Det danske drikkevand er i fare – og det kan koste samfundet dyrt, hvis der ikke snart sættes ind med effektive politiske tiltag.
Det er konklusionen i nye analyser fra Miljøministeriet, som både Danmarks Naturfredningsforening og brancheorganisationen DANVA har reageret kraftigt på i nylige pressemeddelelser.
Begge organisationer peger entydigt på behovet for et nationalt forbud mod brugen af sprøjtegifte og gødning i sårbare grundvandsdannende områder for at beskytte drikkevandsressourcerne og spare samfundet for milliardudgifter fremover.
Et klart politisk signal
Ifølge den nye analyse fra Miljøministeriet har indsatsen for at beskytte det danske drikkevand mod forurening været en “eklatant fiasko”, som Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening udtrykker det.
Trods årtiers arbejde har man kun sikret konkrete beskyttelsesforanstaltninger på omkring 1,5 procent af det areal, der bør være omfattet af beskyttelse.
Problemet er stort: Sprøjte- og pesticidrester findes nu i over 55 procent af undersøgte drikkevandsboringer, mens 14 procent overskrider grænseværdier for pesticidindhold.
Hvis der ikke handles nu, vil disse tal sandsynligvis stige, hvilket truer både folkesundheden og fremtidens vandforsyning.
Den mest effektive og samfundsøkonomisk fordelagtige løsning er et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder (SGO’er).
Et sådant forbud vil være langt billigere end at fortsætte den nuværende praksis med frivillige lokalordninger, som stort set ikke har virket, lyder vurderingen fra Dansk Naturfredningsforening og Danva.
Økonomiske konsekvenser: Man kan spare milliarder ved forebyggelse
Økonomien spiller som altid en væsentlig rolle i debatten.
Ministeriets analyse viser, at det vil koste samfundet mellem 6 og 18 milliarder kroner om året at rense forurenet drikkevand – hvis man lader stå til og først griber ind senere, når skaden er sket.
Til sammenligning vurderes det, at en effektiv beskyttelse af de mest sårbare områder kan implementeres for omkring 360 millioner kroner om året over 30 år.
Danva, der repræsenterer danske vandselskaber, fremhæver netop denne økonomiske dimension i sin vurdering.
Ifølge administrerende direktør Carl-Emil Larsen taler tallene for sig selv:
“Tallene taler deres eget tydelige sprog. Det er mellem 20 og 50 gange dyrere at lade stå til og så efterfølgende rydde op end at forebygge. Hvis vi beskytter drikkevandet nu, vil Danmark stå langt stærkere samfundsøkonomisk og forsyningssikkerhedsmæssigt“.
Han peger desuden på, at utilstrækkelig beskyttelse mod forurening ikke kun er en miljømæssig udfordring – det er også et spørgsmål om forsyningssikkerhed og erhvervslivets konkurrenceevne.
Hvis landets store byområder ikke har tilstrækkelig adgang til rent drikkevand i fremtiden, kan det få dramatisk betydning for både borgere og virksomheder.
Frivillighed eller statslig regulering?
Et gennemgående tema i både Naturfredningsforeningens og Danvas udmeldinger er kritikken af de frivillige aftaler, der hidtil har defineret vandbeskyttelsesområdet.
I 2019 blev der indgået en politisk aftale om, at kommunerne skulle sikre lokale aftaler om drikkevandsbeskyttelse – men ved udgangen af 2022 var der kun indgået aftaler for omkring 5 procent af de relevante områder.
Fristen blev udskudt flere gange, og indsatsen har i praksis været decideret ineffektiv.
Både Naturfredsningsforeningen og Danva understreger derfor, at det er statslig regulering, der skal til, hvis man reelt vil beskytte drikkevandet.
Et nationalt forbud mod at sprøjte og gøde i de mest sårbare grundvandsdannende områder er den model, der ifølge analysen giver den største og mest varige beskyttelse til den laveste pris.
Et politisk dilemma
Analysen fra Miljøministeriet har skabt et klart politisk dilemma: Skal Danmark fortsætte med en svag, frivillig drikkevandsbeskyttelse – eller skal der træffes en national beslutning om et egentlig forbud mod sprøjtegifte og gødning i sårbare områder? Hvor frie handlemuligheder skal kommunerne have?
For både Danmarks Naturfredningsforening og Danva er situationen alvorlig: Der er ingen tid at spilde.
Begge organisationer opfordrer derfor Folketinget til hurtigst muligt at vedtage lovgivning, der sikrer drikkevandet – både af hensyn til miljøet, samfundsøkonomien og folkesundheden.
Meget kan tyde på, at debatten om drikkevandsbeskyttelse i Danmark langt fra er overstået.
