Der er et skifte på vej i danskernes gavevaner. Hvor genbrug tidligere blev forbundet med et pris- og kvalitetsmæssigt kompromis, er det nu ved at blive et kvalitetsvalg for en stor del af befolkningen. Alligevel viser nye tal, at vi hellere vil modtage en brugt gave end selv at give en. Det skaber et interessant spændingsfelt midt i en tid, hvor bæredygtighed, økonomi og stigende forbrugsbevidsthed i stigende grad præger, hvordan vi tænker om gaver.
Ifølge en ny undersøgelse fra Sellpy svarer 83,9 procent af danskerne, at de er positive over at modtage en second-hand-julegave, mens kun 74,5 procent ville være trygge ved selv at give en.
Det samme mønster går igen i DBA’s Genbrugsindeks 2023, hvor 73 procent kan lide tanken om at modtage en brugt gave – men kun 52 procent vil give én.
På papiret ser det næsten paradoksalt ud: Hvis de fleste er glade for at modtage genbrug, hvorfor er vi så ikke lige så villige til at give det? Svaret ligger formentlig et sted mellem socialt kodeks, forventningspres og den dybe kulturelle tradition om, at en gave „bør” være ny.
Hvorfor modtager vi lettere, end vi giver?
At danskerne i stigende grad accepterer brugte gaver, er forholdsvist nyt i gavekulturen. I Genbrugsindekset fra 2023 svarer 70 procent, at de vælger genbrug for at spare penge, 49 procent for at undgå, at brugbare ting går til spilde, og 38 procent for at mindske deres klimaaftryk.
Med andre ord: motivet er både økonomisk og idealistisk – og det gælder i høj grad modtagerne. Når vi selv får noget brugt, opleves det ofte som et personligt og bæredygtigt valg fra giverens side.
Men når vi vender situationen om, og selv er giveren, bliver det noget mere sårbart. Her viser Sellpys undersøgelse, at 43,3 procent af danskerne tøver, fordi de er usikre på modtagerens reaktion.
DBA’s Genbrugsindeks peger på det samme: 31 procent frygter, at modtageren ikke bryder sig om brugte gaver, og 40 procent angiver, at det kan være svært at bytte en brugt gave.
Gaven er altså stadig omgivet af usagte normer. Nyhedsværdien, prisskiltet og forestillingen om „den rigtige gave” er dybt indlejret, og netop derfor bliver genbrug et lille socialt risikoprojekt – selv om modtagerne faktisk er mere åbne, end vi tror.
Genbrugsgaven som bæredygtigt og økonomisk valg
Mens gaven traditionelt forbindes med noget nyt, rykker mange i retning af at sætte værdien over fremstillingsdatoen. Inflationen har fået flere til at tænke anderledes, hvilket Sellpy også slår fast: 47,7 procent af danskerne oplever, at deres økonomi har gjort dem mere villige til at købe brugt.
Samtidig er klimaargumentet ikke til at overse. Selv om gavebranchen ikke har en samlet årlig CO₂-opgørelse, viser Genbrugsindekset, at genbrug på DBA alene i 2023 kunne have sparet danskerne for over 197.000 ton CO₂e – hvis altså alle brugte handler udnytter produktets fulde potentiale.
Det understreger, at hver enkelt gave – også de små – kan have betydning, når den bliver en del af en større kulturændring.
Hvad får en brugt gave til at føles „rigtig”?
Et centralt spørgsmål i gavekulturen er, hvordan man sikrer, at en brugt gave ikke opfattes som mindre værd. Her viser data fra både DBA og Sellpy, at kvalitet, stand og præsentation er afgørende faktorer.
I flere af DBAs artikler fremgår det, at især boligtilbehør, designobjekter, glas, porcelæn, bøger og smykker er populære som genbrugsgaver, fordi de ofte kan findes i næsten ny stand og har en indbygget historie eller patina, som mange sætter pris på.
Her spiller fortællingen om gaven en rolle: Hvor den kommer fra, hvorfor den blev valgt, eller hvad den siger om modtageren.
Hvis gaven præsenteres med bevidsthed og ærlighed, bliver den et kurateret valg – ikke et tegn på, at giveren har sparet.
Sådan navigerer giveren
Når man ønsker at give brugt, kræver det ofte, at man starter gavekøbet lidt før end normalt. De gode fund er sjældent på lager i ubegrænsede mængder, og derfor er „timing” en større del af gaveprocessen. Samtidig kræver det, at man søger mere selektivt: efter tilstand, kvalitet, producent og funktionalitet.
Det hjælper også at tænke på byttemulighederne. Mange platforme – fra lokale genbrugsbutikker til online markedspladser – tilbyder faktisk returmuligheder eller videresalgsmuligheder, som kan gøre modtageren tryg, hvis gaven ikke er helt rigtig.
Det vigtigste for giveren er dog at forstå, at mange af barriererne er forestillinger: Undersøgelserne viser konsekvent, at modtagernes holdning er mere positiv end giverne forventer.
Hvis du gerne vil sikre dig, kan du eventuelt spørge modtageren om de har noget imod at modtage en brugt gave.
Sådan gør modtageren det lettere
Modtageren spiller en endnu større rolle, end man umiddelbart skulle tro. Ifølge DBA’s undersøgelser ville 69 procent af danskerne være mere tilbøjelige til at give en brugt gave, hvis det stod tydeligt på ønskesedlen.
Det kan være så enkelt som én linje:
„Jeg er meget gerne åben for brugte gaver.”
Eller mere specifikt:
„Brugte bøger, boligting og tøj i god stand er meget velkomne.”
Netop den tydelighed skaber et socialt tryghedsrum, hvor giveren ikke føler, at en brugt gave sender et forkert signal.
Et gavevalg i forandring
Genbrugsgaven er i gang med at træde over tærsklen til almindelighed. Data fra både Sellpy og DBA viser en hurtig udvikling i danskernes holdninger over bare få år. Hvor det tidligere var få, der modtog eller gav brugt, er det nu et flertal, der accepterer det – og en stadig større gruppe, der aktivt foretrækker det.
Men gavekultur ændrer sig ikke natten over. Den er formet af traditioner, sociale signaler og vores forståelse af værdi. Derfor handler bevægelsen mod genbrugsgaver ikke kun om økonomi og klima, men i lige så høj grad om at skabe nye sociale koder omkring det.
Hvad betyder det at give noget brugt? Hvad betyder det at modtage noget, der har levet før? Og hvordan skaber vi en kultur, hvor værdien ikke hænger på prisskiltet?
Perspektivet fremad
Hvis udviklingen fortsætter, kan genbrugsgaver blive lige så normale som at købe nyt. Det kræver, at modtagerne fortsætter med at signalere deres åbenhed – og at giverne tør stole på, at „brugt” ikke betyder „ringere kvalitet”, men „anderledes valgt”.
For i sidste ende handler gavegivning om omtanke. Og lige netop dér har genbrugsgaven et stærkt kort: Den er valgt med intention og ofte med mere tanke end et hurtigt køb i decembertravlheden.
Det gør den ikke bare bæredygtig – men også personlig.
