Mens du står i supermarkedet og overvejer, hvad du skal putte i din vegetar-lasagne, står verdens rigeste 1 procent med et andet valg:
Skal de tage privatflyet eller yachten i dag?
Det lyder som satire – men det er statistik.
Ifølge en ny rapport fra Oxfam står verdens rigeste én procent for 15 procent af al CO₂, der er udledt siden 1990. Den fattigste halvdel af klodens befolkning står i mellemtiden kun for otte procent.
Med andre ord: Den ene procent udleder næsten dobbelt så meget som halvdelen af menneskeheden tilsammen. Hvis alle levede som dem, ville klodens klimabudget være opbrugt på tre måneder.
Millionærernes klimaplyndring
Blandt de allerrigeste – den øverste 0,1 procent – er aftrykket ekstremt. De udleder i gennemsnit 800 kilo CO₂ om dagen. Det svarer til at flyve tur-retur fra København til Bangkok – hver eneste dag.
Her finder man navne som Elon Musk, Jeff Bezos og Mark Zuckerberg. Deres daglige udledning svarer til, hvad en gennemsnitlig dansker udleder på to måneder. Oxfam kalder det klimaplyndring: Ikke bare fordi de rige forurener mere, men fordi de egentlig bruger andres andel af atmosfæren.
Når investeringer forurener mere end lande
Men det er ikke kun luksusrejser og privatfly, der driver tallene i vejret. Ifølge rapporten udledte investeringerne fra 308 milliardærer i 2024 omkring 586 millioner ton CO₂e – mere end 118 lande tilsammen.
Deres formuer er tæt knyttet til olie, gas og minedrift – og til banker, der holder de fossile selskaber i live. Hver gang et nyt kulkraftværk bygges, eller et oliefelt åbnes, stiger afkastet i milliardærernes porteføljer.
Bankerne holder hånden under milliardærernes CO₂
Oxfam beskriver også, hvordan de rigeste bruger deres finansielle magt til at fastholde systemet. Verdens største banker, heriblandt BNP Paribas, Crédit Agricole og Société Générale. har ifølge rapporten finansieret fossile selskaber for milliarder og er blandt de mest klimabelastende virksomheder i Europa.
De 60 største banker på verdensplan har samlet lånt omkring 7,9 billioner dollars til fossilindustrien siden 2016. Den øverste 1 procent ejer samtidig omkring 43 procent af alle globale finansielle aktiver – og dermed også en stor del af ansvaret for, at udledningerne fortsætter.
Magten skriver klimareglerne
På sidste års klimakonference, COP29, var 1.773 lobbyister fra den fossile industri akkrediteret – flere end næsten alle verdens lande havde sendt af delegationer.
Oxfam kalder det en demokratisk skævvridning: De, der tjener mest på status quo, har mest at sige, når fremtidens regler skrives.
I Frankrig fik den højreorienterede tv-station CNews – ejet af oliebillionæren Vincent Bolloré – sidste år en bøde for at sprede klimafornægtelse. Klimakrisen holdes altså ikke kun i gang af benzin og kul, men også af kommunikationsbudgetter og lobbykaffe.
Bill Gates og klimaparadokset
Selv i den “pæne ende” af milliardærklubben opstår paradokset. Bill Gates, kendt for sine investeringer i clean-tech og som fortaler for klimainnovation, opfordrede forud for COP30 i Brasilien til et “strategisk skifte” i klimakampen – mindre fokus på at reducere udledninger, mere på teknologi og tilpasning.
Læs mere: Bill Gates med kontroversielt indspark i klimadebatten
Men ifølge Oxfam risikerer den tilgang at flytte fokus fra de strukturelle problemer. Teknologisk innovation løser ikke krisen, hvis investeringer og ejerskab fortsat trækker verden i fossil retning.
Rapporten konkluderer, at de rigeste skal reducere deres udledninger med 97-99 procent inden 2030, hvis 1,5-gradersmålet skal holdes.
Når de fattige betaler for de riges luksus
Oxfams analyse viser, at udledningerne fra den rigeste 1 procent alene vil føre til omkring 1,3 millioner varme-relaterede dødsfald i det næste århundrede – hovedsageligt i lande, der næsten intet har udledt.
Samtidig vil lavindkomstlande miste anslået 44 milliarder dollars i økonomiske tab frem mod 2050, mens de rigeste køber sig fri med klimaforsikringer, grønne fonde og sommerhuse i Alperne.
Klimakrisen handler derfor ikke kun om udledning, men om hvem der kan overleve den.
Magten over fremtiden
Oxfam foreslår ikke flere kampagner om flyskam eller grønne forbrugervalg. De foreslår politik: formueskat på de ultrarige, afgifter på private jets og et opgør med fossil-lobbyisme. Det er forslag, der rammer hårdt – men ifølge organisationen også de eneste, der kan gøre en reel forskel.
Rapportens sidste pointe er den mest ubehagelige: Klimakrisen er ikke kun et spørgsmål om forbrug, men om magt. Så længe beslutningerne træffes af dem, der har mest at tabe på forandring – og mindst at tabe på krisen – vil verden fortsætte sin kurs mod overophedning.
Oxfam kalder COP30 i Brasilien “den sidste chance for at undgå et irreversibelt brud i klimasystemet”. Spørgsmålet er, om dem, der tjener mest på status quo, også har tænkt sig at redde os ud af det.
Mere fra rapporten
- De rigeste 10 % står for halvdelen af alle globale udledninger.
- Mænd udgør 65 % af de samlede udledninger i top 1 %.
- De rigestes udledninger er steget med 77 % siden 1990, mens den fattigste halvdel har mindsket sine udledninger med 12 %.
- De 125 mest CO₂-tunge milliardærer har i gennemsnit 70 % af deres investeringer i højemissionssektorer som energi, cement og bilproduktion.
- Hvis verdens 1 % halverede deres udledninger, ville det svare til at lukke hele EU’s energisektor.
Kilde: Oxfam International, Climate Plunder (2025)
