De fleste gæster på Roskilde Festival holder sig til camps i opvarmningsdagene og bevæger sig målrettet mellem Orange Scene, Arena og de store madområder i musikdagene.
Det er trods alt festen og musikken, de fleste kommer for.
Men bevæger man sig bare en smule væk fra de mest trafikerede stier, dukker en helt anden side af Roskilde Festival op.
Ved ellers tomme græsområder og i små oaser har Roskilde Festival placeret andre former for attraktioer.
Her foregår der hver dag fællesspisninger, yogasessioner, workshops, debatter og foredrag om alt fra biodiversitet og madkultur til menneskerettigheder og aktivisme.
Det er ikke koncerterne, der fylder her. Det er samtalerne, fællesskaberne og idéerne.
Roskilde Festival har altid haft fokus på aktivisme og kunst, men har de senere år skruet op for aktiviteterne, der gør området til mere end bare en musikfestival.
Festivalen har i år ni forskellige oplevelsesrum ud over musikscenerne.
Blandt dem er Grow, The Yard, Food is Now og Re:act, som hver især giver plads til en anden slags festivaloplevelse end den, de fleste forbinder med Roskilde.
En lille køkkenhave midt i festivalbyen
Det mest overraskende område er måske Grow.
Fra de støvede festivalveje træder man pludselig ind i en lille indhegnet køkkenhave.
Planter, grønne bede og langborde til fællesspisning skaber en rolig stemning, som står i skarp kontrast til den konstante lydkulisse fra festivalpladsen.
Her handler programmet ikke om at nå mest muligt, men tværtimod om at sætte tempoet ned.
I løbet af festivalen dannede området rammen om workshops og aktiviteter med fokus på natur, dyrkning og vores forhold til planter.
Fx. kunne man komme til aktiviteter som ‘Plant speeddating’, ‘væv og farv med planter’ og ‘Decorate your camp with sun print’.
Ukrudt i cocktailglasset
Lige ved siden af Grow ligger The Yard.
Hvor Grow kredser om natur og dyrkning, er The Yard et mere sanseligt og eksperimenterende mødested.
Fx kunne man dyrke morgenyoga, lave sine egne ukrudtdrinks og plantepizza eller upcycle sit tøj.
Det er ikke nødvendigvis aktiviteter, som trækker de største køer på Roskilde Festival, men som giver plads til nysgerrighed, nye oplevelser og samtaler på tværs af mennesker, der ellers aldrig ville være faldet i snak.
Det er også en anden måde at tænke bæredygtighed på.
Ikke som løftede pegefingre eller CO₂-regnskaber, men som inspiration man kan tage sig med hjem.
Når maden bliver en samtale
Mad fylder allerede meget på Roskilde Festival.
Festivalen har gennem flere år arbejdet målrettet med at gøre madudbuddet mere bæredygtigt.
Al festivalmad er i dag 100 procent økologisk, og alle madboder skal tilbyde mindst én ret, der lever op til principperne bag One Planet Plate.
Samtidig kan gæsterne se klimaaftrykket fra de enkelte retter både på pladsen og i festivalens app.
Læs også: Vi smagte os gennem Roskilde Festivals vegetarretter – her er de bedste og de værste
I år har festivalen udvidet den fortælling med Food is Now.
Her er maden ikke bare noget, man spiser mellem to koncerter.
Gennem forskellige fællesspisninger bliver selve rammen om samtaler om fremtidens fødevarer, landbrug og fællesskaber.
Under musikdagene på festivalen kunne gæster samles om plantebaserede middage og oplevelser, hvor kokke, landmænd, kunstnere og forskere brugte måltidet som udgangspunkt for at diskutere, hvordan vores madvaner former både samfund og klima.
Desværre oplevede vi ikke, at de to pavilloner med aktiviteter fra Food is Now var særligt velbesøgte på de tidspunkter, hvor vi kom forbi.
Det ændrer dog ikke på, at initiativet tilfører festivalen en anderledes dimension, og forhåbentlig har det fået flere nysgerrige festivalgæster til at kigge forbi i løbet af ugen.
Bæredygtighed handler også om mennesker
Længere mod vest ligger Re:act.
Her flytter bæredygtigheden fokus fra klima og natur til mennesker.
Programmet består af debatter, oplæg og kunstneriske indslag om blandt andet demokrati, menneskerettigheder, aktivisme og globale udfordringer.
Hvor Grow og Food is Now tager udgangspunkt i natur og mad, kredser Re:act om de sociale dimensioner af bæredygtighed og de dilemmaer, der følger med en verden i forandring.
Bæredygtigheden stopper heller ikke ved festivalens egne oplevelsesrum.
Rundt omkring på pladsen giver Roskilde Festival også plads til eksterne aktører, der på hver deres måde bidrager med nye idéer og løsninger.
Festivalen inviterer blandt andet jævnligt innovative virksomheder til at afprøve nye teknologier i samarbejde med de frivillige camps.
I år havde Greenpeace også fået sit eget område i den vestlige del af festivalen.
Her kunne gæsterne udfordre sig selv på en rappellingvæg, få trykt aktivistiske budskaber på tøj eller hud og tage en snak med organisationens frivillige om deres arbejde.
En festival i forandring
Det er let at overse oplevelsesrummene væk fra scenerne og campområderne.
Musikken overdøver ofte både skiltene og nysgerrigheden, og mange festivalgæster når måske aldrig længere end mellem scenerne, campen og madboderne.
Men netop de små områder fortæller noget interessant om den retning, mange festivaler bevæger sig i.
Roskilde har de seneste år satset markant på bæredygtighed.
Den er blevet Nordens første Svanemærkede musikfestival, har gjort al festivalmad økologisk og arbejder løbende med klima, fællesskab og sociale spørgsmål som en integreret del af festivaloplevelsen.
De nye mødesteder viser, at ambitionen rækker længere end at levere store koncerter.
Roskilde Festival vil også være et sted, hvor mennesker mødes om idéer, samtaler og nye perspektiver.
Det er måske ikke de områder, som flest besøger.
Men de er blandt dem, der siger mest om, hvor festivalen er på vej hen.
