop eller endnu bedre kommer på forkant med forbuddet ved at udfase turbokyllingerne inden det træder i kraft”, siger kampagneleder Mathias Madsen i Animas pressemeddelelse.
Ved lanceringen på Rådhuspladsen deltog også dyrevelfærdsordførerne Carl Valentin fra SF og Ellen Emilie fra Moderaterne, som begge skrev hilsner til supermarkedskæderne.
Kampagnen fortsætter de kommende måneder rundt i landet, hvor Anima vil informere forbrugerne om supermarkedernes arbejde med at udfase turbokyllinger.
Nogle supermarkeder er langt foran andre
Selvom turbokyllinger fortsat fylder meget i de danske kølediske, er der allerede sket en udvikling.
Ifølge en undersøgelse fra Anima, offentliggjort i oktober 2026, er omkring 40-45 procent af kyllingerne i de danske supermarkeder nu af langsommere voksende racer.
Men der er stor forskel på, hvor langt kæderne er kommet.
Rema 1000 er ifølge undersøgelsen længst fremme med en andel på 85 procent af kyllinger, der ikke er turbokyllinger. Hos nemlig.com er andelen omkring 80 procent.
I den anden ende ligger Salling Group, der står bag Netto, Føtex og Bilka.
Her er næsten to ud af tre solgte kyllinger fortsat turbokyllinger.
Salling Group havde ellers tidligere lovet at udfase ferske turbokyllinger senest i 2025, men har siden udskudt fristen til 2028.
Læs også: Deadline overskredet: Salling fik ikke udfaset turbokyllingerne, som de havde lovet
Også Coop, Lidl og Dagrofa har ifølge Animas undersøgelse et stykke vej endnu.
Undersøgelsen bygger blandt andet på oplysninger fra supermarkedskæderne selv, suppleret med offentlige oplysninger og stikprøver i butikkerne.
Billig kylling er også en del af diskussionen
Det er dog ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt supermarkederne ønsker at forbedre dyrevelfærden.
Langsommere voksende kyllinger skal typisk opdrættes i længere tid, før de når slagtevægten.
Det kan betyde højere produktionsomkostninger og stille andre krav til både producenter og leverandører.
Samtidig kan den længere opdrætstid medføre et større forbrug af blandt andet foder og staldkapacitet pr. produceret kylling.
Derfor er det for supermarkederne en afvejning mellem dyrevelfærd, ressourceforbrug og pris.
Supermarkedskæderne har da også peget på udfordringer ved omstillingen.
Ifølge Anima har Salling Group tilkendegivet, at koncernen gerne vil sætte mere fart på udfasningen, når producenterne kan levere alternativerne.
Coop har samtidig fremhævet, at kæden vil prioritere det billigst mulige danskproducerede alternativ, hvis de hurtigtvoksende kyllinger bliver forbudt.
Med det understreger supermarkederne en central udfordring: En omlægning af produktionen kræver ikke alene beslutninger i supermarkederne, men også at producenterne kan levere tilstrækkelige mængder til priser, som kunderne vil betale.
Læs også: Køber du turbokyllinger uden at vide det? Her er, hvad du skal kigge efter

Et dansk forbud løser ikke nødvendigvis hele problemet
Selvom et nationalt forbud kan blive et vigtigt skridt for dyrevelfærden i Danmark, vil det ikke nødvendigvis betyde, at turbokyllinger forsvinder fra danskernes indkøbskurve.
Hvis produktionen bliver forbudt herhjemme, mens importen fortsat er tilladt, kan supermarkederne i princippet vælge at købe hurtigtvoksende kyllinger fra producenter i andre lande.
Dermed risikerer en del af problemet blot at flytte over grænsen.
Det er også grunden til, at Anima mener, at supermarkedernes ansvar rækker længere end de krav, politikerne måtte vedtage.
Organisationen ønsker, at kæderne selv forpligter sig til at udfase turbokyllingerne, uanset hvor de kommer fra.
Og noget tyder på, at spørgsmålet ikke kun optager dyreværnsorganisationerne.
Organisationen henviser til en måling, hvor to ud af tre danskere mener, at supermarkederne helt bør droppe turbokyllinger.
Spørgsmålet er derfor ikke alene, hvornår politikerne får et forbud på plads, men også hvor hurtigt detailhandlen er villig til at ændre sit sortiment.
For selv hvis turbokyllingerne en dag bliver fortid i de danske stalde, er det i sidste ende supermarkedernes indkøb, der kan afgøre, om de også forsvinder fra kølediskene.