Når vandet står højt i kælderen, eller stormen rykker tagpladerne af, er det nemt at få øje på hvordan klimaforandringerne medfører udgifter.
Den reelle pris for et klima i opbrud er imidlertid langt mindre synlig. Den er indlejret i forsikringspolicer, stigende skatteudgifter og de stille milliarder, der hvert år fosser ud af den danske fælleskasse.
Ifølge Danmarks Tekniske Universitet koster klimarelaterede oversvømmelser i Danmark omkring 7 milliarder kroner om året. Det dækker over både skader på private boliger, ødelagte veje og offentlige bygninger, som må genopbygges, ofte med kort varsel og til høje priser.
Det er kun begyndelsen. Uden klimatilpasning kan den årlige regning stige til omkring 12 milliarder kroner i 2050.
Når regnen falder, stiger forsikringspræmierne
Forsikringsselskaberne sidder på en stor del af klimaregningen. Hver gang et skybrud vælter ind over landet og efterlader villaveje under vand, er det dem, der skal punge ud.
Det gør den dog ikke uden videre. Prisen havner nemlig hos kunderne i form af højere forsikringspriser og flere undtagelser i policerne.
Det er ikke kun private boligejere, der betaler. En fælles stormflodspulje, som alle med en brandforsikring bidrager til, dækker visse typer skader.
I praksis betaler hver forsikringstager omkring 30 kroner om året til ordningen. Det virker beskedent, men når man ganger beløbet med antallet af boliger i landet, løber det op i en milliardfond, der bliver tappet igen og igen.
Puljen er dog under pres. Dels fordi hændelserne bliver flere og voldsommere, dels fordi dækningen ikke følger med. Flere eksperter advarer nu om, at den eksisterende ordning er utilstrækkelig og at mange borgere står med uforudsete udgifter, når skaden først er sket.
Kommunerne bliver første beredskabslinje
Mens forsikringsselskaberne dækker de enkelte boligejere, sidder kommunerne med den kollektive udfordring.
Det er dem, der skal håndtere oversvømmede kloakker, ødelagte cykelstier og havneområder, der må genopbygges igen og igen. Det er også dem, der skal planlægge for fremtiden ofte med begrænsede budgetter og et stigende politisk pres.
I København er klimatilpasning blevet en naturlig del af byudviklingen. I mange mindre kommuner er midlerne dog små og valget står ofte mellem at reparere det eksisterende eller investere i fremtidssikring.
Flere kommuner har i analyser og høringssvar til staten gjort opmærksom på, at de mangler både finansiering og teknisk kapacitet til at følge med klimaudfordringerne.
Ifølge CIP Fonden kan samfundet ende med en trecifret milliardregning over de næste årtier, hvis klimatilpasningen ikke sættes op i gear. Alene i 2023 blev der givet rekordmange kommunale nødbeløb til reparation af infrastruktur efter storme og oversvømmelser.
Den private regning: Hvor ender ansvaret?
Selv om både stat og kommune spiller en rolle, peger meget tilbage på den enkelte borger. I Danmark er det grundejeren, der bærer det primære ansvar for at beskytte sin ejendom mod eksempelvis stormflod og havvandsstigning.
Bor du lavt eller tæt på kysten, kan det være dit eget ansvar at bygge højvandsmure, dræne grunden eller på anden måde sikre dig mod skader.
Det rejser spørgsmålet om social retfærdighed. For mens nogle har råd til at klimatilpasse deres boliger, står andre tilbage uden mulighed for at gardere sig. I flere sager har borgere fået afvist dækning fra stormflodspuljen, netop fordi de ikke havde gjort “nok” for at forebygge.
Eksperter advarer nu om, at vi kan stå over for en skævvridning, hvor klimaskader i stigende grad bliver et spørgsmål om økonomisk råderum. En slags usynlig brugerbetaling i det grønne Danmark.
At forebygge er billigere end at genopbygge
Alligevel er der håb i tallene. Ifølge DTU kan samfundet faktisk spare penge ved at investere massivt i klimatilpasning nu.
Et eksempel: Hvis Danmark vælger at beskytte bygninger mod skybrud, vil det koste omkring 69 milliarder kroner. Men det vil samtidig kunne reducere de samlede skader med op mod 112 milliarder kroner over tid.
Klimatilpasning er med andre ord ikke kun et miljøspørgsmål. Det er solid samfundsøkonomi.
Flere grønne fonde og aktører har også opfordret til, at klimatilpasning tænkes mere strategisk ind i både finanslov og boligpolitik. For uden langsigtede løsninger vil regningen blot vokse og med den presset på vores fælleskasse.
En regning vi alle er med til at betale
Klimaforandringerne har længe været beskrevet som en global udfordring. I Danmark bliver det mere og mere tydeligt, at den også er lokal – og økonomisk. Hver eneste storm, hver eneste oversvømmelse og tørke koster kontanter her og nu. Selv om det måske ikke er synligt i dagligdagen, så betaler vi alle sammen.
Det gør vi gennem skat, forsikringspræmier og gennem det, vi må undvære, når offentlige budgetter flyttes fra skoler og plejehjem til digebyggeri og kloakopgraderinger.
De seneste års udvikling viser, at spørgsmålet ikke længere er, om vi har råd til at klimatilpasse. Det er, om vi har råd til at lade være.
