Vi kigger på datomærker på mælk, yoghurt og pålæg for at finde ud af, hvornår det er blevet for gammelt.
Men hvad sker der, hvis man sætter en dato i nakken på en flyverdragt?
Det kan danske forbrugere nu være med til at finde ud af.
Coop har som den første danske detailkæde lanceret tøj med datomærkning.
På udvalgte dele af efterårskollektionen fra børnetøjsmærket Friends står der nu, hvilket år tøjet er produceret.
Men i modsætning til datomærket på mælken skal datoen ikke fortælle os, hvornår tøjet er blevet for gammelt. Tværtimod håber Coop, at den med tiden kan blive en slags kvalitetsstempel.
En jakke fra 2026 kan nemlig i 2030 enten ligne noget gammelt, der burde skiftes ud. Eller en jakke, der imponerende nok har overlevet fire år med legepladser, madpakker og mudder og nu er klar til endnu et barn.
Det er den sidste fortælling, Coop gerne vil skubbe os i retning af.
“Bruger vi tøjet, indtil det er slidt op i stedet for at købe nyt, så skal der produceres mindre, og det er godt for klimaet. Er kvaliteten i orden, kan børnetøj sagtens blive brugt igen og igen og gå i arv fra barn til barn,” siger Louisa Raith Sørensen, teamchef for nonfood kvalitet og ansvarlighed i Coop.
Børnetøjet kan være et godt sted at starte
Der er en særlig grund til, at netop børnetøj er interessant at eksperimentere med.
Hvor en voksen kan slide på den samme vinterjakke gennem mange sæsoner, har børnetøj en indbygget udfordring: Barnet vokser.
En jakke kan derfor være blevet for lille, længe før den er blevet slidt op.
Det gør også årstallet mere synligt på en anden måde.
Forestil dig en jakke med “2026” i nakken, som stadig ser næsten ny ud i 2031. Den fortæller pludselig meget konkret, at tøjets levetid kan være længere end den tid, ét barn kan bruge det.
Det er netop den tanke, Coop håber at sætte i gang.
Tøjet skal kunne gå fra barn til barn, og med årstallet følger historien om, hvor længe det faktisk har været i omløb.
Vi passer bedre på ting, der betyder noget for os
Der findes et helt forskningsfelt omkring det, der kaldes “emotionally durable design”.
Grundtanken er, at et produkts levetid ikke kun afhænger af, hvor stærke syningerne er.
Det afhænger også af, om vi fortsat har lyst til at eje, bruge og passe på det.
Designforskeren Jonathan Chapman fra University of Brighton har beskæftiget sig med idéen i årtier.
Hans pointe er blandt andet, at fysisk holdbarhed ikke hjælper meget, hvis ejeren mister lysten til at beholde produktet.
Historien og relationen mellem mennesket og tingen kan derfor også have betydning for, hvor længe den får lov at blive.
Det samme billede går igen i forskning specifikt om tøj.
Et studie af langvarige relationer mellem mennesker og deres tøj bad kvinder fortælle om noget af det ældste tøj i deres garderobe, som de stadig brugte.
Forskerne fandt blandt andet, at kvalitet, funktionalitet og design havde betydning, men også at der over tid kan opstå mening og følelsesmæssig tilknytning mellem ejeren og tøjet.
Og det er her, det lille årstal bliver interessant.
For en blå jakke i størrelse 104 er bare en blå jakke. Men en jakke fra 2026, som først blev brugt af ét barn, derefter gik videre til lillebror og siden endte hos kusinen, har efterhånden fået en historie.
Det betyder ikke, at et trykt årstal automatisk skaber affektionsværdi.
Men idéen rammer ind i en eksisterende tanke inden for bæredygtigt design: Hvis vores ting får betydning, minder og historier, kan det være med til at give os en grund til at passe på dem og beholde dem længere.
Læs også: Denne udstilling vækker dine gamle genstande til live
Kan det få modsatte effekt?
Der er dog stadig en udfordring: Vi er også ret glade for det nye.
Forskere har undersøgt det, de kalder “mere newness bias” – en tilbøjelighed til at foretrække produkter, simpelthen fordi de opleves som nyere.
