Hvert år kårer Dansk Sprognævn “årets ord”, og i 2025 blev det Jernmarker, der løb med titlen.
Årets ord udvælges, fordi det afspejler noget væsentligt i samtiden, og jernmarker pegede direkte ind i diskussionerne om grøn omstilling, lokaldemokrati og geografiske modsætninger i Danmark.
Udtrykket, som Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne har fundet på, blev for alvor allemandseje i 2025.
Hvad betyder “jernmarker”?
Jernmarker bruges som en betegnelse for store solcelleanlæg, der bliver etableret på områder, hvor der i mange tilfælde tidligere lå landbrugsjord.
Ordet er åbenlyst negativt ladet og står i skærende kontrast til de klimapolitiske plusord som “bæredygtighed”, “vedvarende energi” og “grøn omstilling”, der ellers ofte kendetegner den offentlige debat.
Det er påfaldende, at det er flertalsformen – “-marker” – og ikke bare “jernmark”, der vandt titlen som årets ord.
Det afslører, at debatten om solceller er overordnet og principiel.
Modstandernes frustration er ikke rettet blot mod den enkelte “jernmark”, men også imod selve den idé, at man med et snuptag kan forvandle gammel landbrugsjord til moderne energikilder.
Desuden har ordet unægtelig en lettere dystopisk klang, hvilket slet ikke harmonerer med den bløde og optimistiske retorik, som fortalere for solcelleanlæg ofte bruger.
Derudover er det værd at bemærke, at udtrykket ikke som sådan indikerer modvilje mod solceller generelt – det er det forhold, at solcellerne skal placeres i store, metalliske parker, der dækker natur, der frustrerer modstanderne af Jernmarkerne.
Udkantsdanmark siger fra
Modstanden mod solcelleanlæggene kom især fra det, man ofte betegner som udkantsdanmark.
Fra Lolland over til Vestjylland gav borgere udtryk for stor utilfredshed.
Mange følte, at deres lokalsamfund blev pålagt byrderne ved den grønne omstilling, mens gevinsterne – i form af grøn strøm og god samvittighed – primært tilfalder de større byer og staten.
I visse tilfælde blev udkantsdanskernes modvilje fuldkomment afvist.
Eksempelvis opfordrede en Politiken-læser i et debatindlæg til, at de lokale burde “føle sig stolte over jernmarkerne”.
Andre har udlagt begrebet som et manipulerende, retorisk værktøj, der i sig selv skaber modstand mod grøn omstilling og vedvarende energi.
Eksempelvis Nanna Bonde fra SF mente, at selve udtrykket jernmarker “gør solceller til en falsk fjende“.
Ord som virkemiddel eller spejl
Nogle mennesker, især de, der arbejder med kommunikation, fremfører ofte den – i bund og grund absurde – påstand, at “ord skaber den virkelighed, vi lever i”.
Det er naturligvis ikke sandt, men selvfølgelig må man erkende at snedig retorik, smarte slogans og, i værre tilfælde, misinformation kan forplumre debatten og påvirke sagernes udfald.
Man er bare nødt til at huske, at klimadebatten allerede er fyldt til bristepunktet med eufemismer og positivt ladede udtryk.
I det omfang man mener, at ord er med til at forme virkeligheden, må man derfor erkende, at de optimistiske plusord af den ene eller anden årsag ikke har formået at sætte dagsordenen, når det angår solcelleanlæg.
Kunne det mon tænkes, at Jernmarker har vundet indpas i befolkningen, fordi det ganske simpelt afspejler en frustration, som mange danskere oplever?
Hvem har autoriteten til at definere om solcelleparker er “en falsk fjende” eller ej?
Nye regler i 2026
Flere af de, der er modstandere af Jernmarker, har udtalt sig positivt om mulighederne for at opstille solceller på fx offentlige bygningers tage.
Det var også noget, der har skabt forundring blandt mange af de borgere, der oplever, at deres nærmiljø bliver skæmmet af solcelleparker, at man fra politisk side ikke har været mere fokuseret på at opstille solpaneler på bygningstage.
Her er der måske lys for enden af tunnelen.
For fra næste år bliver det nemmere for offentlige myndigheder at få lov til at opstille solceller på deres tage.
Reglerne bliver forenklet, så det bliver simplere for bl.a. kommuner og regioner at ordne de bureaukratiske processer, der skal til, før man kan bruge tagene til solcelleanlæg.
Vil vi se et skifte i energipolitikken fra det ensidige fokus på Jernmarker til en strategi, der snarere drejer sig om at montere af solceller på bygningstage, facader og vægge?
Og er det overhovedet økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt at gøre det i stor skala?
Det vil vi formentlig finde ud af i 2026.
