En oplader, der kan selvantænde. En farlig bamse. Eller kosmetik med problematiske stoffer.
Det er blandt de produkter, som Erhvervsstyrelsen har fået fjernet fra en stor international online markedsplads.
I alt drejer det sig om hele 1,3 millioner ulovlige varer, oplyser Erhvervsministeriet.
Platformen er Fruugo, som også har en dansk hjemmeside, hvor varer præsenteres på dansk og med priser i kroner.
Fruugo er dog ikke en dansk virksomhed.
Det er en britisk online markedsplads, hvor forskellige forhandlere kan sælge deres produkter til kunder på tværs af landegrænser.
Og der er tale om en stor international platform.
Ifølge Fruugos egne tal findes markedspladsen i mere end 40 lande, og i 2025 blev Fruugos hjemmesider besøgt 300 millioner gange.
Siden platformens start og frem til udgangen af 2025 er der på verdensplan blevet lagt mere end 30 millioner ordrer via Fruugo.
Tilsammen har kunderne købt varer for 1,2 milliarder britiske pund, svarende til omkring 10 milliarder kroner.
Det ligner en dansk webshop
For en dansk forbruger er det ikke nødvendigvis åbenlyst, at man handler på en udenlandsk markedsplads.
Fruugo.dk har dansksprogede produktbeskrivelser og priser i danske kroner.
Tidligere på året advarede Miljøstyrelsen netop om, at Fruugo.dk ved første øjekast kan ligne en almindelig dansk webshop, selvom domænet ejes af en engelsk virksomhed.
Dengang handlede sagen om et ulovligt kinesisk ukrudtsmiddel, som blev markedsført til danske forbrugere.
Midlet er ikke godkendt i Danmark og må derfor hverken købes eller anvendes her.
Den nye sag er en del mere omfattende.
Erhvervsstyrelsen har nu fået fjernet 1,3 millioner ulovlige produkter fra Fruugo.
Erhvervsministeriet nævner selvantændende opladere, farlige bamser og giftig kosmetik som eksempler på de varer, der ikke lever op til danske og europæiske krav.
Problemet er langt større end Fruugo
Selvom den aktuelle sag handler om Fruugo, står platformen langt fra alene med problemet.
Antallet af billige varer uden for EU, der sendes direkte til europæiske forbrugere, er eksploderet de seneste år.
I 2024 kom omkring 4,6 milliarder e-handelsforsendelser med en værdi på højst 150 euro, såkaldte lavværdiforsendelser, ind i EU.
Det svarer til mere end 12 millioner om dagen.
91 procent kom fra Kina.
Og udviklingen fortsætter.
Ifølge EU-Kommissionens seneste tal var antallet i 2025 vokset til knap 5,9 milliarder lavværdiforsendelser.
Det får kontrollen til at føles som en endeløs opgave.
En stor EU-kontrol af varer købt online viste eksempelvis, at mere end halvdelen af de undersøgte stykker legetøj og småelektronik fra lande uden for EU ikke overholdt EU’s produktkrav.
Da en del af produkterne efterfølgende blev laboratorietestet, blev 81 procent af de testede produkter vurderet som farlige.
Blandt knap 6.000 kontrollerede kosmetikprodukter levede 65 procent ikke op til EU’s produktkrav, viser EU-Kommissionens opgørelse.
Det betyder ikke, at et flertal af alle varer købt på udenlandske platforme er farlige.
Kontrollen var målrettet mod bestemte varegrupper og markedspladser.
Men resultaterne illustrerer den udfordring, myndighederne står med, når milliarder af billige varer sendes direkte til europæiske forbrugere.
Danmark vil have platformene til at tage større ansvar
Sagen om de 1,3 millioner produkter kommer samtidig med, at Danmark forsøger at presse på for strammere europæiske regler.
Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (R) rejste torsdag den 24. september til Bruxelles for at mødes med EU-Kommissionens næstformand for velstand og industriel strategi, Stéphane Séjourné.
Her skal de blandt andet drøfte Kommissionens kommende forslag til ny produktlovgivning.
Fra dansk side er ønsket, at onlineplatformene får et større ansvar for de produkter, der bliver solgt gennem dem.
“Container efter container med billige, farlige og konkurrenceundergravende pakker vælter ind i EU. 1,3 millioner ulovlige varer fra bare en enkelt platform understreger med al tydelighed problemet,” siger Martin Lidegaard.
Ifølge ministeren skal platformene i højere grad tvinges til at tage ansvar for de produkter, der bliver solgt på deres hjemmesider.
For myndighedernes udfordring bliver næppe mindre foreløbigt.
De seneste EU-tal viser tværtimod, at strømmen af små og billige pakker fortsætter med at vokse.
Og Fruugo-sagen giver et temmelig konkret billede af, hvad der kan gemme sig midt i den strøm: Fra bamser og kosmetik til elektronik, som ifølge myndighederne slet ikke burde have været til salg i Danmark.
