Dansede i stilhed som protest

Den 12. december – midt i myldretiden – da folk var på vej hjem fra juleshopping, eller på vej ud til julefrokost, kunne man møde et lidt anderledes syn på Københavns Hovedbanegård.

Banegårdens kolde stengulv var lavet om til et dansegulv, hvor mennesker bevægede sig til… ingenting. Eller det skulle man tro.

For i resten af rummet var der stilhed – men de deltagene selv havde høretelefoner på, der blastede dansevenlig musik, så de kunne deltage i et såkaldt ‘silent disco’.

Dette silent disco var en del af en større aktion kaldet “Pyjama Party for nattog” og er arrangeret af blandt andre Bæredygtig Trafik.

Selvom konceptet virker festeligt og sjovt, var dagen tiltænkt et opråb til politikerne – en slags anderledes protest.

Ifølge arrangørerne handler protesten om at gøre opmærksom på, at nattog igen er på vej frem i store dele af Europa, mens Danmark fortsat står uden faste natforbindelser til kontinentet.

Den udvikling, mener de strider mod både klimamål og almindelig sund fornuft, når flyrejser fortsat fylder mere og mere.

Se videoen fra Silent Disco, den 12. december herunder.

En protest, der ikke larmer – men stopper folk op

Silent disco er valgt netop, fordi den bryder med forventningerne.

I stedet for bannere og kampråb er det kroppen, pyjamasen og det stille fællesskab, der skaber opmærksomhed.

Forbipasserende standser, spørger og får forklaret, hvorfor nattog er blevet et politisk stridspunkt.

Protesten var en del af en koordineret europæisk aktionsdag, hvor lignende pyjamas-arrangementer fandt sted på banegårde i flere lande.

Ifølge Euronews mødte aktivister flere steder op i nattøj og brugte blandt andet silent disco som virkemiddel for at sætte fokus på manglende investeringer og nedlagte nattogsruter i Europa.

Fælles for aktionerne er ønsket om, at nattog ikke længere skal være et nicheprodukt, men et reelt alternativ til fly.

Se aktionerne rundt omkring i Europa herunder.

Et løfte, der trak i bremsen

Bag frustrationen blandt aktivisterne ligger ikke kun utålmodighed, men også en oplevelse af, at Danmark faktisk var tæt på.

I de senere år er internationale togforbindelser gentagne gange blevet nævnt i politiske aftaler og analyser om grøn transport, og nattog er blevet fremhævet som et muligt alternativ til fly i takt med, at klimadebatten har taget fart og interessen blandt rejsende voksede.

For nylig blev der også præsenteret konkrete planer om nye internationale nattog, hvor Danmark indgår som en del af ruten mellem Centraleuropa og Sverige.

Her blev København og hovedstadsområdet nævnt som knudepunkt i en kommende forbindelse, som potentielt kunne bringe nattoget tilbage til Danmark efter mange års fravær.

Men siden er processen gået i stå.

Planerne er ikke skrottet, men trukket i land, fordi den endelige finansiering endnu ikke er godkendt.

Ifølge arrangørerne bag pyjamas-protesten illustrerer det et velkendt mønster: Nattog anerkendes politisk som en del af den grønne omstilling, men når det kommer til budgetter og prioriteringer, ender de igen nederst på listen.

Resultatet er, at Danmark stadig står uden faste internationale nattog, mens flere af vores nabolande allerede har taget skridtet videre og investeret målrettet i togdrift på tværs af grænser.

Det er netop den tøven, aktivisterne forsøger at gøre synlig med deres stille protest på perronen.

Hvorfor nattog er et klimaspørgsmål

Nattogets klimafordel er veldokumenteret. Det udleder mange gange mindre end fly.

Ifølge Our World in Data udleder en gennemsnitlig flyrejse omkring 150 – 160 gram CO₂ per passagerkilometer, mens en togrejse typisk ligger på omkring 14 – 20 gram CO₂ per passagerkilometer – afhængigt af togtype og energimix.

Nattog har den ekstra fordel, at de kan erstatte flyrejser på længere distancer, hvor højhastighedstog ofte ikke kan konkurrere på rejsetid alene.

Samtidig udnytter nattog tiden effektivt.

Rejsen foregår, mens passagererne sover, hvilket reducerer behovet for både dagtimer og hotelovernatninger. For mange rejsende gør det nattoget mere attraktivt end lange dagrejser med flere skift.

Men klimafordelen kommer ikke gratis. Nattog kræver moderne vogne, høj belægning og adgang til grøn strøm.

Gevinsten er primært samfundsøkonomisk, ikke kortsigtet kommerciel. Det er en af forklaringerne på, at nattog historisk har haft svært ved at klare sig uden offentlig støtte.

Togdriftens skjulte udfordringer

At drive internationale nattog er langt mere komplekst, end det umiddelbart ser ud.

Tog skal krydse flere lande med forskellige signalsystemer, sikkerhedskrav og regler for personale. Lokomotiver og vogne skal godkendes nationalt, og togpersonale skal ofte skiftes ved grænserne.

Derudover er natten ikke nødvendigvis fri på skinnerne. Mange jernbanenet bruger nattetimerne til vedligeholdelse og godstransport, hvilket gør det sværere at finde stabile tidsvinduer til passagertog.

Netop konkurrencen om sporene en af de væsentligste årsager til, at nattog ofte er blevet fravalgt, selv når efterspørgslen har været til stede.

Disse forhold bruges ofte som argument mod nattog.

Aktivisterne bag pyjamas-protesten vender logikken på hovedet. For dem viser udfordringerne ikke, at nattog er umulige, men at de kræver politisk prioritering og langsigtet planlægning.

Europa investerer – Danmark tøver

I Østrig er nattog blevet en integreret del af den nationale togstrategi, og de østrigske Nightjet-tog kører i dag mellem en lang række europæiske storbyer. Også Tyskland og Schweiz har investeret massivt i internationale togforbindelser.

Flere europæiske regeringer anerkender, at nattog ikke kan drives udelukkende på markedsvilkår, men er et offentligt gode på linje med anden infrastruktur.

Set i det lys fremstår Danmarks fravær af nattog som et politisk valg snarere end en teknisk nødvendighed. Det er denne kontrast, aktivisterne forsøger at synliggøre med deres stille dans på perronen.

Når stilheden bliver et råb

Da musikken slukkes, og hovedtelefonerne tages af, vender banegården hurtigt tilbage til sin vante rytme.

Tog ankommer, tog afgår, og protesten opløses uden larm. Men pointen er afleveret: Danmark risikerer at sove gennem en europæisk tog-renæssance.

Pyjamas-aktionen er ikke kun en appel om flere nattog.

Den er også en påmindelse om, at den grønne omstilling af transporten kræver valg, der rækker ud over næste regnskabsår.

Hvis nattog skal være en del af fremtidens rejser, skal de ikke bare kunne betale sig her og nu. De skal prioriteres.