En gammel golfbane på Fyn er blevet til køkkenhave. I Odder er en klassisk parcelhushave på vej til at blive vildere natur. I Holbæk skal gamle materialer have nyt liv, mens en filmskole vil undersøge, hvordan naturen kan spille en større rolle foran kameraet.
Siden 2023 har danske højskoler gennem initiativet Vekselvirke fået mulighed for at søge støtte til deres egne bud på, hvordan bæredygtighed kan omsættes til noget, man gør i praksis.
Ikke efter én fælles opskrift, men med udgangspunkt i den enkelte højskoles faglighed, omgivelser og lokalsamfund.
I alt har 36 højskoler modtaget omkring 69 millioner kroner fra Nordea-fonden.
Det svarer til, at omtrent halvdelen af landets højskoler har været en del af initiativet.
Projekterne spænder fra naturgenopretning og fødevareproduktion til genbrug, byggeri, musik og nye undervisningsformer.
Vekselvirke-tiltaget er nu afsluttet, men flere af de enkelte projekter er stadig i gang.
Samtidig begynder næste del af arbejdet: at finde ud af, hvad man kan lære af alle de grønne eksperimenter.
36 forskellige laboratorier
Vekselvirke er skabt i et samarbejde mellem Nordea-fonden og Folkehøjskolernes Forening.
Mens Nordea-fonden har finansieret projekterne, har Folkehøjskolernes Forening været med til at samle indsatsen og blandt andet fungeret som sparringspartner for højskolerne.
Tanken har fra begyndelsen været, at der ikke skulle findes én opskrift på den grønne højskole.
Projekterne skulle tværtimod passe til den enkelte skoles værdier, faglighed og lokale forhold.
Det er også derfor, at resultatet ikke er blevet 36 versioner af den samme grønne køkkenhave.
“Det var ikke nødvendigvis interessant at se alle højskolerne lave de samme køkkenhaver eller orangerier. Når vi har større fokus på de individuelle højskoler og deres kompetencer, kan lokalsamfundet blive bragt bedre i spil,” siger Johannes Schønau, bæredygtighedskonsulent hos Folkehøjskolernes Forening.
Det er også i den sammenhæng, at projektets undertitel, “laboratorier for bæredygtig udvikling”, skal forstås.
Et laboratorium er et sted, hvor man prøver noget af og bliver klogere undervejs. Og her har 36 højskoler fået mulighed for at gøre netop det – på 36 forskellige måder.
Fra køkkenhave til filmkamera
På Oure Højskole er en gammel golfbane eksempelvis blevet forvandlet til køkkenhave.
Her kan eleverne være med til at så, luge, høste og tilberede grøntsager og dermed komme tættere på den fødevareproduktion, der ellers ofte foregår langt fra tallerkenen.
På Odder Højskole har man valgt en anden vej.
Her skal elever, lokale og kunstnere være med til at forvandle skolens udearealer fra klassisk parcelhushave til vildere natur.
Og på Den Europæiske Filmhøjskole handler grøn omstilling hverken om grøntsager eller vilde blomster.
Her skal “Filmhaven” undersøge, hvordan naturens lys, lyde og årstider kan få en mere aktiv rolle i filmproduktion.
Tre vidt forskellige projekter – men netop forskellene er centrale for Vekselvirke.
“Noget af det mest inspirerende ved Vekselvirke er, at ingen projekter ligner hinanden. Hver højskole har taget udgangspunkt i sine egne styrker, omgivelser og mennesker,” har Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening, sagt om indsatsen.
Grøn omstilling begynder også lige uden for døren
En anden rød tråd gennem Vekselvirke er ønsket om, at projekterne ikke kun skal leve inden for højskolernes egne matrikler.
På flere af skolerne er lokalsamfundet direkte tænkt ind i projekterne.
Det gælder blandt andet Brenderup Højskole, hvor lokale borgere sammen med højskoleelever og kursister inviteres ind i aktiviteter om blandt andet biodiversitet, grøn mad, tøj og byggeri.
Andre projekter skaber naturområder, stier og faciliteter, som også skal kunne bruges af mennesker uden for højskolen.
Det lokale fokus kan noget særligt i en grøn omstilling, der ellers hurtigt kan komme til at handle om nationale klimamål, teknologier og store politiske aftaler.
Lokale projekter gør forandringerne konkrete.
Det bliver ikke kun et spørgsmål om, hvor mange millioner ton CO2 Danmark skal reducere, men også om den mark, have, bygning eller det fællesskab, man kan se og deltage i lige dér, hvor man bor.
Samtidig er der mulighed for, at idéer kan sprede sig.
Et lokalt eksperiment behøver ikke være en færdig løsning, der kan kopieres én til én et andet sted.
Erfaringen kan i stedet være med til at vise andre, hvad der fungerede, hvad der ikke gjorde, og hvad der måske er værd at prøve selv.
Det er netop den del af Vekselvirke, der nu skal arbejdes videre med.
Eksperimentet slutter ikke med sidste bevilling
Nordea-fonden har givet yderligere 1,3 millioner kroner til et toårigt evalueringsforløb, hvor erfaringerne fra projekterne skal indsamles, formidles og forankres.
Evalueringen laves i samarbejde med Dronning Mary Centeret på KU.
Tanken er blandt andet, at erfaringerne skal kunne komme andre end højskolerne til gode.
“Det betyder, at vi får mulighed for at inspirere kommuner, foreninger og alle andre interesserede og dele, hvad vi oplever virker, og hvad der ikke gør,” har Lisbeth Trinskjær sagt om evalueringen.
For hvis 36 højskoler hver især har fungeret som et lille laboratorium, ligger der efter tre års eksperimenter en stor bunke erfaringer tilbage.
Nogle vil være meget specifikke for den enkelte skole og det enkelte lokalsamfund. Andre kan måske bruges langt uden for højskoleverdenen.
Det er netop en af styrkerne ved Vekselvirke: Grøn omstilling behøver ikke betyde, at alle gør det samme.
Den kan tage udgangspunkt i det sted, man allerede står, de mennesker, man har omkring sig, og det, man er god til.
Og derfra kan nye idéer få lov til at slå rod.
