For første gang har Islands Nationale Sikkerhedsråd behandlet et specifikt klimarelateret fænomen som en potentiel eksistentiel trussel. Det drejer sig om et muligt kollaps af det omfattende system af havstrømme i Atlanterhavet, kendt som AMOC – Atlantic Meridional Overturning Circulation. Ifølge Islands klimaminister, Johann Pall Johannsson, er truslen så alvorlig, at den ikke længere kan betragtes som et rent klimavidenskabeligt spørgsmål, men må ses som et anliggende for landets nationale sikkerhed.
AMOC fungerer som en af klodens vigtigste termostatmekanismer. Strømmen transporterer enorme mængder varmt vand fra troperne mod Nordatlanten, hvor varmen afgives til atmosfæren, inden vandet strømmer tilbage mod syd. Dette kredsløb har stor betydning for temperaturer, nedbør og storme i store dele af verden. Hvis det kollapser, forventes især de nordlige breddegrader at blive markant koldere.
Det kan få store konsekvenser for Island. Den islandske klimaminister beskriver et potentielt AMOC-sammenbrud som en direkte trussel mod Islands modstandskraft, energisikkerhed og infrastruktur. Ministeriet vil derfor udarbejde en national beredskabsplan og koordinere indsatser på tværs af regeringen.
“Cold blob” vækker bekymring
Islands beslutning falder i forlængelse af stigende videnskabelig opmærksomhed om AMOC’s tilstand. I de seneste år har forskere påvist flere advarselssignaler, der indikerer, at strømmen allerede er svækket. Særligt synligt er et område syd for Grønland og Island, som forskere kalder “the cold blob” – et felt af havvand, der trods global havopvarmning er blevet koldere med tiden.
En svækket varmetransport kan få dramatiske konsekvenser for klimaet i Nordeuropa. Ved et fuldt kollaps vurderes vintertemperaturerne i regionen at kunne falde med mellem 5 og 8 grader – i ekstreme scenarier endda over 20 grader over et århundrede. Den sidste periode, hvor AMOC stod stille i længere tid, var under den sidste istid for omkring 12.000 år siden, hvor temperaturerne kunne svinge op mod 10-15 grader inden for få årtier.
Danske forskere: Tipping point kan være tættere på end antaget
I 2023 vakte en forskningsartikel fra professorerne Peter og Susanne Ditlevsen international opsigt. Ved at analysere historiske havtemperaturer og statistiske advarselssignaler konkluderede de, at AMOC med 95 procents sandsynlighed vil kunne kollapse mellem 2025 og 2095, med det mest sandsynlige år estimeret til 2057, hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter uden markant reduktion.
Den danske undersøgelse står i kontrast til FN’s klimapanels (IPCC), der tidligere vurderede, at et kollaps i dette århundrede er “meget usandsynligt”. Men flere forskere mener, at IPCC’s modeller undervurderer risikoen, fordi de ikke i tilstrækkelig grad tager højde for systemets følsomhed over for ferskvandstilførsel fra blandt andet Grønlands smeltende is.
Det er bl.a. den tiltagende tilførsel af ferskvand, der bekymrer forskerne. Når store mængder smeltevand strømmer ud i Nordatlanten, bliver vandet mindre salt og dermed lettere – hvilket hæmmer den afgørende synkefunktion, der driver strømmen mod syd i de dybere lag. Hvis denne såkaldte “pumpe” svækkes for meget, kan hele cirkulationen i værste fald risikere at stoppe.
Forskere uenige om risikoens størrelse
Selv om mange forskere advarer om stigende risiko, er der altså ikke enighed om, hvor tæt AMOC er på et kollaps. Data fra Færøernes Havstovan og Danmarks Meteorologiske Institut indikerer, at strømmen gennem Færøstrømmen – en vigtig nordgående gren af AMOC – fortsat er stabil og endda svagt styrket.
DMI-forskere advarer desuden om, at mange studier bygger på usikre dataserier og peger på manglende direkte målinger, især fra det område, hvor AMOC menes at være mest følsom. Ifølge Klimaforsker ved DMI Steffen M. Olsen er der endnu ikke evidens for, at et pludseligt kollaps af AMOC er overhængende.
Denne forskningsmæssige uenighed betyder dog ikke, at truslen ikke tages alvorligt. Tværtimod understreger flere eksperter, herunder Katherine Richardson fra Københavns Universitet, at de hastige forandringer i havtemperaturerne indikerer, at klimasystemet bevæger sig mod mere ustabile tilstande. “Det er et meget, meget interessant studie. De ser de tegn på udsving og på hyppigheden af dem, som man vil forvente, før et system crasher”, udtaler hun til Politiken.
Et globalt problem med lokale konsekvenser
Islands beslutning om at hæve AMOC-risikoen til sikkerhedsniveau afspejler situationens alvorlig, og konsekvenserne af et eventuelt kollaps vil række langt ud over Europas grænser. Udover markant koldere vintre i Nordatlanten kan ændrede havstrømme påvirke monsunregn i Afrika og Asien, reducere nedbør i Amazonas og accelerere opvarmningen i Antarktis, vurderes det.
For små og sårbare nationer som Island kan et markant skift i klimaet ramme samfundets kernefunktioner – fra elforsyning til fødevareproduktion. Derfor vil landet nu opskalere sin forskning, styrke beredskabet og samarbejde internationalt om at følge udviklingen tæt.
Mens debatten om risikoens præcise størrelse fortsætter, er én ting klar: AMOC spiller en central rolle i Jordens klimabalance, og de seneste års forskningsresultater har rykket spørgsmålet om dens stabilitet fra akademiske analyser til politiske beslutningsrum.
