Det lyder måske som en grøn revolution, når medier og supermarkeder taler om “det plantebaserede boom”.
Nye produkter skyder frem, kantiner skærer ned på kødet, og flere danskere kalder sig fleksitarer. Bag overskrifterne gemmer der sig dog et mere nuanceret billede. For rykker vi reelt – eller nøjes vi med at pynte tallerkenen med lidt ekstra grønt?
Flere vælger mere grønt, men kødforbruget fortsætter uændret
Siden 2020 er salget af plantebaserede fødevarer i Danmark steget med 17 procent. Det viser en analyse fra Plantebaseret Videnscenter, som dokumenterer en markant vækst – særligt i supermarkedernes kølediske.
I 2022 rundede salget 784 millioner kroner, og ifølge analysen erstattede danskerne det år over 34.000 ton animalske ingredienser med plantebaserede alternativer.
Alligevel ligger det samlede kødforbrug stadig højt. Ifølge Danmarks Statistik spiser vi omkring 45 kilo kød pr. person årligt – og det tal har kun ændret sig marginalt det seneste årti. Mange danskere forsøger ganske vist at reducere forbruget, men det sker i små skridt.
En rapport fra ProVeg og Smart Protein viser, at 48 procent af danske kødspisere bevidst prøver at skrue ned for kødet.
Sundhed, klima og dyrevelfærd er de hyppigste grunde, og det er især de unge, der leder an: blandt 18-34-årige identificerer omkring 30 procent sig som fleksitarer eller plantefokuserede spisere – mod kun 12 procent blandt ældre danskere.
Kantiner og kommuner som frontløbere
Mens mange privatpersoner stadig eksperimenterer med plantebøffer og linsegryder i det små, er udviklingen mere markant i den offentlige sektor.
I Aarhus Kommune har man reduceret mængden af indkøbt kød med op til 40 procent i kommunale kantiner og institutioner, ifølge en opgørelse fra Aarhus Madservice. Andre kommuner følger trop med klimavenlige madpolitikker og forsøg med kødfri dage.
Det sker ikke uden modstand. Erfaringerne viser, at det gør en forskel, når de grønne retter bliver standard – og ikke blot et tilvalg.
En evaluering fra Økologisk Landsforening peger på, at grønne måltider vinder langt større opbakning, når de bliver gjort attraktive og velsmagende frem for moralsk nødvendige.
Supermarkedshylderne rykker sig
Detailhandlen mærker også interessen. Ifølge en 2023-rapport fra analysebureauet GfK har 3 ud af 4 danskere nu prøvet mindst ét plantebaseret alternativ til kød, mælk eller smør.
Produktudbuddet er eksploderet de seneste fem år: mellem 2019 og 2021 blev der lanceret over 750 nye plantebaserede produkter i danske supermarkeder, ifølge Plantebaseret Videnscenter.
Samtidig peger forbrugerne dog selv på en stor barriere: Prisen er ofte højere, og nogle oplever, at smag og konsistens stadig halter bagud. Det viser en forbrugeranalyse fra 2024, hvor særligt mænd og ældre danskere er mere skeptiske over for de nye alternativer.
Er det nok til at rykke systemet?
Selvom udviklingen går i den rigtige retning, er vi stadig langt fra en reel omlægning af madkulturen.
En rapport fra Tænketanken Frej viser, at kun 5 % af danskerne spiser overvejende plantebaseret i det daglige – og kun 1 – 2 % identificerer sig som veganere.
Det store flertal befinder sig stadig i det, Frej kalder “den grønne gråzone”: positivt stemt, men uden fast forankring i nye vaner.
Forskere fra bl.a. Aarhus Universitet og CBS har peget på, at en omlægning i befolkningens vaner først for alvor vil tage fart, når omkring en tredjedel konsekvent vælger plantebaseret i dagligdagen. Først da kan man tale om et “tipping point”, hvor marked, normer og tilbud begynder at ændre sig hurtigt.
Den grønne bundlinje
Det er ikke nødvendigvis de store forkromede idealer, der flytter mest. Ifølge COOPs forbrugerdata er det særligt i hverdagens små valg – en kødfri lasagne her, en plantedrik i kaffen der – at vi langsomt bevæger os.
Der er stadig langt igen. Det grønne ryk er imidlertid begyndt. Ikke som et brud, men som en naturlig ændring, og en “ny normal”, der vokser tallerken for tallerken.
