I 2018 var den politiske ambition klar: Danmark skulle have markant færre vindmøller på land.
Antallet skulle ned, og der blev sat et loft på 1.850 møller.
Nu bliver loftet fjernet.
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa har besluttet at ophæve landvindmølleloftet, fordi Danmark ifølge ministeren får brug for mere grøn strøm i de kommende år.
Dermed åbnes der for, at Danmark i 2040 kan have langt flere landvindmøller end de 1.850, som politikerne oprindeligt satte som maksimum.
Og det kan gøre et gammelt spørgsmål endnu mere aktuelt: Hvor skal vindmøllerne stå, og hvem skal være nabo til dem?
Fra 1.850 til omkring 3.300 vindmøller
Da landvindmølleloftet blev indført med energiaftalen i 2018, gjaldt det oprindeligt for 2030.
Med klimaaftalen i 2020 blev fristen rykket til 2040.
Men udviklingen er ikke gået, som man dengang havde regnet med.
Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet står der i dag 4.110 landvindmøller i Danmark. Det er kun 48 færre end i 2020.
Samtidig er møllerne blevet mere effektive.
Mens den samlede kapacitet fra landvind var 4.545 MW i 2020, var den i august i år steget til 4.793 MW, selv om antallet af møller altså er faldet en smule.
Ministeriets fremskrivning peger nu på, at der i 2040 vil være omkring 3.300 landvindmøller.
Det er hele 1.450 flere end det gamle loft tillod. Men færre end der reelt er på nuværende tidspunkt.
Tallet er en fremskrivning af, hvor mange møller der forventes at være i 2040, hvis udviklingen fortsætter uden det gamle loft.
Hvis loftet derimod var blevet fastholdt, ville der ifølge ministeriet på sigt skulle sættes initiativer i gang for at begrænse antallet af møller.
Loftet giver ifølge Samira Nawa derfor ikke længere mening.
“Derfor vil det være fuldstændig himmelråbende at pille velfungerende vindmøller ned, fordi et gammelt loft siger, at vi skal,” siger hun.
Hun begrunder blandt andet beslutningen med et stigende strømforbrug og behovet for grøn elektricitet til elektrificering og nye energikrævende teknologier.
Men møllerne skal stadig stå et sted
På papiret handler beslutningen altså om et loft over det samlede antal møller. I praksis rammer den ind i en af de tilbagevendende konflikter i den grønne omstilling.
For der er bred opbakning til vindenergi på et generelt plan, men konkrete projekter kan samtidig udløse lokale konflikter om blandt andet støj, udsigt, landskab og ejendomsværdi.
Det er ikke kun en anekdotisk problemstilling.
Trafikstyrelsen beskriver, hvordan gener ved vindmøller blandt andet kan handle om støj, skyggekast, lys, ændringer i landskabet og bekymringer om ejendomsværdi, og at oplevelsen af gener kan påvirke accepten af projekterne.
Landdistrikternes Fællesråd har også tidligere peget på konflikten.
Da en politisk aftale sidste år skulle forbedre kompensationen til naboer og lokalsamfund ved nye solcelle- og vindmølleanlæg, sagde organisationens formand Steffen Damsgaard, at “tusindvis af borgere allerede står midt i konflikterne om nye anlæg”.
Men synet på vindmøller lokalt er ikke så ensporet.
En spørgeskemaundersøgelse gennemført af Rambøll for Energistyrelsen i 2025 viste eksempelvis generel positiv opbakning til vindmøller både blandt naboer til eksisterende VE-anlæg og blandt borgere, der ikke boede tæt på dem.
Evalueringen blev lavet for at undersøge blandt andet den lokale opbakning til vedvarende energi.
Det er stadig kommunerne, der skal sige ja
At det nationale loft nu forsvinder, betyder heller ikke, at der bliver frit slag til at rejse vindmøller på danske marker.
Det er fortsat kommunerne, der er planmyndighed for større landvindmøller.
Ifølge Plan- og Landdistriktsstyrelsen skal kommunerne blandt andet afveje hensynet til naboer, natur og landskab, når de planlægger nye projekter.
Der gælder samtidig et afstandskrav: En vindmølle må som udgangspunkt ikke opstilles nærmere en nabobeboelse end fire gange møllens samlede højde.
En 200 meter høj vindmølle vil dermed som udgangspunkt kræve mindst 800 meter til nærmeste nabobeboelse.
Der findes desuden særlige ordninger for naboer, blandt andet mulighed for erstatning ved værditab, en årlig VE-bonus til visse naboer og i nogle tilfælde mulighed for at kræve sin bolig købt af udvikleren bag energiprojektet.
Ordningerne eksisterer netop med det formål at fremme lokal og kommunal opbakning til den vedvarende energi.
Danmark skal bruge mere strøm
Regeringens kursskifte kommer samtidig med, at der er politisk pres for at skaffe mere grøn elektricitet.
Dansk Erhverv hilser afskaffelsen af loftet velkommen og argumenterer for, at virksomhederne får brug for mere grøn strøm til elektrificering, lavere energiomkostninger og konkurrenceevne.
Samtidig udbygger Danmark også vindkraften til havs.
I august blev Vattenfall valgt til at bygge havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø, som tilsammen skal levere mindst 1,8 GW grøn strøm.
Ifølge ministeriet svarer det til strømforbruget i omkring 1,8 millioner danske hjem.
Men landvind er fortsat en del af regeringens energipolitiske værktøjskasse.
Og med afskaffelsen af loftet er der ikke længere en national grænse på 1.850 møller, som udviklingen skal presses ned under.
Dermed er en politisk ambition fra 2018 reelt lagt i graven.
