Schweiz’ gletsjere har haft endnu et voldsomt år.
Nye målinger fra det schweiziske gletsjerovervågningsnetværk GLAMOS viser, at mere end fem procent af landets samlede gletsjervolumen forsvandt i 2026.
Det kommer oven på flere år med stor afsmeltning.
Siden 2021 er næsten 20 procent af al gletsjerisen i Schweiz forsvundet.
Det er en udvikling, der nu kan ses meget tydeligt i landskabet.
Glaciologen Matthias Huss fra ETH Zürich beskriver over for The Guardian, hvordan områder, der for ganske få år siden var dækket af store ismasser, i dag ligner golde månelandskaber.
Og det er ikke længere kun et spørgsmål om, at gletsjerne langsomt trækker sig tilbage.
Forskerne ser også, hvordan nogle af dem nærmest går i opløsning indefra.
Vandløb under isen kan grave store hulrum, som siden kollapser og er med til at rive gletsjeren fra hinanden.
Op mod 10 meter is forsvundet
2026 er blevet det næstværste år for de schweiziske gletsjere, siden målingerne begyndte.
I gennemsnit er de enkelte gletsjere blevet mellem 2,5 og fire meter tyndere i løbet af året.
På nogle af gletsjernes nederste dele er helt op mod 10 meter is forsvundet.
Flere af de store og kendte gletsjere -blandt andet Rhône-, Aletsch- og Clariden-gletsjerne – oplevede deres største afsmeltning nogensinde målt.
For nogle af de mindre gletsjere er udviklingen nået endnu længere.
Bella Tola-gletsjeren i Valais og Griessfirn i Glarus er blandt dem, der nu er forsvundet helt og permanent.
Et ekstremt eksempel er den tidligere Griess-gletsjer, som på blot 20 år har mistet omkring 99 procent af sit areal.
Først kom den snefattige vinter – så kom varmen
Gletsjerne blev i år ramt af en særlig uheldig kombination.
Vinteren 2025/26 var blandt de ti vintre med mindst sne i Schweiz, siden målingerne begyndte.
Dermed lå der allerede fra starten mindre sne til at beskytte den ældre gletsjeris mod solen.
Derefter fulgte en varm og tør periode fra maj til september med gentagne hedebølger.
Over sommeren lå frysepunktet højere end 4.000 meter over havet i hele 76 dage. Det er mere end dobbelt så længe som normalt og ny schweizisk rekord.
Da september kom, var sneen væk selv på omkring 3.500 meters højde.
Gletsjerne stod dermed stort set ubeskyttede tilbage.
Det er blandt andet derfor, at forskerne nu beskriver en markant acceleration i afsmeltningen.
Matthias Huss kalder udviklingen for en regulær “eksplosion” i smeltehastigheden sammenlignet med tidligere årtier.
2.200 milliarder liter vand på tre måneder
Når enorme mængder is forsvinder, bliver de naturligvis til vand.
Og mængderne er enorme.
Fra juli til september løb omkring 2.200 milliarder liter smeltevand ud fra de schweiziske gletsjere.
Det svarer til mere end fire gange så meget vand, som alle schweiziske husholdninger tilsammen bruger som drikkevand på et helt år.
På kort sigt kan det ganske vist være en hjælp.
I varme og tørre perioder kan smeltevandet fra bjergene være med til at holde vandføringen oppe i floderne og dermed mindske konsekvenserne af tørke.
Men der er et åbenlyst problem: Vandet kommer fra en reserve, der bliver mindre år for år.
Jo mindre is der er tilbage, desto mindre vand kan gletsjerne bidrage med i fremtidens tørre somre.
Det har betydning langt uden for de schweiziske alper.
Bjergenes sne og is er en vigtig del af Europas vandsystem, og vand fra Alperne ender blandt andet i store europæiske floder som Rhinen og Donau.
Europa bliver varmere hurtigere end resten af verden
Udviklingen i Schweiz er heller ikke et isoleret fænomen.
Europa er blandt de kontinenter, hvor temperaturen stiger hurtigst, og opvarmningen sker omkring dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit.
I Alperne er forandringerne særligt tydelige.
Drivhusgasser fra blandt andet afbrænding af kul, olie og gas holder mere varme tilbage i atmosfæren og hæver den globale temperatur.
For gletsjerne betyder højere temperaturer både mere afsmeltning om sommeren og flere perioder, hvor nedbøren falder som regn frem for sne.
Resultatet kan allerede aflæses direkte i det schweiziske landskab.
På bare fem år er næsten hver femte kubikmeter gletsjeris forsvundet.
Og for de mindste gletsjere handler spørgsmålet ikke længere om, hvor hurtigt de trækker sig tilbage.
Nogle af dem findes ganske enkelt ikke længere.
