Landbruget råber krise. Regnskaberne kvitterer med millionoverskud.

“Landbruget er presset.”

Det er efterhånden blevet et fast omkvæd i den danske klimadebat.

Hver gang der diskuteres CO₂-afgifter, kvælstofregler eller nye miljøkrav, lyder advarslen, at erhvervet næsten ikke kan bære flere byrder.

Billedet er ofte det samme: En branche, der balancerer på kanten af økonomisk kollaps.

Men hvad sker der egentlig, hvis man gør noget så kedeligt som at åbne regnskaberne?

Ikke interesseorganisationernes regneark eller debatindlæg. De officielle regnskaber fra Danmarks Statistik.

For her begynder historien at se overraskende anderledes ud.

Mens mange danskere de seneste år har oplevet stigende renter, høj inflation og en købekraft, der blev mindre værd måned for måned, har dansk landbrug som erhverv leveret overskud.

Ikke bare ét godt år. Ikke bare et heldigt år. Syv år i træk.

Og ifølge de foreløbige tal for 2025 blev det gennemsnitlige driftsresultat for heltidslandbrug mere end fordoblet på blot ét år.

Det steg fra 1,3 millioner kroner i 2024 til 2,8 millioner kroner i 2025.

Selv efter at Danmarks Statistik har beregnet en markedsmæssig løn til ejeren, er der fortsat omkring 2,3 millioner kroner tilbage i gennemsnit.

2025 er samtidig det syvende år i træk med et betydeligt positivt resultat efter beregnet ejeraflønning.

Det er svært at få til at ligne et erhverv, der økonomisk hænger i laser.

Det er ikke omsætning. Det er overskud.

Mange vil muligvis tænke, at de 2,8 millioner kroner jo også skal betale medarbejdere, traktorer, diesel og renter.

Men det skal de ikke. Det er nemlig allerede sket.

Når Danmarks Statistik opgør driftsresultatet, er lønninger til ansatte, foder, gødning, brændstof, vedligeholdelse, renter og de øvrige udgifter til den daglige drift allerede trukket fra.

Faktisk går statistikken et skridt videre.

Den beregner også en markedsmæssig løn til ejeren og trækker den fra.

Først derefter står resultatet tilbage.

Det betyder ikke, at alle pengene lander som kontanter på ejerens bankkonto. Noget bliver naturligvis geninvesteret, brugt til afdrag eller bliver stående i virksomheden.

Men det betyder, at landbruget som erhverv har haft et betydeligt økonomisk råderum gennem en længere årrække.

Det er en vigtig forskel.

For i den offentlige debat bliver driftsresultat og omsætning ofte blandet sammen.

Hvem tjener egentlig pengene?

Her bliver historien endnu mere interessant.

For “landbruget” er et ret bredt term.

Der er enorm forskel på, hvordan de forskellige produktionsgrene klarer sig.

Den største økonomiske fremgang finder man hos mælkeproducenterne.

Konventionelle mælkebedrifter mere end fordoblede deres gennemsnitlige driftsresultat fra omkring 2,3 millioner kroner til 5,5 millioner kroner på blot ét år.

Også de økologiske mælkeproducenter satte rekord med et gennemsnitligt driftsresultat på 3,8 millioner kroner.

Det er de højeste resultater, siden statistikken begyndte.

Samtidig forbedrede planteavlerne også deres økonomi markant.

Grisene fortæller en lidt anden historie

Der er dog én gruppe, som faktisk har fået det sværere.

Smågriseproducenterne oplevede et fald i deres driftsresultat i 2025.

Forklaringen er især stigende foderomkostninger, som oversteg de højere salgspriser.

Men også her er historien mere nuanceret end overskrifterne ofte bliver.

For selv efter tilbagegangen havde smågriseproducenterne fortsat det højeste gennemsnitlige driftsresultat blandt svineproducenterne for tredje år i træk.

Det er altså ikke historien om en branche i frit fald.

Det er historien om en produktionsgren, der tjener mindre end året før – men fortsat ligger højt.

Samtidig steg eksporten af levende svin igen til 16,7 millioner dyr, hvoraf langt størstedelen fortsat var smågrise sendt til opfedning i udlandet.

Det viser, at Danmark stadig bygger en betydelig del af sin svineproduktion på eksport af levende dyr, selv om skiftende regeringer og erhvervet selv i årevis har talt om ønsket om mere værdiskabelse gennem slagtning i Danmark.

