I Danmark har vi i årevis talt om at fange CO2 fra skorstene, sejle den ud på Nordsøen og begrave den dybt under havbunden.
Og nu er det ikke længere kun planer, pilotprojekter og politiske ambitioner.
Fredag den 18. september blev Greensand officielt åbnet i Esbjerg og gik i kommerciel drift.
Dermed har EU fået sit første CO2-lager i fuld skala.
Anlægget blev officielt indviet af kong Frederik, og ifølge EU-Kommissionens agentur CINEA er der tale om Europas første kommercielle, fuldt integrerede kæde til fangst, transport og permanent offshore-lagring af CO2.
Det er en milepæl for en teknologi, som Danmark og resten af EU satser massivt på i kampen for at få udledningerne ned.
Fra Esbjerg til 1.800 meter under havbunden
Selve princippet bag Greensand er forholdsvis enkelt, selv om teknologien bag er alt andet end det.
CO2 bliver fanget hos blandt andet danske biogasproducenter og gjort flydende. Derefter transporteres den til en ny CO2-terminal på Esbjerg Havn, hvor den kan opbevares midlertidigt.
Herfra bliver den pumpet ombord på det specialbyggede skib Carbon Destroyer 1 og sejlet ud i Nordsøen.
Destinationen er Nini West, et tidligere olie- og gasfelt, hvor CO2’en pumpes ned i et geologisk reservoir omkring 1.800 meter under havbunden.
Ifølge Greensand har undergrunden tidligere holdt på olie og gas i millioner af år.
Reservoiret er blevet undersøgt af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, og lagringen er desuden blevet verificeret af DNV.
I første omgang skal anlægget kunne lagre op mod 400.000 ton CO2 om året.
EU har støttet Greensand Future med 41 millioner euro, svarende til mere end 300 millioner kroner, og projektet skal lagre omkring 2,4 millioner ton CO2 over de kommende otte år.
Det begyndte med et pilotprojekt
Det er ikke første gang, CO2 bliver sendt ned under havbunden ved Nini West.
Allerede i 2023 gennemførte Greensand et pilotprojekt, hvor CO2 blev transporteret fra Belgien til Danmark og lagret i Nordsøen.
Dengang var det ifølge projektet første gang i verden, at hele processen med grænsekrydsende transport og offshore-lagring blev demonstreret.
Forskellen er skalaen.
Greensand beskriver selv den nye fase som overgangen fra demonstration til egentlig drift.
Anlægget har kapacitet til at injicere mere end 100.000 ton CO2 om året og forventer i den første kommercielle fase at kunne lagre op mod 400.000 ton årligt.
Og ambitionerne stopper ikke der.
Hvis markedet, infrastrukturen og mængden af tilgængelig CO2 følger med, vurderer Greensand, at kapaciteten på længere sigt kan vokse til mellem fire og otte millioner ton om året.
EU skal bruge meget mere plads til CO2
Selv otte millioner ton er dog kun en del af det lager, EU mener, der bliver behov for.
EU har sat et mål om, at unionen i 2030 skal have kapacitet til at lagre mindst 50 millioner ton CO2 om året.
Frem mod 2040 ventes behovet at blive langt større.
Derfor bliver der arbejdet på en række nye lagringsprojekter rundt omkring i Europa.
Danmark har samtidig gjort CCS, som står for Carbon Capture and Storage, til en væsentlig del af klimapolitikken.
I 2025 var der eksempelvis afsat knap 29 milliarder kroner i den danske CCS-pulje, som skal støtte projekter, der fanger og lagrer CO2.
Tanken er blandt andet, at CCS kan bruges på udledninger fra industrier, hvor det er vanskeligt helt at undgå CO2.
Det er ikke kun en dansk eller europæisk idé.
FN’s klimapanel, IPCC, peger også på CCS som en mulighed for at reducere udledninger fra blandt andet store industrielle kilder.
Samtidig understreger klimapanelet, at udbredelsen fortsat møder teknologiske, økonomiske og miljømæssige barrierer.
Lageret er klar – men CO2’en skal stadig fanges
Åbningen i Esbjerg løser derfor kun én del af det store CCS-puslespil.
For at kunne begrave millioner af ton CO2 skal den først fanges ude hos virksomhederne.
Og netop her skal der fortsat bygges fangstanlæg i stor skala.
I Greensands første fase kommer CO2’en primært fra dansk biometanproduktion.
Her er CO2’en biogen, fordi kulstoffet oprindeligt kommer fra biologisk materiale.
Når den CO2 fanges og lagres permanent, kan processen under de rette betingelser bidrage til at fjerne CO2 fra atmosfærens kulstofkredsløb.
Senere er planen, at Greensand også skal modtage CO2 fra fossile kilder og fra industri andre steder i Europa.
Dermed bliver de kommende år den egentlige prøve på, hvor stor en rolle teknologien kan få.
CCS er dog ikke en erstatning for at skære ned på udledningerne – og det betyder ikke at vi bare kan bruge løs af fossile brændsler.
IPCC understreger, at CO2-fjernelse skal fungere som supplement til dybe reduktioner i udledningerne, blandt andet for at håndtere de resterende udledninger, som er særligt vanskelige at komme af med.
Men efter mange års planlægning og afprøvning har Danmark nu fået en vigtig del af infrastrukturen på plads.
Under Nordsøen ligger et gammelt olie- og gasfelt nu klar til en helt anden opgave end den, det oprindeligt blev boret til: I stedet for at hente kulstof op af undergrunden skal der nu sendes CO2 den anden vej.
