Klimaforandringer bliver ofte beskrevet i grafer, temperaturkurver og globale gennemsnit.
Men for millioner af børn handler klimakrisen om noget langt mere konkret: Om skoler, der lukker på grund af oversvømmelser. Om hedebølger, der gør det svært at sove og lære. Om tørke, der tømmer brønde og presser familier væk fra deres hjem.
En ny rapport fra UNICEF viser, at omkring 1,1 milliarder børn – næsten halvdelen af verdens børn – i dag lever med mindst tre samtidige klimatrusler som ekstrem varme, tørke, oversvømmelser eller storme.
Samtidig er næsten alle verdens børn udsat for mindst én klimarelateret risiko.
Det er første gang, UNICEF samler så omfattende data om, hvordan flere klimatrusler overlapper hinanden i børns liv.
Flere problemer rammer på én gang
Det er ikke nødvendigvis den enkelte hedebølge eller oversvømmelse, der bekymrer UNICEF mest.
Problemet opstår, når flere belastninger rammer samtidig.
Rapporten kortlægger otte forskellige klimarelaterede risici, blandt andet tørke, ekstrem varme, naturbrande, oversvømmelser og tropiske storme.
Resultatet viser, at omkring to milliarder børn lever med mindst to af disse trusler, mens 364 millioner børn er udsat for mindst fire på samme tid.
For et barn kan konsekvenserne være, at en tørke reducerer adgangen til rent vand, mens en efterfølgende hedebølge øger risikoen for sygdom.
Hvis en storm derefter ødelægger skolen eller sundhedsklinikken, bliver det endnu sværere at komme tilbage til en normal hverdag.
Netop derfor beskriver UNICEF klimakrisen som en voksende børnekrise.
En barndom præget af ekstrem varme
Et af rapportens mest markante udfordringer handler om varme.
Næsten to ud af tre børn på verdensplan – omkring 1,5 milliarder – er udsat for hedebølger, som bliver hyppigere og mere intense.
Samtidig lever cirka 1,2 milliarder børn i områder med ekstrem varme.
For voksne kan en hedebølge være ubehagelig. For børn kan den være direkte fatal.
Børn bliver hurtigere dehydrerede end voksne, og langvarig varme kan påvirke både sundhed, søvn og indlæring.
I områder med begrænset adgang til køling, elektricitet eller rent drikkevand bliver udfordringen endnu større.
Derfor handler klimaforandringer ikke kun om fremtidige temperaturmål, men også om helt almindelige hverdage.
Ikke kun et problem langt væk
Når klimaforandringer omtales, er det ofte billeder fra oversvømmede landsbyer eller udtørrede marker i verdens fattigste lande, der fylder.
Og rapporten viser da også, at børn i dele af Afrika og Sydasien er blandt de hårdest ramte.
I lande som Bangladesh, Pakistan og Tchad lever mange børn med flere klimatrusler samtidig.
Men UNICEF understreger samtidig, at klimarisiciene ikke stopper ved landegrænser eller velstandsniveauer.
I Italien er millioner af børn eksempelvis udsat for både hedebølger og tørke.
Flere steder i Sydeuropa er ekstrem varme i sommermånederne blevet en tilbagevendende udfordring, som påvirker både skolegang, sundhed og fritidsliv.
Rapporten tegner dermed et billede af en generation, der i stigende grad vokser op med klimaforandringer som en del af hverdagen – uanset om de bor i Afrika, Asien eller Europa.
Klimakrisens yngste ansigt
I klimadebatten fylder diskussioner om energi, transport og CO₂-udledninger ofte mest.
UNICEF forsøger med rapporten at flytte fokus til dem, der skal leve længst med konsekvenserne.
Organisationen peger på, at investeringer i robuste skoler, sundhedssystemer og lokal klimatilpasning kan gøre en mærkbar forskel for børn, selv hvis de globale temperaturer fortsætter med at stige de kommende år.
Det gælder ikke kun i de fattigste lande – men også herhjemme.
