Roskilde Festival har i år strammet reglerne markant for at nedbringe affaldsmængderne på campingområdet.
De første meldinger tyder på, at gæsterne har taget de nye regler til sig, men vejen til festivalens mål om 65 procents genanvendelse er stadig lang.
Tomme dåser, flade luftmadrasser og efterladte telte.
Sådan så Dyrskuepladsen ud, da de sidste festivalgæster søndag den 5. juli forlod årets Roskilde Festival efter otte dages fest.
Synet er velkendt, men i år er der alligevel noget, der er lidt anderledes.
For første gang har festivalen nemlig forbudt både glasemballage og de billige hvide engangspavilloner på campingområdet.
Ifølge festivalen selv har det virket: Langt de fleste gæster har droppet engangspavillonerne, lyder den foreløbige melding fra Kim Kristensen, divisionschef for Byplan og Logistik hos Roskilde Festival, som vurderer, at deltagerne har taget festivalens dagsorden om at reducere forbruget til sig.
Den endelige affaldsstatistik for 2026 foreligger endnu ikke, men håbet er, at de nye regler vil kunne aflæses direkte i mængden af plastikaffald.
1.760 ton affald – og kun 22 procent genanvendt
At der er brug for handling, viser tallene fra de seneste år.
I 2025 producerede festivalen over 1.760 ton affald.
Det er et fald fra 1.950 ton året før, men stadig en enorm mængde for en midlertidig by, der kun eksisterer i lidt over en uge.
Genanvendelsesprocenten lå i 2025 på beskedne 22 procent.
Det står i skarp kontrast til festivalens egne ambitioner: Inden 2028 skal de samlede affaldsmængder ned på 1.000 ton, og genanvendelsen skal op på 65 procent.
Alene i 2026 forventer festivalen at bruge omkring 10 millioner kroner på affaldshåndtering, hvilket omfatter alt lige fra leje af containere til den afsluttende håndpilning af cigaretskod.
Flere nye tiltag
Glasforbuddet er et direkte svar på et konkret problem: I 2025 blev der indsamlet mere end 25 ton glas på festivalen, og store mængder endte som glasskår på jorden, hvor de udgjorde en sikkerhedsrisiko og gjorde oprydningen markant tungere.
Forbuddet mod engangspavillonerne rammer en anden klassisk affaldssynder.
De billige saml-selv-modeller går ofte i stykker i løbet af festivalen og bliver efterladt som affald.
Holdbare havepavilloner er fortsat tilladt, så længe de kommer med hjem igen naturligvis.
Derudover har festivalen i år bygget videre på et affaldssystem med tre enkle principper: sorteringsposer, sorteringspunkter og sorteringspladser.
Gæsterne får udleveret farvekodede poser med piktogrammer, som de kender fra affaldssorteringen derhjemme, og affaldet sorteres i fire fraktioner: metal, glas, restaffald samt plast og mad- og drikkekartoner.
På campingområdet patruljerer frivillige i grønne veste, de såkaldte “BinFluencers”, som deler sorteringsposer ud og hjælper gæster, der er i tvivl om sorteringen.
På sorteringspladserne kan deltagerne aflevere brugbart campingudstyr i særlige ReUseful-felter, hvorfra det doneres til velgørenhedsprojekter efter festivalen.
Festivalen forsøger samtidig at forebygge, at affaldet overhovedet opstår: Gæsterne opfordres til at pakke let og kan i stedet leje telte, campingstole og pavilloner i god kvalitet gennem festivalen.
I 2025 valgte mere end 9.500 gæster den løsning.
Festival som testlaboratorium
Roskilde Festival bruger i stigende grad sig selv som forsøgsstation for grønne løsninger.
I år er en mobil AI-skraldespand blevet testet på pladsen som et muligt svar på sorteringsudfordringen.
Siden 2022 har festivalen desuden været koblet direkte på elnettet i samarbejde med Andel, hvilket har betydet et farvel til dieselgeneratorer, og i 2026 har festivalen indført et loft på maksimalt 2 kg. CO₂e pr. madret i boderne.
Men ambitionerne har også måttet vige for virkeligheden: Målet om CO₂e-neutralitet i scope 1 og 2 er udskudt til 2028.
Knækker kurven i år?
Om 2026 bliver året, hvor affaldskurven for alvor knækkede, ved vi først, når festivalens statistik offentliggøres senere på året.
Indtil da må svaret findes i de bunker, der lige nu bliver ryddet væk fra Dyrskuepladsen, og i de spirende tegn på, at 130.000 festivalgæster faktisk er villige til at sortere, leje og pakke lettere, når rammerne er på plads.
Her på Faktor hæfter vi os især ved én ting: Det, der virker, er ikke kampagner og gode intentioner. Det er derimod regler.
I årevis har festivalen appelleret til gæsternes grønne samvittighed, og genanvendelsen har stået helt stille på godt 20 procent.
I år har festivalen forbudt glas og engangspavilloner, og gæsterne har fulgt trop uden videre dramatik.
Det er en lektie, der rækker langt ud over Dyrskuepladsen: Grøn omstilling handler sjældnere om at ændre folks holdninger end om at ændre de rammer, de handler indenfor.
Ingen savner tilsyneladende de hvide plastikpavilloner; de var bare det nemmeste valg, indtil nogen fjernede det.
Derfor er vores opfordring til Roskilde Festival også klar: Fortsæt ad den vej.
Hvis målet om 65 procents genanvendelse i 2028 skal være mere end et pænt tal i en strategirapport, kræver det flere modige forbud og strukturelle greb af samme kaliber, og ikke flere sorteringsposer og venlige opfordringer alene.
Festivalen er godt på vej og har vist, at dens 130.000 gæster gerne vil, når det gøres nemt og nødvendigt.
Nu skylder festivalen at tage sin egen succes alvorligt.