Der er stadig godt gang i investeringerne

Det korte svar er: Fordi virksomheder normalt investerer, når de tror på fremtiden.

Ingen køber en ny mejetærsker til flere millioner kroner eller bygger en ny kostald, hvis de forventer, at virksomheden er på vej mod afgrunden.

Derfor er Danmarks Statistiks investeringsopgørelse næsten lige så interessant som regnskaberne.

Den viser, at investeringerne i landbruget steg med 22 procent i 2024 sammenlignet med året før.

Samtidig blev nettoinvesteringerne positive igen.

Kort fortalt betyder det, at landbruget samlet set investerede mere, end dets bygninger og maskiner mistede i værdi gennem slid og afskrivninger.

Nettoinvesteringer er et af de bedste pejlemærker for, om et erhverv tror på fremtiden.

Er de negative år efter år, bliver maskinparken langsomt ældre, bygninger bliver ikke udskiftet, og produktionen slides ned.

Er de positive, er det et tegn på, at virksomhederne udvider eller moderniserer.

Det er svært at få den udvikling til at passe med fortællingen om en branche, der ikke har råd til at tilpasse sig.

Landbruget er ikke én virksomhed

Det ville være en fejl at konkludere, at alle landmænd har det fantastisk.

Det har de ikke.

Nogle bedrifter er stærkt forgældede. Andre har været ramt af dårlige høstår, sygdom eller faldende priser.

Der er også enorme forskelle mellem små familiebrug og store, højtspecialiserede virksomheder.

Men det gælder stort set alle erhverv.

Der findes restauranter, der lukker hver uge.

Der findes håndværksvirksomheder, som kæmper med økonomien.

Der findes butikker, der går konkurs.

Alligevel beskriver vi ikke hele restaurationsbranchen eller hele byggebranchen som økonomisk nødlidende.

Derfor er det også værd at skelne mellem den enkelte landmands økonomi og erhvervets gennemsnitlige økonomiske situation.

For det er to forskellige historier.

Og Danmarks Statistiks tal handler netop om den sidste.

Den glemte milliardhistorie

Når landbrugets økonomi diskuteres, handler det ofte om afgifter, regulering og omkostninger.

Langt sjældnere bliver det nævnt, at dansk landbrug samtidig er blandt de mest støttede erhverv i landet.

Hvert år modtager danske landmænd milliardbeløb gennem EU’s fælles landbrugspolitik.

Støtten er blevet en fast del af erhvervets økonomi og indgår også i Danmarks Statistiks regnskaber som driftstilskud.

EU har bevidst valgt at støtte landbruget for at sikre fødevareproduktion, forsyningssikkerhed og udvikling i landdistrikterne.

Men støtten er en del af regnestykket.

Hvis man vil diskutere erhvervets økonomiske vilkår, er man også nødt til at tage de offentlige milliardtilskud med.

Ellers fortæller man kun den ene halvdel af historien.

Debatten mangler én vigtig ingrediens

Det betyder ikke, at nye klima- og miljøkrav er gratis.

Selvfølgelig er de ikke det.

Nye stalde, ny teknologi, ændret produktion og lavere udledninger kræver investeringer, og nogle bedrifter vil blive ramt hårdere end andre.

Det er en reel diskussion.

Men den bliver fattigere, hvis udgangspunktet er, at dansk landbrug allerede befinder sig i en permanent økonomisk krisetilstand.

For regnskaberne peger i en anden retning.

De viser et erhverv, der har klaret sig bemærkelsesværdigt godt gennem en periode præget af inflation, stigende renter og globale kriser.

De viser et erhverv, hvor flere produktionsgrene netop har sat rekord.

De viser et erhverv, der fortsat investerer milliarder i fremtidens produktion.

Og de viser et erhverv, der år efter år leverer betydelige overskud.

Det betyder ikke at landmændene ikke må være trætte af konstante ændringer i regler.

Men det betyder, at økonomien fortjener en mere nuanceret plads i debatten.

For når man lægger debatindlæggene til side og åbner Danmarks Statistiks regnskaber, er det svært at komme uden om én konklusion:

Den samlede økonomi i dansk landbrug ser markant stærkere ud, end mange danskere sandsynligvis går rundt og tror.