I en række forsøg foretrak deltagerne nyere produkter frem for ældre, selv når der ikke var nogen reel kvalitetsforskel.
Og så opstår paradokset.
For hvad nu, hvis “2026” i nakken på en jakke i 2031 ikke får os til at tænke: “Hold da op, den har holdt godt.”
Men i stedet bare: “Den er fem år gammel”?
Det kan især blive interessant, når tøjet skal gives videre eller sælges brugt.
En jakke kan være i fremragende stand og have mange års brug tilbage, men årstallet gør samtidig dens alder umulig at overse.
Coops datomærkning forsøger altså på sin vis at vende vores fascination af det nye på hovedet: Alderen skal ikke være en svaghed, men dokumentation for, at tøjet faktisk holder.
Om forbrugerne også kommer til at se sådan på det, ved vi endnu ikke.
Og selv hvis vi bliver mere knyttede til det gamle tøj, er det ikke sikkert, at vi holder op med at købe nyt.
Forskning i følelsesmæssigt holdbart design peger netop på den begrænsning: Tilknytning kan få mennesker til at gemme produkter længere, uden nødvendigvis at forhindre dem i samtidig at købe nye.
I værste fald får vi altså ikke mindre forbrug. Vi får bare et større klædeskab med flere ting, vi ikke nænner at smide ud.
Et årstal gør ikke tøjet bæredygtigt
Der er samtidig vigtig begrænsning ved idéen.
Et 2026 på en label gør ikke i sig selv en jakke mere holdbar. Og det mindsker heller ikke automatisk vores tøjforbrug.
Det kræver, at tøjet rent faktisk kan holde til at blive brugt længe, at det bliver givet videre, solgt eller repareret, og ikke mindst at det erstatter køb af noget nyt.
Det sidste er væsentligt, for Europas tøjforbrug er fortsat stort.
Ifølge Det Europæiske Miljøagentur, EEA købte den gennemsnitlige EU-borger 19 kilo tøj, sko og boligtekstiler i 2022.
Det svarer ifølge agenturet omtrent til en stor kuffert fyldt med nye tekstiler hvert år.
Og blandt danske børnefamilier er der især noget at tage fat på.
I en Epinion-undersøgelse lavet for MINI A TURE og Danmarks Naturfredningsforening i 2025 svarede 32 procent af forældrene, at de købte mere børnetøj, end familien havde behov for.
Hver fjerde svarede samtidig, at de ikke forsøgte at reparere børnetøjet, før de skilte sig af med det.
Tøjmærket kan få en helt ny betydning
Coops forsøg rammer samtidig ned i en større udvikling, hvor vi fremover kan komme til at få langt mere information om vores tøj end størrelse, materiale og vaskegrader.
EU arbejder med såkaldte digitale produktpas, der skal samle information om produkter og blandt andet gøre det lettere at træffe informerede valg og skabe større gennemsigtighed i produkters vej gennem værdikæden.
EU-Kommissionen åbnede i juli 2026 det centrale register, som skal understøtte ordningen.
Tekstiler er blandt de produktgrupper, der skal omfattes, men de konkrete regler er endnu under udvikling.
Kommissionens foreløbige tidsplan peger på, at de særlige ecodesignregler for tekstiler efter planen skal vedtages i slutningen af 2027.
Coops lille 2026-mærke er altså en meget simpel udgave af en idé, vi formentlig kommer til at møde meget mere til: At et stykke tøj ikke bare skal fortælle os, hvad det er lavet af, men også noget om det liv, det har haft og kan få.
Foreløbig findes datomærket på huer, vanter, futter, jakker og heldragter i børstet uld fra Friends, som sælges i Kvickly og udvalgte SuperBrugsen.
Hvis kunderne tager godt imod idéen, oplyser Coop, at mærkningen kan blive udvidet til mere børnetøj.
Og måske bliver den virkelige prøve først om nogle år, når nogen finder en lille uldjakke med “2026” i nakken og ikke tænker: Den er godt nok gammel. Men: Den holder stadig.
